Om automatiske udvidelser

Med automatiske udvidelser får du mere effektive annoncer og flere muligheder for at få nye kunder. Når det forventes, at en automatisk udvidelse kan forbedre din annonces effektivitet, oprettes den automatisk i Google Ads og vises under din annonce. De fleste automatiske udvidelser er kvalificerede til at blive vist sammen med alle annoncetyper, men nogle vises kun på stationære og bærbare computere.

Se automatiske udvidelser

Hvis du gerne vil se, hvilke automatiske udvidelser der er blevet føjet til dine annoncer, eller fjerne automatiske udvidelser fra dine annoncer, skal du først finde dem. I den gamle AdWords-oplevelse kan du se se automatiske udvidelser ved at klikke på fanen Annonceudvidelser og vælge "Rapporten Automatiske udvidelser" på rullemenuen "Vis". Hvis du vil redigere dine automatiske udvidelser, skal du klikke på linket Muligheder med hensyn til automatiske udvidelser (avanceret) under tabellen og derefter klikke på Rediger. I den nye Google Ads-oplevelse skal du klikke på Annoncer og udvidelser i sidemenuen til venstre og derefter klikke på Automatiske udvidelser øverst på siden.  

De forskellige typer automatiske udvidelser

Automatiske opkaldsudvidelser

Når det fremgår af dit website, at dine forretningsmæssige mål omfatter at få folk til at ringe til dig, kan Google Ads oprette automatiske opkaldsudvidelser. Personer, der bruger en mobilenhed, kan klikke på din opkaldsudvidelse for at ringe til din virksomhed. Få flere oplysninger i sektionen Om opkaldsudvidelser.

Automatiske sms-udvidelser

Når det fremgår af dit website, at dine forretningsmæssige mål omfatter at få folk til at sende beskeder til dig, eller når du har brugt et mobilnummer til at oprette en opkaldsudvidelse, kan Google Ads oprette automatiske sms-udvidelser for at dirigere beskeder til din virksomhed. Få flere oplysninger om sms-udvidelser.

Udvidelser for dynamiske undersidelinks

Udvidelser med undersidelinks hjælper folk med at komme hen til det rigtige sted på dit website. Hvis du f.eks. har en restaurant, kan dine undersidelinks omfatte links med følgende tekst: Åbningstider, Menu og Levering. Få flere oplysninger om udvidelser med dynamiske undersidelinks.

Eksempel

Walters Hundebageri
Annonce www.eksempel.dk
Håndlavede kiks og godbidder. Det fortjener din hund!
Specialtilbud · Om os · Hundekiks · Sunde kostvaner

Udvidelser med dynamisk websiteinfo

Websiteinfo består af ekstra beskrivende tekst, der hjælper folk til at få en bedre fornemmelse af den vifte af produkter og tjenester, som din virksomhed tilbyder. Få flere oplysninger om udvidelser med dynamisk websiteinfo.

Eksempel

ACME Elektronik - Teknikbutik med fuld service
Annonce www.eksempel.dk
Køb computere, smartphones, videospil m.m. hos ACME Elektronik.
Services: Teknisk support, genbrug, computerreparationer, undervisning

Automatiske adresseudvidelser

Adresseudvidelser kan hjælpe folk med at finde dine steder ved at vise dine annoncer sammen med din adresse, et kort til din adresse eller afstanden til din virksomhed. Folk kan derefter klikke eller trykke på din udvidelse for at få yderligere oplysninger om dit sted på din stedside, som omfatter de mest relevante virksomhedsoplysninger ét centralt sted. Adresseudvidelser kan også omfatte et telefonnummer eller knappen "Ring", så brugerne nemt kan ringe til din virksomhed. Få flere oplysninger om adresseudvidelser.

Udvidelser med sælgerbedømmelser

Med sælgerbedømmelser vises der en kombination af oplysninger og anmeldelser ud for ​​annoncerne, så folk kan se, hvilke annoncører der har fået positive bedømmelser for god service. Få flere oplysninger om udvidelser med sælgerbedømmelser.

Eksempel

Dortes Designersko
Annonce www.eksempel.dk

4.0 ★★★★ bedømmelse for www.dortessko.dk
Gratis forsendelse og returfragt på stort udvalg af mærkevaresko.

Dynamiske infoudvidelser

Dynamisk infoudvidelser hjælper brugerne med at beslutte, om de skal besøge dit website, ved at vise relevante oplysninger om de produkter og tjenester, der tilbydes på dit website. Hvis der på en annoncørs landingsside nævnes potentielt nyttige oplysninger såsom "25 års erfaring", "Book online" og "Certificerede teknikere", kan disse oplysninger blive vist automatisk sammen med annonceteksten som dynamiske infoudvidelser. Få flere oplysninger om dynamiske infoudvidelser.

Sådan fungerer de

Det koster ikke noget at vise udvidelser sammen med dine annoncer, men du debiteres typisk som normalt for klik på din annonce og for visse interaktioner, som udvidelserne giver mulighed for. Du debiteres f.eks., når en person klikker på en opkaldsknap fra en automatisk opkaldsudvidelse eller på en beskedknap fra en automatisk sms-udvidelse. Undtagelse: Du debiteres ikke for klik på udvidelser med sælgerbedømmelser (men klik på selve annoncerne bliver debiteret som normalt).

Udvidelser øger generelt annonceeffektiviteten, så der er større sandsynlighed for, at der bliver klikket på dine annoncer. Google Ads debiterer højst for to klik (pr. eksponering) på hver enkelt annonce og dens udvidelser. Du kan fravælge automatiske udvidelser under Fjern udvidelser.

Automatiske udvidelser er kompatible med kampagner og annoncegrupper, der også bruger manuelle udvidelser. Vi anbefaler, at du bruger alle de manuelle udvidelser, der passer til din virksomhed. Du kan få flere oplysninger i sektionen Om udvidelser.

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?

Har du brug for mere hjælp?

Log ind for at se yderligere supportmuligheder, så du hurtigt kan løse problemet