Brandingkampagner har et unikt formål, nemlig at skabe større opmærksomhed om og øge synligheden af dit produkt, din tjeneste eller din sag. Til dette formål kan du oprette Google Ads-kampagner med målet Brandbevidsthed og rækkevidde med henblik på at øge trafikken til dit website eller at tilskynde kunderne til at interagere med dit brand. Få flere oplysninger om mål i den nye Google Ads-oplevelse.
Når du har opstillet målene for din brandingkampagne, kan du vælge de bedste steder til visning af dine annoncer og derefter måle effekten ved at overvåge eksponeringer, konverteringer og andre statistikker. Du bør generelt forsøge at få dine annoncer vist for så mange personer i den aktuelle målgruppe som muligt.
De fleste annoncører med brandinginitiativer har brandbevidsthed som deres primære mål. De ønsker måske at spore konverteringer i form af sidevisninger eller lignende i stedet for køb. Eksempelvis er målet for en annoncør, som lancerer en ny energidrik, typisk at skabe opmærksomhed og interesse blandt så mange sportsentusiaster som muligt, og vedkommende har derfor ikke nødvendigvis særligt stort fokus på, hvor mange flasker af produktet der sælges online.
Tip!
Er du i tvivl om, hvor du skal starte? Få strategier til oprettelse af kampagner med henblik på større brandbevidsthed.
Netværk til din brandingkampagne
Google har to netværk, hvor dine annoncer kan blive vist: Søgenetværket og Displaynetværket. På Søgenetværket vises der primært tekstannoncer, og på Displaynetværket vises der tekstannoncer, farvestrålende billedannoncer og multimedieannoncer (f.eks. video eller animation), der er særligt velegnede til brandingbudskaber. Displayannoncer kan skabe en følelsesmæssig forbindelse ved at bruge grafik-, lyd- og videoelementer til at fortælle en historie, der er unik for din virksomhed.
På Displaynetværket kan du målrette dine annoncer meget effektivt. Det faktum, at du kan vælge lige præcis de websites og sider, hvor din annonce skal vises, og oprette en annonce med stor visuel gennemslagskraft, betyder, at du nemt kan nå ud til personer, der er interesserede i det, du sælger.
Eksempel
Lad os f.eks. sige, at du arbejder for en italiensk luksusbilproducent. Du kan i så fald oprette en videoannonce for at gøre opmærksom på din seneste model, den lækre SuDuperRossa, og vælge kun at køre annoncen på websites, der er målrettet mod ejere af sportsvogne, da de er en del af din demografiske målgruppe.
Hvad skal du måle i forbindelse med brandbevidsthed?
Her er nogle vigtige metrics, der giver dig mulighed for at finde ud af, om din brandingkampagne er effektiv:
-
Eksponeringer: Uanset hvad kampagnens mål er, er det vigtigt at spore eksponeringer. Det er dog særligt vigtigt i forbindelse med brandingkampagner, da det viser dig, hvor mange kunder der rent faktisk har set din annonce. Du er muligvis ligeglad med, om de har købt noget på dit website, men du vil gerne have, at de husker det nye slogan, du har betalt så mange penge for.
En effektiv metode til at prioritere eksponeringer er at oprette en kampagne, der er baseret på pris pr. tusinde eksponeringer (i stedet for pris pr. klik). Derved betaler du for det antal annonceeksponeringer, du har opnået, i stedet for det antal klik, du har opnået.
-
Kundeengagement: Hvis du har fokus på branding, kan du bruge klikrate (CTR, click-through rate) til at måle kundeengagement for annoncer til Søgenetværket. På Displaynetværket er brugeradfærden anderledes, og her er CTR ikke lige så nyttig. Det skyldes, at potentielle kunder, der besøger websites, finder de oplysninger, de skal bruge, ved at læse relevant indhold i stedet for at søge ved hjælp af søgeord. På en meget besøgt side på Google Displaynetværket er der også meget mere konkurrence om at fange en læsers opmærksomhed end på en søgeside. Det er vigtigere at forsøge at opnå en god CTR på Søgenetværket (1 % eller højere) end på Displaynetværket, hvor klikraterne ofte er lavere. Du kan overveje at bruge andre målinger, f.eks. konverteringer, for annoncer til Displaynetværket.
Konverteringer kan hjælpe dig med at finde ud af, om dine annoncer fører til brandingrelateret brugeradfærd, som du anser for værdifuld, f.eks. tilmeldinger eller sidevisninger. Du vil jo sikkert gerne vide, hvor mange personer der har tilmeldt sig din mailingliste efter at have set den dyre videoannonce, din virksomhed lige har oprettet.
- Rækkevidde og frekvens: Rækkevidde er det antal besøgende, der har fået vist en annonce. Øget rækkevidde betyder, at en annonce bliver vist for flere potentielle kunder, hvilket kan føre til øget bevidsthed. Frekvens er det gennemsnitlige antal gange, en besøgende har fået vist en annonce inden for et bestemt tidsrum.
Vidste du det?
Den store rækkevidde er en anden årsag til, at Displaynetværket kan fungere som en værdifuld "partner" i forbindelse med branding. Det giver dig nemlig mulighed for at nå ud til over 90 % af det samlede antal unikke internetbrugere i hele verden (kilde: Think with Google).
Næste trin
- Få vist eksponeringer og CTR ved at tilføje disse metrics som kolonner i din statistiktabel.
- Find metrics for rækkevidde og frekvens.
- Har du andre annonceringsmål end brandbevidsthed? Find ud af, hvad du skal spore.