Se din kontohistorik

Din Google Ads-konto indeholder en ændringshistorik, hvor du kan se, hvilke ændringer du har foretaget gennem tiden. Ændringshistorikken kan hjælpe dig med finde ud af, hvilke hændelser der kan have ført til ændringer i dine kampagners effektivitet. Du kan se ændringer for op til 2 år tilbage i tiden.

I denne artikel forklarer vi, hvordan du finder og bruger ændringshistorikken på din konto. Vi forklarer også, hvordan du fortryder ændringer.

Vejledning

Se din ændringshistorik

  1. Log ind på Google Ads.
  2. Klik på Ændringshistorik på sidemenuen til venstre.
    • Under effektivitetsgrafen kan du se antallet af ændringer for de forskellige ændringstyper. Hvis du klikker på de enkelte ændringstyper, filtreres listen nedenfor, så der kun vises ændringer af den pågældende type.
  3. Vælg datoer øverst til højre, hvis du vil se ændringer for et bestemt datointerval.
  4. Brug navigationspanelet længst til venstre til at vælge omfang for de ændringer, der skal vises. Hvis du benytter en enhed med en lille skærm, skal du muligvis udvide panelet ved at klikke på pileikonet Open navigation panel.
    • Hvis du vil se ændringer for alle dine kampagner, skal du klikke på Alle kampagner.
    • Hvis du vil se ændringer for en bestemt kampagnetype, skal du klikke på den pågældende kampagnetype.
    • Hvis du vil se ændringer for en bestemt kampagne, skal du klikke på kampagnens navn.
  5. Klik på pileikonet ud for en ændring for at få vist nærmere oplysninger om den pågældende ændring.
  6. Følg vejledningen angående filtrering af en visnings effektivitetsdata for at filtrere ændringshistorikken.

Der er følgende filtreringsmuligheder:

  • Kampagne – kampagner, der er blevet ændret
  • Annoncegruppe – annoncegrupper, der er blevet ændret
  • Ændringstype – filtrér efter ændringstype
  • Bruger – filtrér efter den bruger eller de brugere, der har foretaget ændringer
  • Værktøj – filtrér efter det værktøj, der blev brugt til at foretage ændringer
  • Ændret element – filtrér efter ændrede elementer
  • Kampagneeksperiment – filtrér efter ændrede kampagneeksperimenter

Begræns visningen af effektivitetsstatistikker til de berørte kampagner eller annoncegrupper

Fra ændringshistorikken kan du gå til en filtreret visning af dine effektivitetsstatistikker for kun at få vist statistikker for de kampagner eller annoncegrupper, der er berørt af de valgte ændringer. Log ind på din Google Ads-konto.

  1. Klik på Ændringshistorik på sidemenuen til venstre.
  2. Vælg datoer øverst til højre, hvis du vil se ændringer for et bestemt datointerval.
  3. Brug navigationspanelet længst til venstre til at vælge omfang for de ændringer, der skal vises. Hvis du benytter en enhed med en lille skærm, skal du muligvis udvide panelet ved at klikke på pileikonet Open navigation panel.
  4. Vælg de ændringer, der skal vises, ved at markere afkrydsningsfeltet ud for hver ændring.
  5. Klik på Gå til for at få vist en rullemenu, hvor du kan se, hvor mange annoncegrupper eller kampagner der er blevet ændret.
  6. Klik på Annoncegruppe eller Kampagne for at få vist en filtreret liste over alle de kampagner eller annoncegrupper, der er blevet ændret.

Ændringstyper, du kan se

Du kan se følgende typer ændringer i ændringshistorikken for din konto:

  • Annonce: Handlinger, der er foretaget med det formål at oprette, redigere eller fjerne en annonce, sætte den på pause eller genoptage visningen af den
  • Budget: Justeringer af din kampagnes budget, men ikke af delte budgetter
  • Bud: Justeringer af dine annoncegruppe- og søgeordsbud
  • Konverteringer: Handlinger, der er foretaget med det formål at oprette, redigere eller fjerne konverteringshandlinger
  • Netværk: Ændringer af de annoncenetværk, som din kampagne er målrettet mod
  • Søgeord: Handlinger, der er foretaget med det formål at tilføje eller fjerne søgeord, sætte dem på pause eller genoptage dem; justeringer af en maksimal budpris pr. klik (CPC, cost-per-click) på søgeordsniveau eller for landingssiden
  • Status: Handlinger, der er foretaget med det formål at fjerne kampagner, annoncegrupper, søgeord eller annoncer, sætte dem på pause eller genoptage visningen af dem
  • Målretning: Justeringer af målretning efter sted og sprog

Ud over de ændringer, der er foretaget direkte på din AdWords-konto, kan du i din ændringshistorik se ændringer, der er foretaget via automatiske regler, Google Ads API (AdWords API) og Google Ads Editor.

