Om lister med negative søgeord

Hvis der er søgetermer, der giver dig uønskede eksponeringer eller kik på tværs af flere kampagner, kan du oprette en liste med negative søgeord, der indeholder disse termer, og derefter anvende den på relevante kampagner. Dermed slipper du for at skulle føje de samme negative søgeord til kampagner igen og igen, og du kan nemmere administrere fremtidige ændringer af negative søgeord på tværs af kampagner. I denne artikel kan du læse om, hvordan lister med negative søgeord fungere. 

Før du begynder

Hvis kikke du har brugt negative søgeord før, kan du starte med at læse artiklen Om negative søgeord.

Sådan fungerer det

Hvis du vil oprette en liste med negative søgeord, skal du tænke på ord, som du ikke ønsker skal udløse visning af dine annoncer. Du kan få idéer i rapporten Søgetermer. Det kan også være en god idé at organisere disse ord efter temaer, f.eks. forskellige produkter eller tjenester, du tilbyder. Du kan tilføje op til 5.000 negative søgeord pr. liste og oprette op til 20 lister med negative søgeord på din konto. 

Når du har oprettet din liste med negative søgeord, kan du anvende den på flere kampagner på én gang. Hvis du derefter senere skal føje et nyt negativt søgeord til disse kampagner, kan du blot føje det til listen over negative søgeord, hvorefter ændringen gæler alle de kampagner, der deler listen. 

Eksempel

Lad os forestille os, at du kører tre særskilte kampagner for krydstogter, flyrejser og hoteller, som du tilbyder for rejser til Hawaii og Alaska, men ikke til Mexico. Du vil gerne forhindre, at dine annoncer bliver vist for personer, der er på udkig efter hoteller, krydstogter og flyrejser i eller til Mexico. Du kan gøre følgende:

  • Opret en liste over negative søgeord under navnet "Ekskluderede rejsedestinationer".
  • Føj negative søgeord, f.eks. "krydstogter til den mexicanske riviera", "hoteller i Cancún" og"flyrejser til Mexico", til din liste. Husk at medtage alle varianter af søgeord, der har med Mexico at gøre, herunder bestemte områder og byer, på listen. 
  • Anvend listen på alle tre kampagner.

Husk!

Negative søgeord fungerer anderledes i forbindelse med display- og videokampagner, end de gør i forbindelse med søgekampagner. Afhængigt af de andre søgeord og målretningsmetoder i din annoncegruppe kan nogle af de sider, hvor din annonce bliver vist, i visse tilfælde indeholde ekskluderede termer.  For display- og videoannoncers vedkommende tages maksimalt 5.000 negative søgeord i betragtning. 

Relaterede links

Var denne artikel nyttig?
Hvordan kan vi forbedre siden?