Opret tilpassede rapporter med værktøjet til rapportredigering

Med værktøjet til rapportredigering kan du vælge dataene i din rapport og måden, de vises på, sortere og filtrere dataene efter behov og vælge blandt en række formater til download eller mail af dine rapporter. Værktøjet til rapportredigering giver dig mulighed for nemt at tilpasse rapporter, så du kan fokusere på de data, der er vigtigst for dig.

I denne artikel gennemgås de forskellige opgaver, som skal udføres i værktøjet til rapportredigering, når du opretter og udarbejder rapporter.

Før du begynder

Det er vigtigt at kende de forskellige dele af værktøjet til rapportredigering, så du kan bruge det effektivt.

Vejledning

Sådan opretter du en rapport

  1. Log ind på din Google Ads-konto.
  2. Klik på rapporteringsikonet øverst til højre på din konto, og vælg derefter Rapporter.
  3. Klik på plusknappen () øverst til venstre på siden, og vælg derefter Tabel, Linjediagram, Søjlediagram, Cirkeldiagram eller Spredningsdiagram.
  4. Træk felter ind på kanvasset, og slip dem i et af de blå fremhævede områder. Hylden opdateres automatisk, og dine data vises på kanvasset.
    • Du kan også oprette rapporter ved at indtaste din anmodning på engelsk i søgefeltet (). Hvis du f.eks. skriver "sort campaigns and clicks by cost" (sortér kampagner og klik efter pris), opretter værktøjet til rapportredigering en rapport for dig. Værktøjet til rapportredigering kan komme med forslag, så du kan få et overblik over, hvilke opgaver du kan udføre med denne funktion.

      Herunder er understøttede handlinger og eksempler på forespørgsler, du kan bruge til at oprette rapporter. Du kan oprette rapporter ved at indtaste kombinationer og variationer af disse forespørgsler.

      • Create a report: Angiv de oplysninger, du vil inkludere i rapporten. Du kan f.eks. skrive følgende:

        • Clicks, impressions, and cost

        • Show me campaigns and clicks

        • Clicks, impressions, and cost sort by cost. Opret en rapport med klik, eksponeringer og pris, og sortér derefter efter pris.

        • Clicks, impression, and cost in the last 14 days sort by cost. Opret en rapport med klik, eksponeringer og pris, som alle er sorteret efter pris, og filtrer dataene ned til de seneste 14 dage.

        • Show me campaigns with more than 100 clicks. Opret en rapport med kampagner og klik, og filtrer oplysningerne ned til kampagner, som har modtaget mere end 100 klik.

        • Show me campaigns with clicks more than 100. Opret en rapport med kampagner og klik, og filtrer oplysningerne ned til kampagner, som har modtaget mere end 100 klik.

        • Show me campaigns with clicks more than 100 in the last 30 days. Opret en rapport med kampagner og klik, og filtrer oplysningerne ned til kampagner, som har modtaget mere end 100 klik inden for de seneste 30 dage.

      • Modify a report: Du kan også redigere den rapport, du får vist. Hvis du f.eks. har en rapport, der viser oplysninger om din kontos klik inden for de seneste 7 dage efter kampagne, filtreret for kampagner, der har modtaget mere end 100 klik, kan du bede værktøjet til rapportredigering om at gøre følgende:

        • Add impressions, ctr. Tilføj kolonner for eksponeringer og klikrate ("ctr") i den eksisterende rapport.

        • Convert to line chart. Konverter din tabel til et linjediagram. Hvis din tabel indeholder flere kolonner, end diagrammet kan indeholde, kan du vælge de kolonner, du vil beholde.

        • Filter for clicks less than 100. Bevar resten af rapporten, som den er, men rediger filteret for klik, så det er et < 100-filter. Hvis du skriver "under 100" eller "mindre end 100", vil det resultere i de samme handlinger.

        • Remove clicks. Fjern kolonnen for klik i din tabel.

        • Remove click. Fjern kolonnen for klik i din tabel. Nogle ord vil matche, selvom du skriver et ord, der ligger tæt på kolonnenavnet, men du kan kontrollere resultatet af dine handlinger, før du gennemfører dem.

    • Værktøjet til rapportredigering vil desuden give mulighed for validering ved at vise dig, hvad det har forstået ud fra din anmodning, og det vil foreslå, hvilke handlinger der skal udføres. Du kan vælge at gå videre med de foreslåede handlinger, ignorere forslagene eller ændre din anmodning. 

  5. Hvis du har en managerkonto, kan du se data for flere konti i samme rapport:
    1. Klik på blyantikonet Rediger ud for "Alle konti" oven for kanvasset.
    2. Vælg, om du vil se kontiene efter kontonavn eller kontoetiket, på rullemenuen.
    3. Markér afkrydsningsfeltet ud for de konti, du vil inkludere i din rapport.
    4. Klik på Gem. Hvis du vælger mere end én konto, viser kanvasset et eksempel på, hvordan rapporten ser ud, og nogle data vises nedtonet. Download rapporten for at se dataene for alle de valgte konti.
  6. Nu, hvor du har oprettet din rapport, kan du starte med at finpudse din analyse:
    • Du ændrer felternes rækkefølge ved at trække og slippe dem inden for hylden.
    • Hvis du vil ændre datointervallet for din rapport, skal du bruge datointervalvælgeren øverst til højre på siden.
    • Hvis du vil fjerne en dimension eller en metric fra din rapport, skal du finde dimensionen eller metric'en på hylden og klikke på knappen Luk (X) ud for dens navn.
  7. Gem rapporten, hvis du ønsker at se eller redigere den på et senere tidspunkt. Se, hvordan du åbner dine gemte rapporter.

