Studievejledning til Display Advertising-vurdering

Om målretning efter emne

Ligesom du i din virksomhed fokuserer på bestemte kunder, så er dine kunder måske også interesseret i bestemte emner. Målretning efter emne giver dig mulighed for at placere dine Google Ads-annoncer på websider, i apps og i videoer om de pågældende emner, hvad enten det er landbrug, musik eller noget helt andet.

Denne artikel giver dig en oversigt over målretning efter emne. Du kan bruge denne funktion i kampagner på Displaynetværket eller i videokampagner. Du kan få en trinvis vejledning ved at gå til Målret mod websites om relevante emner.

Målretning efter emne gør dine annoncer kvalificerede til at blive vist på alle sider på Displaynetværket eller YouTube med indhold, der er relateret til dine valgte emner. Indholdet på internettet ændrer sig hele tiden, og derfor kan det også ændre sig, hvilke sider dine annoncer vises på. For at vise dine annoncer på de pågældende sider, vælger du simpelthen et eller flere emner, som du mener er relevante for dine annoncer.

Eksempel

Hvis du f.eks. målretter mod emnet "Biler og køretøjer", kan din annonce blive vist på alle de websites på Displaynetværket og andre placeringer, hvor der vises indhold om biler eller andre relaterede emner. Du kan også vælge mere præcise underemner, f.eks. "Lastbiler og SUV'er", "Erhvervskøretøjer" eller "Motorcykler".

Hvorfor er det en god idé at målrette mod emner?

  • Du ønsker at vise dine annoncer på en bred vifte af websites, der er relaterede til bestemte emner.
  • Hvis du f.eks. sælger cykler og ved, at dine kunder også kan lide at tage på vandretur og campingtur, kan du prøve at annoncere på et stort antal websites ved at vælge underemnet "Vandreture og camping" for at få vist dine annoncer på websider om dette emne.
  • Du ønsker hurtigt at optimere din annoncelevering.
  • Hvis du gerne vil forhindre, at dine annoncer vises på sider om bestemte emner, der ikke er effektive eller ikke er relevante for din virksomhed, kan du ekskludere de pågældende emner

Hvad koster målretning efter emne?

Prissætning for målretning efter emne virker på samme måde som prissætning for andre typer af målretning. Du angiver dit bud eller vælger en automatisk budstrategi, og Google Ads-systemet viser din annonce på sider på Google Netværket med indhold om det emne, hvor dit bud kan vinde en plads. Et populært emne kan have tusindvis eller endda titusindvis af sider, hvor din annonce kan blive vist.

Relaterede links

 

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?

Har du brug for mere hjælp?

Log ind for at se yderligere supportmuligheder, så du hurtigt kan løse problemet