TrueView-videoannonceformater

TrueView-videoannoncer giver YouTube-seerne mulighed for at vælge, hvilke videoannoncer de vil se, og hvornår de vil se dem. Du kommer altså ikke til at betale for uønskede visninger.

Der findes to typer TrueView-annoncer (disse kaldes formater):

  • In-stream-annoncer vises før, under eller efter videoer enten på YouTube eller på vores videopartneres websites og apps. De giver seerne mulighed for at springe annoncen over efter fem sekunder. Disse annoncer hjælper dig med at skabe bevidsthed om dit brand og dine produkter, mens folk ser en video.
  • Video discovery-annoncer vises på steder, hvor seere finder indhold, f.eks. i YouTube-søgeresultater, ud for relaterede videoer og på startsiden for YouTube til mobilenheder. De opfordrer folk til at klikke på et miniaturebillede for at se din videoannonce og hjælper med til, at dine videoer kan blive opdaget af en interesseret målgruppe.

Du kan oprette TrueView-annoncer i Google Ads via kampagnetypen "Video". 

Sådan debiteres du

Med TrueView In-stream-annoncer betaler du, når en seer ser 30 sekunder af videoen (eller hele videoen, hvis den er kortere end 30 sekunder) eller interagerer med videoen, alt efter hvad der indtræffer først. Med TrueView In-display-annoncer betaler du, når en bruger klikker på din annonce for at se videoen. Det betyder, at du kun betaler, når en bruger vælger at interagere med din annonce.

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?

Har du brug for mere hjælp?

Log ind for at se yderligere supportmuligheder, så du hurtigt kan løse problemet