Om værktøjet til rapportredigering

Værktøjet til rapportredigering er et værktøj, der giver dig mulighed for at interagere med dine effektivitetsdata via tabeller og diagrammer i flere dimensioner. Med denne mulighed for at oprette tabeller og diagrammer direkte i Google Ads behøver du ikke længere at downloade dine data, når du vil foretage en dybdegående analyse. Du kan gemme dine tabeller og diagrammer, så du kan dele dem med andre, eller indarbejde dem i dine betjeningspaneler.

I denne artikel gennemgår vi de forskellige dele af værktøjet til rapportredigering og deres formål. Når du har lært værktøjet at kende, kan du også få flere oplysninger om, hvordan du opretter tilpassede rapporter med værktøjet til rapportredigering.

Med værktøjet til rapportredigering kan du oprette rapporteringsspørgsmål på naturligt skrivesprog. Hvis du f.eks. skriver "vis mig de vigtigste kampagner efter klik", vil værktøjet til rapportredigering oprette en rapport, som er baseret på din forespørgsel.

Fordele

  • En enkel brugerflade med træk og slip giver dig mulighed for hurtigt at opbygge og redigere tabeller og diagrammer i flere dimensioner, så der ikke er behov for at downloade alle data for at foretage en dybdegående analyse.
  • Analyse i flere segmenter giver dig mulighed for at opdele dine data med større detaljeringsgrad i dine tabeller og diagrammer.
  • Tilpassede diagrammer giver dig mulighed for hurtigt at visualisere mønstre og tendenser i dine data.
  • Avanceret filtrering og sortering giver dig mulighed for at filtrere segmenterede metrics (f.eks. mobilklik) og sortere efter flere kolonner.

Lær værktøjet til rapportredigering at kende

De fleste brugere administrerer nu deres konti via den nye Google Ads-oplevelse. Hvis du stadig bruger den forrige AdWords-oplevelse, skal du vælge Forrige nedenfor. Få flere oplysninger

Du kan bruge værktøjet til rapportredigering mere effektivt, hvis du kender dets elementer.

Før du begynder

Åbn værktøjet til rapportredigering for at se de forskellige elementer:

  1. Log ind på din Google Ads-konto.
  2. Klik på rapporteringsikonet i øverste højre hjørne på din konto, og vælg derefter Rapporter.
  3. Klik på plusknappen i øverste venstre hjørne af siden, og vælg derefter en tabel- eller diagramtype.

Elementer i værktøjet til rapportredigering

  • Felter: I sidebjælken til venstre på siden finder du felterne, som du trækker ind på lærredet for at definere din rapport. Felterne svarer til metrics og dimensioner. Metrics er kvantitative målinger af dine data, f.eks. antal klik, eksponeringer og konverteringer. Dimensioner er kvalitative karakteristika for dine data, f.eks. enhed, annoncegruppe eller sted.
  • Sidebjælke: Dette er området til venstre på siden, som indeholder felterne. Træk felterne ind på lærredet for at definere dine rapporter.
  • Lærred: Det store grå område midt på siden udgør lærredet. Her trækker du felterne hen for at oprette rapporter. Du kan filtrere rapportdataene på lærredet efter dato eller efter et sæt valgmuligheder for filtrering, f.eks. kampagne- eller annoncegruppestatus.
  • Hylde: Hylden er området over lærredet, der viser, hvilke felter der er føjet til din rapport. Hylden vises kun, når du har trukket et felt ind på lærredet.

Filtre i værktøjet til rapportredigering

Når du anvender et filter på din rapport, skjules data, som du ikke vil se. Hvis du vil se de skjulte data igen, skal du blot fjerne filteret. 

Der findes to typer filtre:

  • Rapportfiltre justerer det datasæt, der bruges til at bygge dine tabeller eller diagrammer. Disse filtre påvirkes ikke af, hvilke elementer der er blevet trukket ind på lærredet, eller hvilken type tabel eller diagram du i øjeblikket bruger til at se dine data. Brug rapportfiltre, når du vil udforske en bestemt delmængde af dine data. Du kan f.eks. bruge et rapportfilter til at se alle de kampagner, hvor ordet "brand" indgår, eller fokusere på mobiltrafikken.
  • Tabelfiltre kan anvendes på bestemte kolonner i din tabel for at bortfiltrere rækker, der ikke opfylder dine angivne kriterier. Hvis den filtrerede kolonne fjernes fra tabellen, fjernes filteret også. Brug tabelfiltre, når du vil fokusere på nogle bestemte rækker i tabellen. Du kan f.eks. bruge et tabelfilter til at skjule alle rækker, hvor antallet af eksponeringer er under 500. Hvis du har planer om at konvertere din tabel til et diagram, skal du være opmærksom på, at det ikke er alle tabelfiltre, der kan overføres til dit diagram.

Eksempel

Lad os sige, at du gerne vil se alle de søgeord i dine kampagner, som har fået mange klik på mobilenheder. Du opretter først en tabel, der viser søgeord og klik. Derefter anvender du et rapportfilter, som indsnævrer dit datasæt til mobilenheder. Nu viser din tabel antallet af klik på mobilenheder for dine søgeord. Du kan dog se, at der er mange søgeord, som ikke har modtaget nogen klik på mobilenheder, og de forstyrrer billedet. Du bruger derfor knappen i kolonneoverskriften til at anvende et tabelfilter, så der kun vises de rækker, som har mere end 0 klik.

Få flere oplysninger om hvordan du anvender og fjerner filtre.

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?
Nye Gamle