Om data for visningstid for videokampagner

Rapportering af visningstid for videokampagner giver dig indsigt i, hvor lang tid folk bruger på at se dine videoannoncer. Det kan hjælpe dig med bedre at forstå, hvordan folk interagerer med dine videoannoncer, hvilke videoer folk ser i længst tid, og hvordan dit indhold holder folk engageret – selv hvis de springer annoncen over.

Rapportering af visningstid er tilgængelig for instream-annoncer, instream-annoncer, der ikke kan springes over, og bumperannoncer (og med tiden bliver den også tilgængelig for andre formater). Du kan se data for visningstid ved at føje kolonnerne for disse metrics til din konto. Du finder kolonnerne under "Effektivitet", når du redigerer kolonnerne for en videokampagne. Få flere oplysninger om, hvordan du tilføjer eller fjerner kolonner

Der er bl.a. følgende tilgængelige metrics for visningstid:

  • Visningstid måler den samlede tid målt i sekunder, som folk bruger på at se dine videoannoncer inden for en bestemt periode.
  • Gns. visningstid pr. eksp. måler det gennemsnitlige antal sekunder, som en person har set din videoannonce pr. eksponering af annoncen.

Hvordan beregnes visningstiden?

Hver gang en person starter med at se din videoannonce, måler vores system den forløbne tid, inden annoncen er færdigafspillet, sprunget over eller stoppes af en anden årsag. Denne tid er annoncens visningstid i sekunder.

I en lille procentdel af tilfældende kan vi muligvis ikke måle en annonces visningstid. Det kan f.eks. være i de tilfælde, hvor en browser går ned, eller forbindelsen til internettet pludselig afbrydes. I disse tilfælde justerer vi den samlede tid for at tage højde for eventuel tid, der ikke er blevet målt, ved at anvende den gennemsnitlige visningstid for målte eksponeringer. Den samlede visningstid rapporteres herefter på din konto.

Om rapporter for visningstid

For at give dig de mest nøjagtige resultater rapporteres data for visningstid først, når din annonce har fået et vist antal eksponeringer, som der alle er blevet målt visningstid for. Du kan se “--” i dine rapporter, hvis der endnu ikke er nok tilgængelige data.

Når du bruger segmenter i rapporteringen, anvendes det mindste antal eksponeringer, og dataene justeres separat for hvert segment. Derfor kan du opleve små forskelle, når du lægger rækkerne sammen, og det er ikke sikkert, at der er tilgængelige data for alle segmenter. Hvis du f.eks. segmenterer din rapport efter enheder, kan det samlede antal enheder afvige en smule fra det samlede antal kampagner. Hvis en kampagne indeholder to annoncer af forskellig længde, kan dataene for visningstid for den samlede kampagne også afvige en smule fra de kombinerede data for hver enkelt annonce.

Husk! I kampagner med flere videoannonceformater er det kun data for eksponeringer og visningstid fra understøttede formater (instream-annoncer, instream-annoncer, der ikke kan springes over, og bumperannoncer), der bruges til at beregne disse metrics. I rapporter på kampagneniveau er det altså kun data for visningstid for disse formater, der rapporteres.

Sådan bruger du data om visningstid

Visningstid giver dig et meget overskueligt overblik over, hvor lang tid dine videoannoncer ses af potentielle kunder, og hvilke videoer der fanger kundernes opmærksomhed i længst tid, selv hvis annoncen springes over. Dette giver dig en større viden om, hvordan folk interagerer med dine annoncer, da du får viden om andet end blot antallet af eksponeringer og visninger.

En person kan f.eks. vælge at springe en In-stream-annonce over efter 20 sekunder, og den tælles dermed ikke som en visning, medmindre de har klikket et sted på annoncen. Du kan evaluere og sammenligne visningstiden for forskellige annoncer uafhængigt af antallet af oversprungne annoncer eller visninger.

Du kan desuden bruge disse metrics på følgende måder:

  • Sammenlign to tilsvarende videokampagner eller annoncegrupper med andre videoannoncer for at se, hvilke der får mest visningstid. Dette kan hjælpe dig med at se, hvilken type videoindhold din målgruppe synes bedst om.
  • Prøv at bruge det samme annoncemateriale i forskellige kampagnekonfigurationer for at se, hvilken kampagne der er mest effektiv i forhold til den målgruppe, der giver den største visningstid pr. eksponering.
  • Visningstid giver dig en idé om, hvor mange sekunder af dit annoncemateriale der ses i gennemsnit. Dette kan hjælpe dig, når du opretter nye videoer, og hjælpe dig med at give dit videoannoncemateriale den rette struktur.

Relaterede links

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
true
Brug Google Ads til at nå dine marketingmål

Google Ads kan hjælpe dig med at få mest muligt ud af din onlinemarketing via værktøjer, der kan hjælpe dig med at få succes. Læs succeshistorierne for at se, hvad andre har opnået ved hjælp af skræddersyede kampagner for deres mål.

Start

eller ring på 1-855-500-2754 for at komme i gang

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Google-apps
Hovedmenu
8873174728440748641
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
73067
false
false
false