Fejlretning af automatiserede regler

Det er vigtigt, at du får løst de problemer, der gøres opmærksom på i eventuelle fejlmeddelelser, du modtager. Her er et par af de mest almindelige problemer, der kan opstå i forbindelse med automatiserede regler, og oplysninger om, hvordan du løser dem:

1. Min regel kørte, men der opstod fejl

I sjældne tilfælde vil en regel køre, selvom den er fejlbehæftet. Du kan se fejlene i tabellen i logfilen ved at klikke på Automatiser > Administrer regler. Meddelelsen "Fuldført med fejl" vises. Klik på Se info for at få nærmere oplysninger.

2. Min regel kørte uden at foretage nogen ændringer

Der findes flere forskellige scenarier, hvor regler kører uden at foretage nogen ændringer. Det kan skyldes en af disse begrænsninger:

  • I annoncegrupper på Displaynetværket kan du kun ændre den budgivningsdimension, der er tilpasset til den pågældende kampagne. Hvis du f.eks. har en annoncegruppe, der er målrettet mod personer baseret på placeringer, kan du kun ændre placeringsrelaterede bud for den pågældende annoncegruppe. Hvis du i dette tilfælde opretter en regel, der forsøger at ændre bud i relation til køn, alder eller en anden dimension, kører reglen, men der foretages ingen ændringer.
  • Du kan ikke ændre automatiske placeringer, køn eller aldersgrupper i dine kampagner på Google Displaynetværket. Du kan dog godt ændre manuelle placeringer.
  • Søgeord og søgningskvalificerede remarketinglister for søgeannoncer er skrivebeskyttede for regler, der er oprettet inden for kampagner, som er målrettet mod både Søge- og Displaynetværket. Hvis du opretter en regel på denne måde, kan du overvåge søgeord og remarketinglister for søgeannoncer med regler, men du kan ikke ændre dem. Via fanen Søgeord kan du imidlertid oprette regler, der både kan overvåge og ændre søgeord.

Hvis en regel, som du har oprettet, ikke foretager de ændringer, du havde forventet, og det ikke skyldes en af ovenstående undtagelser, kan du prøve at gennemgå den igen for at kontrollere, om den er konfigureret i overensstemmelse med det, der var din hensigt. Du kan også prøve at kigge eksemplerne igennem i vores artikel om almindelige måder at benytte regler på for at se vores forslag til opsætning af regler.

3. Min regel viser en meddelelse om "Deaktiveret bruger"

Automatiserede regler oprettes på vegne af den bruger, der opretter dem. Hvis en bruger ikke længere har adgang til Google Ads-kontoen, bliver eventuelle regler, som vedkommende har oprettet, ikke kørt. En aktuel kontobruger kan få reglen til at køre igen ved at åbne den og gemme den igen. Så begynder systemet at køre reglen igen.

Sådan fravælger du e-mails om automatiserede regler

Du kan fravælge e-mailopdateringer om automatiserede regler ved enten at ændre e-mailindstillinger for en regel, sætte reglen på pause eller fjerne reglen helt. Se den komplette vejledning.

Prøv det nu
Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?

Har du brug for mere hjælp?

Log ind for at se yderligere supportmuligheder, så du hurtigt kan løse problemet