Brug adresseudvidelser

Når du konfigurerer adresseudvidelser til dine annoncer, gør du det nemmere for potentielle kunder at ringe til eller besøge din virksomhed og finde ud af, hvor den ligger.

I denne artikel kan du læse om, hvordan du kan konfigurere adresseudvidelser, afhængigt af den aktuelle kontokonfiguration og -adgang. Hvis du har brug for en introduktion, er det en god idé først at læse artiklen Om adresseudvidelser.

Valgfrie indstillinger 

Du kan fjerne adresseudvidelser når som helst. Se, hvordan du fjerner udvidelser.

Før du begynder

Du kan aktivere adresseudvidelser på din konto på to forskellige måder. Hvis du sælger produkter eller tilbyder ydelser via større forhandlere, er det nemmest at tilføje kædebutiksadresserne direkte på din konto i Google Ads (anbefales). Hvis du ikke kan se de relevante forhandlere på denne liste, eller hvis du foretrækker en alternativ metode, kan du vælge at linke til en Google My Business-konto. Uanset hvilken metode du vælger, er de steder, du tilføjer, kvalificerede til at blive vist sammen med en hvilken som helst søge-, display- eller videoannonce på din konto. Adresseudvidelser kan også blive vist sammen med billed- og videoannoncer. Hvis du vil tildele steder til bestemte kampagner eller annoncegrupper, skal du konfigurere filtre, når du opretter dine adresseudvidelser. Husk! Kædebutiksadresserne opdateres automatisk, når butikker åbner, flytter eller lukker, mens der kan gå op til en dag, før opdateringer af steder i Google My Business kan ses på din Google Ads-konto.

Du kan fjerne adresseudvidelser når som helst. Få flere oplysninger om, hvordan du fjerner udvidelser.

Vejledning

Sådan bruger du kædebutiksadresser i Google Ads

  1. Når du konfigurerer adresseudvidelser, får du mulighed for at vælge en eller flere kæder. Kæder kan også være valgt på forhånd, hvis de er blevet identificeret som et godt match til din konto.
  2. Følg vejledningen for at tilføje de specifikke kædebutiksadresser, hvor dine produkter sælges.
  3. Klik på Gem.
  4. Hvis du ikke ejer kædebutikkerne, men er producent, som sælger produkter eller tilbyder ydelser på disse steder, skal du bruge affilierede adresseudvidelser i stedet for adresseudvidelser. Hvis du vil tilføje affilierede adresseudvidelser, skal du klikke på plusknappen og derefter klikke på Affilieret adresseudvidelse.

Du kan tilpasse stederne yderligere på kampagne- eller annoncegruppeniveau. Du kan vælge at tilføje alle steder på kontoniveau, du kan bruge stedbaserede grupper for kun at bruge nogle af stederne på kontoniveau, eller du kan vælge "Ingen tilknyttede detailhandelskæder" for at forhindre, at udvidelsen bliver vist i bestemte kampagner eller annoncegrupper.   

Find din Google My Business-konto

Når kontiene er linket, kan steder fra Google My Business blive vist som adresseudvidelser i Google Ads. For at bruge denne valgmulighed skal du have adgang til den Google My Business-konto, der viser dine virksomhedsadresser. 

Tjek, om din virksomhed allerede er på Google My Business (det er mange virksomheder allerede). Da Google My Business-bekræftelsen tager tid, skal du ikke konfigurere en ny Google My Business-konto, hvis din virksomhed allerede har en.

Start med at oprette en konto, hvis din virksomhed ikke har brugt Google My Business før. Gå til Kom godt i gang med Google My Business for at få en vejledning.    

Find og link til en Google My Business-konto

  1. Log ind på din Google Ads-konto.
  2. Klik på Annoncer og udvidelser på sidemenuen til venstre og derefter på Udvidelser øverst på siden.
  3. Klik på plusknappen , og vælg Adresseudvidelse.
  4. Dit domæne burde blive vist automatisk. Hvis det ikke vises, skal du indtaste et domæne for at søge efter mulige Google My Business-konti.
  5. Vælg Lande ved at klikke på blyantikonet . Klik på Gem.
  6. På listen nedenunder kan du finde den Google My Business-konto, der bedst matcher din virksomhed. Klik på Vælg.
  7. Kontrollér, at den korrekte Google My Business-konto vises i forhåndsvisningen, og klik på Fortsæt.

Din anmodning sendes til mailadressen for den Google My Business-konto, du har valgt. Når din anmodning er godkendt for den pågældende konto, kan den vises som adresseudvidelse sammen med dine annoncer. 

Find og link til en Google My Business-konto, du administrerer

  1. Log ind på din Google Ads-konto.
  2. Klik på Annoncer og udvidelser på sidemenuen til venstre og derefter på Udvidelser øverst på siden.
  3. Klik på plusknappen (), og vælg Adresseudvidelse.
  4. Klik på Link til en konto, jeg kender.
  5. Vælg Vælg en Google My Business-konto, jeg administrerer. Vælg en konto i rullemenuen.
  6. Klik på Fortsæt.
  7. Filtrer efter din virksomheds navn eller etiketter, hvis det er nødvendigt. Klik på Udfør.

Find og link til en Google My Business-konto via en mailadresse, du kender

  1. Log ind på din Google Ads-konto.
  2. Klik på Annoncer og udvidelser på sidemenuen til venstre og derefter på Udvidelser øverst på siden.
  3. Klik på plusknappen (), og vælg Adresseudvidelse.
  4. Klik på Link til en konto, jeg kender.
  5. Vælg Anmod om adgang til en anden Google My Business-konto. Angiv kontoens mailadresse.
  6. Klik på Fortsæt. Der sendes en anmodning til mailadressen for Google My Business-kontoen. Når anmodningen er godkendt, vil adresser fra denne konto være kvalificerede til at blive vist som adresseudvidelser sammen med dine annoncer.

Rediger adresser eller adresseetiketter i Google My Business

  1. Kontakt den person, der administrerer Google My Business for din virksomhed, og bed vedkommende om at tilføje din Google Ads-mailadresse som enten ejer eller administrator. Det kan være en god idé at sende vedkommende denne vejledning til Google My Business: Tilføj ejere eller administratorer.
  2. Når Google My Business-administratoren inviterer dig til Google My Business, sendes der en invitation til den mailadresse, der er knyttet til din Google Ads-konto. Acceptér denne invitation.
  3. Når du har accepteret invitationen fra Google My Business-kontoen, skal du logge ind på din Google My Business-konto for at foretage eventuelle ændringer i dine adresser. Du kan finde en vejledning til dette i Rediger din virksomhedsfortegnelse på Google.
  4. Når du er blevet administrator af en Google My Business-konto, kan du linke til Google Ads ved at følge ovenstående vejledning, "Find og link til en Google My Business-konto, du administrerer".

Bekræft dit telefonnummer

Vi bekræfter telefonnumrene med adresseudvidelser, så vi kan være sikre på, at de repræsenterer den virksomhed, der promoveres. Få flere oplysninger om bekræftelse af telefonnumre.

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?

Har du brug for mere hjælp?

Log ind for at se yderligere supportmuligheder, så du hurtigt kan løse problemet