Om indsættelse af søgeord

Indsættelse af søgeord giver dig mulighed for automatisk at opdatere dine annoncer med de søgeord i din annoncegruppe, der har aktiveret visning af annoncerne. Det kan være med til at gøre dine annoncer mere relevante for brugere, der søger efter det, som du tilbyder.

I denne artikel kan du læse om, hvordan indsættelse af søgeord fungerer i Google Ads.

Sådan fungerer det

Lad os sige, at du annoncerer for en chokoladebutik. Du kan bruge en søgeordsindsættelseskode i annonceoverskriften: 

Overskrift: Køb {KeyWord:chokolade}

Google Ads vil forsøge at erstatte denne kode med et af søgeordene i din annoncegruppe (f.eks. "mørk chokolade", "sukkerfri chokolade", "hjemmelavet chokoladekonfekt"), men hvis det ikke kan lade sig gøre, vil systemet bruge ordet "Chokolade". 

Bemærk, at brugerens søgeterm ikke altid svarer til søgeordet.

 

Brugeren søger efter: Din annonce kan se sådan ud:
mørk chokoladebar Køb mørk chokolade
www.eksempel.dk
Håndlavet slik fra Odense
Gratis fragt v/ordrer over 500 kr.
sukkerfri chokolade Køb sukkerfri chokolade
www.eksempel.dk
Håndlavet slik fra Odense
Gratis fragt v/ordrer over 500 kr.
hjemmelavet chokoladekonfekt Køb chokolade
www.eksempel.dk
Håndlavet slik fra Odense
Gratis fragt v/ordrer over 500 kr.

I det sidste eksempel bruges "Chokolade" i overskriften, fordi søgeordet "hjemmelavet chokoladekonfekt" er for langt til at kunne være der. 

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?

Har du brug for mere hjælp?

Log ind for at se yderligere supportmuligheder, så du hurtigt kan løse problemet