Få øget salg og flere kundeemner

Et af de mest almindelig mål blandt virksomhedsejere er at opnå øget salg og få flere kundeemner. Det er ofte ensbetydende med at køre kampagner med direkte respons, hvor kunder opfordres til at foretage en bestemt handling såsom at købe et produkt eller abonnere på et nyhedsbrev. Disse kampagner kaldes trafikgenererende kampagner eller kundeemnegenererende kampagner, og der er nogle bedste fremgangsmåder, som det er godt at være opmærksom på, når du konfigurerer dem i Google Ads.

Målene med trafik- og kundeemnegenererende kampagner

  • At opfordre kunder til at foretage et køb.
  • At generere kundeemner ved at indsamle kontaktoplysninger via en tilmeldingsside.
  • At øge trafikken til dit website, så potentielle kunder kan få relevante oplysninger.

Hvor dine kampagner bør køres

Vi foreslår, at du bruger en blanding af søgeordsmålrettede kampagner på Google Søgenetværket og Google Displaynetværket. Årsagen er følgende:

  • Google Søgenetværk
    Når du annoncerer på Google Søgenetværket, kan dine annoncer blive vist på Google-søgeresultatsider. Du vælger søgeord, der er relevante for din virksomhed, og fastsætter bud. Når brugere søger efter et søgeord, du har valgt, kan din annonce blive vist.
  • Søgepartnere
    Google Ads giver dig mulighed for at få vist dine annoncer på andre søgewebsites end Google. Disse websites kan generere mere trafik af høj kvalitet til din virksomhed og derved medvirke til at generere kundeemner. Dine annoncer kan blive vist ud for søgeresultater på disse søgepartneres websites.
  • Google Displaynetværk
    Du kan bruge kontekstmålretning på Google Displaynetværket til at omdirigere din annoncekampagne til bestemte sider, som er tematisk relevante for dit annoncebudskab. Med kontekstmålretning matcher vi dine konkrete søgeord med relevante internetsider. På den måde kan vi formidle dit budskab til potentielle kunder, som læser og browser efter relateret indhold, og som derfor med større sandsynlighed vil være interesserede i dine produkter eller tjenester.

Værd at vide om placeringsmålretning, annonceformater og budgivning

  • Placeringsmålretning
    Denne form for annoncering giver dig mulighed for at vælge "placeringer", dvs. bestemte websites eller afsnit af websites på Google Displaynetværket, hvor dine annoncer kan blive vist. Du kan vælge websites ud fra bestemte emner eller den målgruppe, du gerne vil nå ud til, eller du kan målrette mod et hvilket som helst website, der passer til dine markedsføringskriterier. Du kan få idéer ved at prøve værktøjet Displaykampagneplanlægning.
  • Annonceformater
    Dit mål med trafik- og kundeemnegenererende kampagner vil sandsynligvis være at gøre din målgruppe interesseret i dit primære produkt eller din primære tjeneste. Vi anbefaler, at du bruger tekstannoncer med en klar og stærk opfordring til handling samt rich media-annonceformater (såsom billed- eller videoannoncer), som kan medvirke til, at dit budskab bliver formidlet på en mere visuel måde.
  • Budstrategi
    Da hovedformålet med en trafik- og kundeemnegenererende kampagne er at øge investeringsafkastet via konverteringer eller trafik til dit website, anbefaler vi, at du bruger CPC-budgivning til både dine kontekstmålrettede og dine placeringsmålrettede kampagner.

Sådan måler du effektiviteten

Der er flere ting, du kan måle for at finde ud af, om din kampagne er effektiv. Første skridt på vejen er at begynde at holde styr på dine konverteringer med et gratis værktøj, som kaldes Konverteringssporing. Når du har konfigureret det, kan du holde øje med nogle vigtige data, herunder antallet af konverteringer, pris pr. konvertering og konverteringsfrekvensen samt søgeordskonverteringsdata og data om landingssider.

Tips!

Sådan bliver din kampagne med direkte respons effektiv:
  • Fremhæv et bestemt tilbud, som kunden kan drage fordel af.
  • Giv tilstrækkeligt med oplysninger til, at kunden kan træffe en beslutning om, hvorvidt vedkommende skal handle, samt en metode, han eller hun kan bruge til at reagere (ideelt set skal du give flere muligheder, f.eks. et gratis nummer, en webside og en mailadresse).
  • Medtag en tydelig "opfordring til handling", dvs. hvad brugeren bør foretage sig efterfølgende.
  • Sørg for, at dit website er nemt at navigere rundt på og lettilgængeligt, især de sider, der beskriver de konkrete produkter, du promoverer.

Relaterede links

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?

Har du brug for mere hjælp?

Log ind for at se yderligere supportmuligheder, så du hurtigt kan løse problemet

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Google-apps
Hovedmenu
Søg i Hjælp
true
true
false
true
true
73067
false
false