Om sms-udvidelser

Sms-udvidelser giver potentielle kunder mulighed for at sende dig sms'er direkte fra din annonce. Med et enkelt tryk på din annonce kan potentielle kunder kontakte dig for at lave en aftale, få et tilbud, bede om oplysninger anmode om en tjeneste og mere direkte fra deres mobilenheder. Sms-udvidelser kan medvirke til at skabe vækst i din virksomhed ved at give potentielle kunder en ekstra mulighed for at kontakte dig.

Når du opretter en opkaldsudvidelse ved hjælp af et mobiltelefonnummer, eller når dit website afspejler, at dine forretningsmæssige mål også handler om at få potentielle kunder til at sende beskeder til dig, kan Google Ads oprette automatiske sms-udvidelser. Det giver folk mulighed for at sende beskeder direkte til din virksomhed. Få flere oplysninger Om automatiske udvidelser

Denne artikel viser en oversigt over sms-udvidelser. Se vejledningen i Brug af sms-udvidelser

Før du begynder

Sms-udvidelser er designet til kun at blive vist til kunder på mobilenheder, der er i stand til at sende og modtage sms'er. Din virksomhed skal også have et telefonnummer, der kan modtage, behandle og sende sms'er. 

Sådan fungerer sms-udvidelser

Når en bruger trykker på beskedikonet i din annonce fra sin mobilenhed, åbnes vedkommendes app til beskeder med den beskedtekst, som du har oprettet på forhånd. 

  • Du kan vise kunder en udvidelsestekst, som er en specifik opfordring til handling, f.eks. "Send os en sms for at få et tilbud på bilforsikring". 
  • Du kan vælge en standardkundebesked, som potentielle kunder kan sende direkte til dig, f.eks. følgende: "Jeg vil gerne have flere oplysninger. Send mig en sms." 
  • Hvis du har base i Australien, Brasilien, Canada eller USA, kan du også vælge at oprette en automatisk svarbesked (valgfrit), som automatisk sendes til potentielle kunder, der kontakter dig via din sms-udvidelse.

 

Eksempel
Niels er bilforhandler og kører en kampagne, der fortæller potentielle kunder om tilbud på SUV'er. Han vil bruge sms-udvidelser til hurtigt at kommunikere med sine kunder om sine biler. Når en person trykker på "Send sms", vises en beskedtekst, som Niels har oprettet på forhånd, i personens app til beskeder.
Når nogen trykker på din sms-udvidelse, bliver du opkrævet for et klik – på samme måde som hvis personen havde trykket på din annonce for at gå videre til dit website.

Muligheder for levering af beskeder

Du kan vælge at modtage og svare på beskeder fra sms-udvidelser fra dit telefonnummer eller din mailadresse. 

  • Hvis du vælger Telefonnummer, kan du svare på de beskeder, du modtager fra din annonce, ved hjælp af dit eget mobilnummer. 
  • Hvis du vælger Videresendelse af mail, vil beskeder blive sendt til din mail. Når du svarer på mailen, bliver dit svar sendt til kunden som en sms ved hjælp af et telefonnummer, som du modtager automatisk fra Google Ads. Dette kan give dig en større fleksibilitet og giver dig mulighed for at reducere antallet af platforme, som du bruger til at svare på beskeder. Bemærk! Videresendelse af mail er kun tilgængelig i Australien, Brasilien, Canada og USA og kun for mailadresser til Gmail, Outlook og Yahoo.

Tip!

Lad flere personer fra din virksomhed svare på beskeder ved at oprette et gruppemailalias og bruge det aliasset til sms-udvidelser. Et gruppemailalias er en mailadresse, der automatisk videresender mails til alle, som du føjer til gruppen. Hvis der er nogen, der sender din virksomhed en besked, får alle i gruppen således beskeden og kan svare på den.

Kontoniveauer

Du kan tilføje sms-udvidelser på konto-, kampagne- eller annoncegruppeniveau. Sms-udvidelser kan køre i alle former for kampagner, annoncegrupper eller annoncer på Søgenetværket. Hvis du opretter sms-udvidelser på forskellige niveauer (konto, kampagne eller annoncegruppe), er det den mest specifikke, der anvendes. Det betyder, at hvis du føjer sms-udvidelser til en annoncegruppe, vises disse udvidelser i stedet for dine sms-udvidelser på kampagne- eller kontoniveau. På samme måde tilsidesætter udvidelser på kampagneniveau udvidelser på kontoniveau. Vær opmærksom på, at sms-udvidelser endnu ikke er tilgængelige på Displaynetværket.

Fordele

Mere eksponering uden ekstra Google Ads-omkostninger. Det er nemt at tilføje sms-udvidelser i din annonce – og helt gratis. Der er ingen ekstra omkostninger for dig.

Få din virksomhed til at vokse. Beskedudvidelser kan medvirke til at skabe vækst i din virksomhed ved at gøre det nemt for folk at kontakte dig.

Del udvidelsen på tværs af annoncegrupper eller kampagner. Du kan hurtigt oprette dine udvidelser efter dine specifikke behov. Den enkelte udvidelse kan anvendes på en enkelt annoncegruppe eller på tværs af hele kampagnen.

Detaljeret rapportering. Få detaljerede oplysninger om beskeder, der er udvekslet mellem brugerne og din virksomhed, spor effektiviteten af din udvidelse, og optimer dine annoncers effektivitet ved at aktivere sms-rapportering.

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?

Har du brug for mere hjælp?

Log ind for at se yderligere supportmuligheder, så du hurtigt kan løse problemet