Om de forskellige muligheder mht. søgeordsmatchning

Søgeordsmatchtyper hjælper dig med at styre, hvilke søgninger på Google der kan udløse visning af din annonce. Du kan eksempelvis bruge bredt match for at få din annonce vist for en bred målgruppe, eller du kan bruge eksakt match for at fokusere på bestemte kundegrupper.

I denne artikel kan du læse om de forskellige tilgængelige matchtyper. Få flere oplysninger om tilføjelse af søgeord.

Sådan fungerer søgeordsmatchtyper

Generelt gælder det, at jo bredere matchtypen er, desto større trafikpotentiale har søgeordet, da det kan føre til hyppigere visning af dine annoncer. Omvendt kan en mere snæver matchtype medføre, at dine annoncer ikke bliver vist så ofte, men når de bliver vist, er der til gengæld større sandsynlighed for, at de er relateret til den aktuelle søgning.

Når du har styr på disse forskelle, får du lettere ved at vælge de rette muligheder og øge dit investeringsafkast.

Vi anbefaler typisk, at du starter med bredt match, for at maksimere mulighederne for at få dine annoncer vist ved relevante søgninger. Du kan også bruge rapporten Søgetermer for at se, hvilke søgeordsvarianter der har udløst visning af dine annoncer. Få flere oplysninger om rapporten Søgetermer

Søgeordsmatchtyper

Hver enkelt matchtype kan udløse visning af din annonce på sin egen måde i forbindelse med en kundes søgning. Lad os nu se lidt nærmere på de enkelte typer.

Bredt match

Bredt match er standardmatchtypen for alle dine søgeord. Dine annoncer kan blive vist ved søgninger med stavefejl, synonymer, relaterede søgninger og andre relevante varianter. Hvis du har valgt søgeordet "sort jakkesæt", kan din annonce altså blive vist for en person, der søger efter "køb mørkt jakkesæt". 

  • Eksempel på søgeord: sort jakkesæt
  • Eksempel på søgning: køb mørkt jakkesæt

Få flere oplysninger om bredt match.

Modifikator til bredt match

Tilføj et plustegn (f.eks. +søgeord) for at modificere et bredt matchende søgeord. Dine annoncer kan blive vist ved søgninger, der indeholder modificerede bredt matchende søgeord (eller relevante varianter, men ikke synonymer) i vilkårlig rækkefølge.

  • Symbol: Plustegn, f.eks. +søgeord
  • Eksempel på søgeord: +sort +jakkesæt
  • Eksempel på søgning: jakkesæt sorte

Få flere oplysninger om modifikator til bredt match.

Sætningsmatch

Dine annoncer kan blive vist ved søgninger, der matcher et udtryk eller er relevante varianter af den pågældende sætning med ekstra ord før eller efter. Annoncerne bliver dog ikke vist, hvis der tilføjes et ord midt i sætningen, eller hvis sætningens ordstilling ændres.

  • Symbol: "søgeord"
  • Eksempel på søgeord: "sort jakkesæt"
  • Eksempel på søgning: køb sort jakkesæt

Få flere oplysninger om sætningsmatch.

Eksakt match

Dine annoncer kan blive vist ved søgninger, der matcher den eksakte term eller er relevante varianter af den eksakte term. Relevante varianter kan i denne forbindelse også omfatte ændret ordstilling, hvis dette ikke ændrer betydningen, og tilføjelse eller fjernelse af funktionsord (forholdsord, bindeord, artikler og andre ord, der ikke ændrer noget, hvad angår hensigten med en søgning).

  • Symbol: [søgeord]
  • Eksempel på søgeord: [sort jakkesæt]
  • Eksempel på søgning: jakkesæt sorte

Få flere oplysninger om eksakt match.

Negativt match

Dine annoncer kan blive vist ved søgninger uden den aktuelle term. Hvis du sælger jakkesæt, men ikke skræddersyede jakkesæt, kan du altså vælge at tilføje "-skræddersyet jakkesæt" som et negativt søgeord, så dine annoncer ikke bliver vist, når der søges efter skræddersyede jakkesæt. 

Symbol: -søgeord
Eksempel på søgeord: -skræddersyet jakkesæt
Eksempel på søgning: sort jakkesæt

BEMÆRK! I dette eksempel bliver der vist annoncer ved søgninger efter "sort jakkesæt", men ikke ved søgninger efter "skræddersyet jakkesæt".

Få flere oplysninger om negativt match.

Husk!

Der skelnes ikke mellem store og små bogstaver ved søgeord. De betragtes som et match, ligegyldigt om der er brugt store eller små bogstaver. Du behøver f.eks. ikke at indtaste både "sort jakkesæt" og "Sort jakkesæt" som søgeord – "sort jakkesæt" dækker begge varianter.

Symboler har en særlig betydning i Google Ads, så du skal generelt undgå at bruge dem. Det kommer vi nærmere ind på i de næste afsnit. Søgeord kan ikke indeholde ikke-standardtegn, f.eks.: ! @ % , *

Du kan bruge søgeordsmatchtyper til kampagner, der bruges til visning af annoncer på Søgenetværket. På Displaynetværket betragtes søgeord som standard som bredt match.

Mere om relevante søgeordsvarianter

Vi sørger for, at dine annoncer bliver vist ved relevante varianter af dine sætningsmatchede og eksakt matchende søgeord, for at sikre, at dine annoncer bliver vist ved relevante søgninger, så du ikke går glip af potentielle kunder. Relevante varianter omfatter stavefejl, entals- og flertalsformer, akronymer, ordstammevarianter (f.eks. gulv og gulvet), forkortelser og accenttegn. Der er med andre ord ingen grund til at tilføje relevante varianter som søgeord.

Hvis dit sætningsmatchede søgeord eksempelvis er "børnescooter", vil du jo uden tvivl også gerne have din annonce vist, når en person søger efter "børnescootere".

Husk! Selvom vi viser relevante varianter af dine sætningsmatchede og eksakt matchende søgeord, giver disse matchtyper dig stadig større kontrol end bredt match og modifikator til bredt match. Det skyldes, at bredt matchende søgeord og søgeord med modifikator til bredt match også bliver vist ved synonymer og relaterede søgninger, som ikke anses for at være relevante varianter.

I forbindelse med kampagner for appinstallation udvider vi muligvis nogle af dine søgeordsmatchtypers omfang på måder, som er specifikke for apps. Det kan fungere som følger:

  • Hvis der er tale om eksakt matchende og sætningsmatchede søgeord, foretager vi muligvis små ændringer af søgetermerne (f.eks. ved at tilføje eller fjerne ordet "app"), så de passer bedre til dine målrettede søgeord.
  • Hvis der er tale om bredt matchende søgeord, bruger vi muligvis oplysninger om appkategori til at øge såvel målretningspræcision som rækkevidde. 

Relaterede links

Var denne artikel nyttig?
Hvordan kan vi forbedre siden?