Få forslag til negative søgeord ved hjælp af rapporten Søgetermer

Ud over de negative søgeord, du selv finder på, kan du via rapporten Søgetermer få flere forslag til termer, der kan tilføjes som negative søgeord. Rapporten viser de faktiske termer, som brugere har søgt efter, og som både udløste din annonce og førte til et klik. Når du gennemgår rapporten, vil du muligvis se søgetermer, der har relation til det, du sælger, men ikke er helt det samme. 

I denne artikel viser vi dig, hvordan du kan bruge rapporten Søgetermer til at få forslag til negative søgeord, så du bedre kan målrette mod kunder, der er interesserede i dit produkt eller din tjeneste.

Som standard bliver negative søgeord, som føjes til en søgekampagne fra rapporten Søgetermer, tilføjet som eksakt match. For at ændre matchtypen skal du bruge de relevante symboler.

Før du begynder

Hvis negative søgeord er helt nyt for dig, kan du finde flere oplysninger i artiklen Om negative søgeord.

Vejledning

De fleste brugere administrerer nu deres konti via den nye Google Ads-oplevelse. Hvis du stadig bruger den forrige AdWords-oplevelse, skal du vælge Forrige nedenfor. Få flere oplysninger

  1. Log ind på din AdWords-konto.
  2. Klik på fanen Søgeord.
  3. Markér afkrydsningsfelterne ud for de søgeord, du ønsker at køre rapporten Søgetermer for, og klik derefter på knappen Søgetermer over tabellen. 
  4. Du bliver ført til siden Søgetermer, der viser detaljerede oplysninger om dine valgte søgeord. Klik på linket "Vis alle" for at se nærmere oplysninger for alle søgeordene i din rapport. See search terms
  5. Markér afkrydsningsfelterne ud for de søgeord, du vil tilføje som negative søgeord, og klik derefter på knappen Tilføj som negativt søgeord. Som standard bliver negative søgeord, som føjes til en søgekampagne fra rapporten Søgetermer, tilføjet som eksakt match. For at ændre matchtypen skal du bruge de relevante symboler.

    Husk!

    Sørg for, at dine negative søgeord ikke overlapper dine almindelige søgeord, da dette vil medføre, at din annonce ikke vises.

  6. Tilføj de negative søgeord på annoncegruppeniveau eller på kampagneniveau.
  7. Føj de negative søgeord til en eksisterende liste med negative søgeord, eller opret en ny liste.  
  8. Klik på Gem.

Relaterede links

Var denne artikel nyttig?
Hvordan kan vi forbedre siden?
Gamle Nye