Af sikkerhedsmæssige årsager spores ændringer af adgangskoden ikke i din ændringshistorik.  

Fortryd ændringer

Du kan fortryde de fleste typer ændringer, forudsat at de er foretaget inden for de seneste 30 dage. Når en ændring fortrydes, vendes der tilbage til tilstanden umiddelbart før ændringen.  Hvis der er flere ændringer på samme række, fortrydes alle disse ændringer, når du bruger funktionen "Fortryd".

Muligheden "Fortryd" kan ses i kolonnen "Dato/bruger og klokkeslæt" ud for de ændringer, der kan fortrydes. Hvis en ændring ikke kan fortrydes, står der "Ændringer kan ikke fortrydes" i kolonnen "Dato/bruger og klokkeslæt".

Sådan fortryder du ændringer i din kontohistorik:

  1. Find rækken med de ændringer, du vil fortryde, på siden Ændringshistorik.
  2. Klik på Fortryd i kolonnen "Dato/bruger og klokkeslæt".Der vises en meddelelse, hvor du skal bekræfte, at du vil fortryde ændringerne.
  3. Klik på Fortryd.
  4. Der står nu "Ændringerne er fortrudt" i kolonnen "Dato/bruger og klokkeslæt".
I sjældne tilfælde er det ikke muligt at fortryde ændringer, selvom du har klikket på Fortryd. Hvis det sker, giver Google Ads dig besked om det. Årsagen kan være, at et tilknyttet element er blevet fjernet, siden ændringen blev foretaget, eller at en anden person med adgang til din konto har fortrudt ændringen, siden du sidst opdaterede siden. 

Føj kolonner for ændringshistorik til dine statistiktabeller

Du kan få vist en opgørelse af ændringerne på din konto ved at tilføje kolonner for ændringshistorik på siderne "Kampagner" og "Annoncegrupper". Det kan du gøre ved at følge vejledningen i, hvordan du tilføjer eller fjerner kolonner i din statistiktabel.

Sådan finder du kolonner for ændringshistorik:

  1. Log ind på Google Ads.
  2. Vælg den type metric, der skal vises (KampagnerAnnoncegrupper osv.), på sidemenuen til venstre.
  3. Klik på kolonneikonet Kolonner lige over statistiktabellen.
  4. Klik på Rediger kolonner. Du kan finde kolonnen "Ændringshistorik" ved at rulle ned gennem listen over kolonnetyper.
  • Det samlede antal, der vises i kolonnen "Alle ændringer", er ikke summen af de øvrige kolonner for ændringshistorik i din tabel. Det er det samlede antal ændringer, du har foretaget. Lad os eksempelvis sige, at du sætter en annonce i pause. Både i kolonnen "Annonceændringer" og kolonnen "Statusændringer" vises der i så fald én ændring, fordi det at sætte en annonce på pause både er en ændring af annoncen og en ændring af statussen. I kolonnen "Alle ændringer" vises der dog kun én ændring og altså ikke to, da du kun har foretaget én ændring.
  • Nogle ændringer, f.eks. en ændring af en annoncegruppes navn, vises kun i kolonnen "Alle ændringer". Dette skyldes, at de ikke falder ind under nogen af de andre ændringskategorier. Det er endnu en grund til, at kolonnen "Alle ændringer" ikke må betragtes som summen af de øvrige kolonner for ændringshistorik.
  • Ændringer, der blev foretaget i går, vises efter kl. 10 (PST) i dag. Ændringer, der blev foretaget før den 19. maj 2014, vises ikke.

 

Relaterede links

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?

Har du brug for mere hjælp?

Log ind for at se yderligere supportmuligheder, så du hurtigt kan løse problemet