Om indstillingerne "Målretning" og "Observation"

Der er en række forskellige målretningsmetoder i forbindelse med kampagner og annoncegrupper, som kan hjælpe dig med at nå ud til potentielle kunder. Du kan målrette dine annoncer ved at vælge kriterier, f.eks. målgrupper, du gerne vil nå ud til, eller indhold, du gerne vil have dine annoncer vist sammen med.

I nogle tilfælde vil du måske gerne vide, hvor effektive dine annoncer er, når en potentiel kunde opfylder bestemte kriterier, men det betyder ikke nødvendigvis, at du kun vil have dine annoncer vist, når de pågældende kriterier er opfyldt. Funktionen "Observation" giver dig mulighed for at overvåge og angive tilpassede bud for kriterier uden at begrænse rækkevidden.

Denne artikel forklarer, hvordan indstillingerne for målretning og observationer fungerer. Få trinvis vejledning i konfigurationen af denne funktion i Vælg målretning og observation.

Om indstillingen "Målretning"

Når du bruger indstillingen "Målretning" for dine kampagner eller annoncegrupper (f.eks. interessebaserede målgrupper, placeringer eller remarketing), fortæller du Google Ads, hvem du gerne vil nå ud til med dine annoncer, eller hvor du gerne vil have dine annoncer vist på internettet.

For displaykampagner gælder, at hvis du ikke føjer en målretningsmetode til en annoncegruppe, findes de eneste begrænsninger for, hvor dine annoncer kan vises, under konto- og kampagneindstillinger, f.eks. indholdsekskludering, steder og sprog. Det betyder, at dine annoncer kan køre overalt på nettet, på Displaynetværket og YouTube i henhold til dine kampagne- og kontoindstillinger.

Hvornår skal det bruges?

Brug indstillingen "Målretning" i dine annoncegrupper eller kampagner, når du vil indsnævre din annoncegruppes målretning, så den kun vises til specifikke målgrupper eller sammen med specifikt indhold, som du har valgt. Målretning anbefales til alle annoncører i forbindelse med displaykampagner.

Husk!
  • Målretning begrænser din annoncegruppes rækkevidde.
  • Ud over at indsnævre rækkevidden har du mulighed for at bruge tilpassede bud eller budjusteringer ud fra konkrete kriterier i din målretning. Få flere oplysninger om budgivningsfunktioner i displaykampagner.

Om indstillingen "Observation"

Når du bruger indstillingen "Observation", påvirkes rækkevidden af din kampagne eller annoncegruppe ikke. Indstillingen "Observation" medfører med andre ord ingen ændring med hensyn til, hvem der kan se dine annoncer, eller hvor de kan blive vist. Men indstillingen "Observation" giver dig mulighed for at overvåge, hvor effektive dine annoncer er på de valgte placeringer og med de valgte emner eller målgrupper, mens din kampagne kører. Bemærk! Med "Observation" kan du se effektiviteten for øvrige kriterier, når de er inden for din aktuelle målretnings rammer.

Du kan derefter bruge disse data som en rettesnor for yderligere handlinger i din kampagne, f.eks. ved at foretage budjusteringer ud fra bestemte kriterier. Du kan også vælge at oprette nye annoncegrupper med målretningskriterier, der er baseret på dine observationer.

Du kan anvende indstillingen "Observation" ved at gå til siden "Rediger hele målretningen". Du kan også tilføje en observationsmetode fra rapporteringssiden for den pågældende metode, hvis metoden ikke bruges til målretning i annoncegruppen. Bemærk! Du kan ikke tilføje en observationsmetode i forbindelse med oprettelsen af en annoncegruppe.

Hvornår skal det bruges?

Brug indstillingen "Observation", hvis du ikke ønsker at begrænse din kampagnes eller annoncegruppes målretning yderligere, men gerne vil overvåge, hvor effektive dine annoncer er baseret på bestemte kriterier. Indstillingen "Observation" anbefales for alle søgekampagner samt displaykampagner fra mere avancerede annoncører.