Sådan sorterer du tabeldata

Når du sorterer, er der ingen data, der fjernes eller skjules i tabellen – det er kun rækkefølgen, der ændres. Du sorterer en kolonne ved at klikke på kolonneoverskriften:

  • Første gang du klikker på overskriften, sorteres kolonnen i stigende rækkefølge.
  • Anden gang du klikker på overskriften, sorteres kolonnen i faldende rækkefølge.

Tip!

Sortering af flere kolonner kan hjælpe dig med at strukturere din tabel, så den passer bedre til dine behov. Når du sorterer flere kolonner, er det vigtigt at være opmærksom på, at det har betydning, i hvilken rækkefølge du sorterer kolonnerne. Det er derfor en god idé at overveje din prioritering. Prøv at sortere den kolonne, der indeholder de mindst vigtige oplysninger, først og den kolonne, der indeholder de vigtigste oplysninger, til sidst. På den måde bliver de vigtige data, som du sorterer til sidst, den primære sorteringskolonne.

Sådan anvender og fjerner du filtre

Du kan bruge rapport- og tabelfiltre til at skjule de data fra din tabel, som det ikke er nødvendigt at se. 

Anvend et rapportfilter

  1. Klik på filterikonet Filter øverst til højre i værktøjet til rapportredigering (over hylden).
  2. Klik på det filterfelt, der vises, for at se filtreringsmulighederne.
  3. Vælg en filtreringsmulighed, og opret dit filter.
    • Nogle rapportfiltre giver mulighed for at vælge elementer på en liste.
    • Nogle rapportfiltre giver også mulighed for at definere filterets tilstand. Du kan f.eks. anvende et rapportfilter, der kun viser annoncer, der har fået mindst 1.000 klik.
  4. Klik på Anvend, når du er færdig med at oprette dit filter.
  5. Gentag trin 2, 3 og 4 for at tilføje flere filtre efter behov. Du får vist alle filtre, du har oprettet, i filterfeltet.

Du fjerner et rapportfilter ved at klikke på det i filterfeltet og derefter klikke på knappen Luk (X) ud for dets navn.

Anvend et tabelfilter

  1. Klik på filterikonet Filter i kolonneoverskriften. Derved åbnes tabelfiltervinduet.
  2. Opret dit filter.
    • Hvis du anvender et tabelfilter på en metric, kan du definere en filterbetingelser ud fra denne metric. Du kan f.eks. filtrere efter "Eksponeringer", så din rapport kun viser data for annoncer, der har fået mere end 1.000 eksponeringer.
    • Hvis du anvender et filter på en dimension, f.eks. den type enhed, hvor dine annoncer blev vist, kan du vælge på en liste.
  3. Klik på Anvend. Derved føjes filteret til kolonnen.

Hvis du vil fjerne et tabelfilter, skal du klikke på filterikonet (Filter) i kolonneoverskriften og derefter klikke på Fjern filter.

Sådan ændrer du rapportvisningen

Værktøjet til rapportredigering giver dig mulighed for at få vist dine data som en tabel, et linjediagram, et cirkeldiagram, et søjlediagram eller et punktdiagram. Med flere muligheder for visning af dataene kan du vælge den mest effektive måde at analysere og præsentere din kontostatistik på. Hvis du vil skifte fra én mulighed til en anden, skal du klikke på tabel/diagram-rullemenuen over hylden Værktøj til rapportredigering og vælge en mulighed.

Bemærk!

Forskellige diagrammer passer til forskellige typer data. Når du skifter mellem diagrammer, bliver du muligvis bedt om at ændre dine dimensioner og metrics for at kunne se dine data i et bestemt diagram. Hvis du planlægger at konvertere din tabel til et diagram, skal du huske, at det ikke er alle tabelfiltre, der kan overføres til diagrammer.

Sådan gemmer du en rapport

Når din rapport vises som en tabel eller et diagram, kan du gemme den ved at klikke på enten Gem eller Gem som øverst til højre på siden.

  • Brug Gem som til at oprette en ny gemt rapport, der er baseret på den aktuelle rapport.
  • Brug Gem til at gemme dine seneste ændringer af en rapport, du tidligere har gemt.

Du finder dine gemte rapporter ved at klikke på rapporteringsikonet og derefter på Rapporter. Klik på en rapport for at åbne den.

Gemte rapporter, som du ikke har haft åbnet i mere end 18 måneder, fjernes automatisk fra din konto. Du kan få adgang til en rapport ved at åbne eller downloade den eller ved at åbne et betjeningspanel, der indeholder rapporten.

Sådan downloader du en rapport

Når du har oprettet en rapport, kan du downloade den ved at klikke på downloadikonet download icon øverst til højre på siden Rapporter. Du kan downloade din rapport i forskellige formater, herunder .csv og .xml.

Sådan planlægger og deler du en rapport

I værktøjet til rapportredigering kan du planlægge, at dine rapporter mailes til dig eller andre, der har adgang til din konto, med bestemte intervaller.

  1. Klik på ikonet for mail og planlægning Ur, mens du får vist din rapport.
  2. Udfør følgende indstillinger:
    1. Vælg én eller flere kontobrugere, som rapporten skal sendes til.
    2. Vælg den frekvens (eksempelvis dagligt eller ugentligt), som rapporterne skal sendes med, og formatet (eksempelvis .csv eller .xml).
  3. Klik på Gem. Hvis du ikke allerede har gemt rapporten, bliver du bedt om at gøre det.

 

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?

Har du brug for mere hjælp?

Log ind for at se yderligere supportmuligheder, så du hurtigt kan løse problemet