Sådan når du ud til de rette mobilappbrugere: Googles optimale løsninger

Officiel guide til universelle appkampagner.


Lad os sige, at du har udviklet en fed mobilapp. Perfekt!

Nu kommer den svære del, nemlig at få de rigtige personer til at downloade og bruge den.

Denne guide viser dig, hvordan du bruger universelle appkampagner til at komme i kontakt med de rigtige brugere på tværs af Google Søgning, Google Play, YouTube, Gmail og Google Displaynetværket.

Universelle appkampagner bruger Googles maskinlæringsteknologi til at optimere dine bud, oprette annoncer og matche dem med de rigtige personer i forhold til din app. Ved hjælp af maskinlæring kan universelle appkampagner analysere mange hundrede millioner kombinationer af datasignaler, f.eks. hvor og hvordan folk interagerer med en annonce, så det er muligt at træffe det bedste valg for den pågældende annonce, eller hvilke aktiver til annoncematerialer der vil være mest effektivt, og hvor meget der skal bydes på det.

Nedenfor kan du læse mere om, hvordan du kører en succesfuld universel appkampagne.

1. Konfigurer konverteringssporing

Spor appinstallationer og aktivitet i appen til Android og iOS-apps.

Hvorfor er det en god idé? Konverteringsdata om dine eksisterende brugere hjælper Google Ads med at identificere mønstre om dine værdifulde brugere, så systemet er i stand til at finde nye, lignende brugere.

Brug én af disse muligheder til at spore konverteringshændelser for din app:

Læs mere om, hvordan du sporer konverteringer i appen.

2. Konfigurer universelle appkampagner baseret på dit mål

Definer, hvilken type brugere du ønsker, ud fra din apps aktuelle mål.

Hvorfor er det en god idé? Du kan markedsføre din app mod forskellige typer af brugere, i takt med at din apps prioriterer ændres.

Mål 1: Opbyg en brugerbase for en ny app

Opret en universel appkampagne, der optimerer til "Antal installationer" og målretter mod "Alle brugere" for at få flest mulige installationer for en målpris pr. installation (CPI, cost-per-installation).

  • Angiv en mål-CPI baseret på den gennemsnitlige værdi af en ny bruger.
  • Lad Google Ads indsamle nok data, uden at budgettet opbruges, så vælg et dagligt kampagnebudget, der er mindst 50 gange højere end din mål-CPI.

Find installationer, der også udfører en bestemt handling 

Opret en ny universel appkampagne, der fokuserer på "Antal installationer", men målretter mod "Brugere, som sandsynligvis vil udføre en handling i appen" i stedet for "Alle brugere". Angiv en mål-CPI i denne anden kampagne, der er mindst 20 % højere end mål-CPI'en for den kampagne, der er målrettet mod "Alle brugere". Det giver god mening at betale mere for mere værdifulde installationer.

Mål 2: Fokuser på brugere, der udfører handlinger i appen

Når du har besluttet, hvilken handling i appen der er mest værdifuld for din virksomhed, skal du oprette en universel appkampagne, der optimerer til "Handlinger i appen". 

  • Giv Google Ads nok data til at identificere nye brugere, der sandsynligvis fuldfører en handling i appen. Vælg en handling i appen, der udføres af mindst ti forskellige brugere pr. dag i kampagnen.
  • Angiv en mål-CPA baseret på den gennemsnitlige værdi af en bruger, der udfører handlingen.
  • Lad Google Ads indsamle nok data, så angiv et dagligt kampagnebudget, der er mindst ti gange så stor som din mål-CPA.

 

Læs mere om, hvordan du opretter universelle appkampagner.

3. Upload forskellige aktiver, der kan hjælpe din universelle appkampagne med at oprette annoncer 

Lancer hver enkelt universel appkampagne med en blanding af tekst-, video- og billedaktiver, som den universelle appkampagne bruger til at oprette annoncer.

Hvorfor er det en god idé? En bred vifte af aktiver hjælper din universelle appkampagne med at tilpasse dine annoncer til alle de tilgængelige annonceplaceringer.

  • Skriv uafhængige tekstlinjer med forskellig længde. Forskellige annonceplaceringer har forskellige tekstbegrænsninger. Brug korrekt stavemåde, tegnsætning og grammatik
  • Tilføj indspillende videoer, der varierer i længde (mellem 10 og 30 sekunder). Inkluder videoer i forskellige billedformater, f.eks. stående format, liggende format og kvadratisk, så videoen passer til de forskellige måder, som folk holder deres enheder på.
  • Upload skarpe billeder i alle de mest populære størrelser på Google Displaynetværket, så du kan nå ud til flere, mens de browser på mobilwebsites og bruger mobilapps.

Læs mere om optimale løsninger for annoncemateriale for universelle appkampagner.

4. Evaluer effektiviteten baseret på dit mål

Fokuser på metrics, der passer til målet med din marketing.

Hvorfor er det en god idé? Juster dit bud og dit budget ud fra din universelle appkampagnes effektivitet.

  • Indstil et tidsinterval, der er mindst det samme som den typiske konverteringsforsinkelse for dine annoncer.
  • Kontrollér, at din universelle appkampagne opnår din målpris pr. konvertering over en periode, der tager højde for konverteringsforsinkelsen.
  • øg dit målbud og dit budget, hvis du gerne vil have flere konverteringer. Sænk dit målbud, hvis du gerne vil forbedre dit investeringsafkast.

Læs mere om, hvordan du analyserer universelle appkampagner.

5. Vejled din universelle appkampagne med nye anvisninger på metodisk vis

Foretag omhyggeligt kontrollerede ændringer for at gøre din universelle appkampagne endnu mere effektiv.

Hvorfor er det en god idé? Din universelle appkampagne har brug for at indsamle data, så den kan finde nye brugere, der opfylder dine nye målbud.

  • Din universelle appkampagne kan levere mere konsistente resultater, i takt med at den indsamler flere konverteringsdata. Det er bedst at vente med at foretage budændringer, indtil der er opnået mindst 100 konverteringer.
  • Foretag mindre CPI-budændringer, hvis du kun ønsker en lille variation i din kampagnes daglige CPI. En CPI-budændring på under 20 % hver dag kan medføre, at resultaterne bliver mere stabile.
  • Opret en ny universel appkampagne, hvis du har brug for at ændre dit optimeringsmål, f.eks. hvis du gerne vil ændre målet fra "Antal installationer" til "Handlinger i appen", eller du gerne vil skifte til en anden handling i appen. Din aktuelle universelle appkampagne markedsfører mod en målgruppe, der muligvis har en anden adfærd end den målgruppe, der kan opfylde dit nye mål.
  • Tilføj flere aktiver til annoncemateriale, der minder om aktiverne i gruppen "Bedste effektivitet" i rapporten Aktiv til annoncemateriale. Dit langsigtede mål skal være at tilføje så mange forskellige type aktiver til annoncemateriale, som er tilladt i universelle appkampagner, inden du udskifter nogle af de eksisterende aktiver.

Læs mere om, hvordan du gør din universelle appkampagne endnu mere effektiv.

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet med optimale løsninger for at få avancerede Google Ads-tips og -opdateringer sendt direkte til din indbakke.
Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?