Opdater dine eksisterende annoncer til udvidede tekstannoncer

Vigtigt! Fra og med 31. januar 2017 kan du kun oprette og redigere tekstannoncer ved hjælp af det udvidede tekstannonceformat. Dine eksisterende standardtekstannoncer bliver stadig vist sammen med det udvidede tekstannoncer, men du kan ikke redigere indholdet i dem. Du kan stadig sætte dem på pause og aktivere dem. Hvis din standardtekstannonce er oprettet før den 31. januar 2017 og stadig afventer godkendelse, vil den stadig blive gennemgået. Vi opfordrer dig på det kraftigste til at træffe foranstaltninger til at overflytte din standardtekstannoncer til det nye udvidede format.

Denne artikel viser dig, hvordan du kan få mest ud af dine nye annoncer

Er du ikke sikker på, hvordan udvidede tekstannoncer adskiller sig fra standardtekstannoncer Få flere oplysninger

Vejledning

De fleste brugere administrerer nu deres konti via den nye Google Ads-oplevelse. Hvis du stadig bruger den forrige AdWords-oplevelse, skal du vælge Forrige nedenfor. Få flere oplysninger

  1. Log ind på din AdWords-konto.
  2. Klik på fanen Kampagner.
  3. Vælg kampagnen med den annonce, du vil bruge, i menuen til venstre. 
  4. Klik på fanen Annoncer.
  5. Hold markøren over den tekstannonce, du vil redigere, og vælg Kopiér og rediger i rullemenuen ved siden af blyantikonet. Den allerede oprettede annonces tekst bruges til udfyldning af felterne i det nye format. Vi har med andre ord hjulpet dig godt på vej mod at oprette en udvidet annonce.
  6. Indtast en endelig webadresse, en overskrift, en beskrivelse og eventuelt tekst i de valgfri "Sti"-felter. Samtidig med at du skriver, vises der en computer- og mobilversion af din annonce i "Annonceeksempel". 
  7. Klik på Gem annonce, når du er tilfreds med din nye tekstannonce. 
Vi anbefaler, at du venter, til din nye udvidede tekstannonce er godkendt, før du sætter din standardtekstannonce på pause. Pause din standard tekst annonce .

Få mest muligt ud af udvidede tekstannoncer

Der gælder mange af de samme optimale løsninger for udvidede tekstannoncer, som du allerede kender for tekstannoncer. Med næsten 50 % mere annoncetekst tilgængelig og en ekstra overskrift, giver udvidede tekstannoncer dig dog bedre mulighed for at få kontakt til brugerne og opnå flere kvalificerede klik, der fører til dit website. 

  • Gentænk hele din annonces budskab. Selvom det kan være fristende blot at tilføje en ekstra overskrift til dine eksisterende annoncer, bør du ikke vælge denne løsning. Gentænk i stedet hele det budskab, som du vil præsentere, og overvej, hvordan du bruger alle dele af din nye annonce.
  • Udnyt tegnbegrænsningen maksimalt. Med de udvidede overskriftsfelter øges det klikbare område i dine annoncer, og du har mulighed for at fortælle mere til den person, der søger, før vedkommende beslutter sig for at klikke sig frem til dit website.
  • Fokus på optimering af dine overskrifter. Der er størst sandsynlighed for, at folk læser overskriften på din annonce. Når din annonce vises på søgeresultatsiden, sættes overskriftsfelterne sammen med en bindestreg ("-"). På en mobilenhed ombrydes overskriften muligvis efter den første linje. Overvej disse forskellige måder, som din overskrift kan blive vist på, når du skriver annoncen for at sikre, at din annonce er overbevisende og let at læse på forskellige enheder.
  • Opret 3-5 nye annoncer pr. annoncegruppe. I stedet for at redigere dine eksisterende tekstannoncer kan du prøve at tilføje nye udvidede tekstannoncer, der kan supplere de eksisterende tekstannoncer. Dette kan være med til at give den størst mulige effektivitet.
  • Brug annonceudvidelser. Erfaringen viser, at hvis du inkluderer oplysninger under din annonce, f.eks. dybe links til dit website eller din virksomhedsadresse, kan det øge annoncens effektivitet. Kom godt i gang 
  • Eksperimentér med annoncevarianter. Google Ads-værktøjer, der understøtter eksperimenterer med forskellige annoncetekster, f.eks. kampagnekladder og eksperimenter, er fuldt kompatible med udvidede tekstannoncer. Vi anbefaler, at du afprøver forskellige varianter af dine udvidede tekstannoncer for at se, hvilke der er mest effektive for din virksomhed.

Optimale løsninger: Fluebensikonet Optimale løsninger

Læs guiden Googles optimale løsninger for at få oplysninger om, hvordan du får det fulde udbytte af udvidede tekstannoncer.
Opret effektive tekstannoncer: Googles optimale løsninger

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?
Gamle Nye