For kampagner, der bruger Smart Bidding, bruges førstepartsmålgruppesegmenter, der er tilføjet under indstillingen "Observation", som signaler for Smart Bidding-strategier. Få flere oplysninger om målgruppesegmenter.

Husk!
  • Indstillingen "Observation" begrænser ikke din annoncegruppes rækkevidde.
  • Der rapporteres data for annoncer, som opfylder de kriterier, der er valgt for både observationer og målretning.
  • Ud over at observere effektiviteten vedrørende bestemte kriterier har du mulighed for at bruge tilpassede bud eller budjusteringer ud fra konkrete kriterier i dine observationer. Få flere oplysninger om budgivningsfunktioner i displaykampagner.

Eksempler

Målretning

Anne ejer en butik, hvor hun sælger motorcykeljakker til kvinder. Til annoncegruppen "Kvindelige motorcyklister" vælger hun "Kvinder" som køn under Demografi og "Motorcykelentusiaster" som interessebaseret målgruppe. Med disse valg for "Målretning" indsnævrer hun sin annoncegruppes rækkevidde, så annoncerne kun bliver vist for kvinder, der er interesserede i motorcykler.

Observationer

Anne kunne godt tænke sig at finde ud af, om en stor del af hendes kunder er interesseret i at købe sports- og fritidstøj. Hun vil gerne vide mere om dette, men vil ikke begrænse sin annoncegruppes rækkevidde yderligere. Hun klikker på blyantikonet på siden Målgrupper, vælger sine kampagner, vælger målgruppebaseret på "Hvad søger de aktivt efter, eller hvad planlægger de?", vælger Beklædning og tilbehør og derefter Sports- og fritidstøj som observationskriterier.

Med denne observationsindstilling kan Anne se rapporter om, hvor mange annonceeksponeringer der blev vist til brugere, som også interesserede sig for sports- og fritidstøj. Husk! Der rapporteres observationer, når de overlapper den aktuelle målretning (i dette eksempel "Sports- og fritidstøj" og "Kvinder" og "Motorcykelentusiaster").

Så hvis annoncer, der vises til brugere, som også interesserer sig for sports- og fritidstøj, har en anden effektivitet end andre annoncer, kan Anne hæve eller sænke sine bud for denne målgruppe. Hun kan også vælge at oprette en ny annoncegruppe, der er målrettet mod de brugere, der interesserer sig for sports- og fritidstøj, hvis hun vil benytte en særlig landingsside eller et særtilbud over for dem.

Tilgængeligheden af indstillingerne Målretning og Observation

I kampagner på Displaynetværket

Anbefalet brug: "Målretning" og "Observation"

Du kan bruge følgende målretningsmetoder til din kampagne eller annoncegruppe:

  • Display-/videosøgeord
  • Placeringer
  • Emner
Bemærk! Til demografi og display-/videosøgeord bruges standardindstillingen "Målretning". Som standard målrettes der mod alle demografiske grupper, medmindre du foretager ændringer.

Du kan bruge følgende observationsmetoder til din kampagne eller annoncegruppe:

  • Placeringer
  • Emner
Bemærk! Display-/videosøgeord kan ikke bruges i observationstilstand.

Det er muligt at bruge en kombination af én målretningsmetode og én observationsmetode (f.eks. målretning efter emne og observation af placeringer) i den samme kampagne eller annoncegruppe, men det anbefales ikke. Det kan begrænse resultaterne af din faktiske observation.

Vi anbefaler, at du konfigurerer din målretning ud fra resultaterne af din observation, så du kan maksimere resultaterne af din aktuelle målretning. Eksempel:

  • Målretning efter emne og placeringsmålretning
  • Målretning efter display-/videosøgeord og målretning efter placeringer eller emne

I kampagner på Søgenetværket og Shopping-kampagner

Anbefalet brug: "Observation"

Du kan bruge "Observation" til Målgrupper, som omfatter datasegmenter til søgeannoncer. Få flere oplysninger om dine datasegmenter til søgeannoncer.


Relaterede links

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Google-apps
Hovedmenu
9006719340510262652
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
73067
false
false
false