Hvis du linker en Google Analytics-ejendom til din Google Ads-konto, får du lettere ved at analysere kundeaktiviteten på dit website eller i din app. Disse oplysninger kan give dig et overblik over, hvor stor en del af trafikken på dit website eller din omsætning der stammer fra Google Ads, og hjælpe dig med at forbedre dine annoncer og dit website.
Hvis du linker konti, får du mulighed for at:
- Importere Google Analytics-konverteringer
- Få vist Google Analytics-data i dine Google Ads-rapporter (og Google Ads-data i dine Analytics-rapporter)
- Importere Analytics-remarketingmålgrupper
- Måle webkonverteringer eller appkonverteringer fra Google Analytics 4-ejendomme
Hvis du har en Google Ads-managerkonto, kan du få flere oplysninger om, hvordan du linker Google Analytics til din managerkonto.
Sådan fungerer det
- Når du linker en Google Ads-konto til en Analytics-ejendom, kan alle med adgang til de visninger, du valgte under linkningen, se dine importerede Google Ads-data.
- Hvis du vælger at importere Analytics-data (f.eks. konverteringer, metrics eller remarketinglister) til din Google Ads-konto, kan alle med adgang til Google Ads-kontoen se dine importerede Analytics-data. Du kan se disse data i kolonnen "Konverteringer" i dine Google Ads-rapporter.
- Når Analytics-data (f.eks. mål) er blevet importeret til Google Ads, er de underlagt servicevilkårene for Google Ads.
Flytning af Google Analytics-ejendomme
Administratorer af Google Analytics-konti kan flytte deres Analytics-ejendom fra en Analytics-konto til en anden. Eventuelle linkede Google Ads-konti vil fortsat være linket til ejendommen. Efter flytningen kan brugerne af den nye Analytics-konto se data fra de linkede Google Ads-konti.
Om siden "Linkede konti" for Google Analytics
Når du har linket din Google Ads-konto til en Analytics-ejendom, kan du se følgende detaljer på siden "Linkede konti" for Google Analytics på din Google Ads-konto. Husk! Du kan kun se visninger, mål og målgrupper for Universal Analytics-ejendomme.
- Visninger: Viser, hvor mange visninger der er blevet linket for denne ejendom. Når du placerer markøren over dataene, kan du se, hvilke visninger der er blevet linket, og hvilke visningers websitemetrics der er blevet importeret. Hvis ejendommen har visninger, der er linket til managerkonti, kan du også se en specifikation af, hvor mange visninger der er linket til managerkonti, og hvor mange der er linket til din konto.Få flere oplysninger om linkning af Google Analytics og en Google Ads-managerkonto.
- Mål: Viser, hvor mange mål der er blevet importeret til dine konverteringsrapporter for denne ejendom. Når du placerer markøren over dataene, kan du se, hvor mange yderligere mål du kan importere, sammen med et link til administration af dine konverteringshandlinger.
- Målgrupper: Viser, hvor mange remarketinglister der er blevet oprettet for denne ejendom. Når du placerer markøren over dataene, kan du se, hvilke lister der er blevet oprettet, og et link til oprettelse af målgruppelister.
- Konti: Hvis din konto administreres af en eller flere managerkonti, viser denne konto, hvilke managerkonti der er linket til en bestemt ejendom.
- Hvis en ejendom kun er linket til din konto og ikke til en managerkonto, stå der "Denne konto" i kolonnen.
- Hvis kontoen er managerstyret af flere managerkonti (f.eks. af en undermanagerkonto og en managerkonto), kan du placere markøren over dataene og se, hvilke managerkonti der er linket til ejendommen.
Optimale løsninger
Læs guiden Googles optimale løsninger, og se, hvordan du øger Google Ads-effektiviteten med Google Analytics.