Om annoncerækkevidde

Annoncerækkevidden er et estimat over antallet af brugere inden for et geografisk område, baseret på brugere, der er logget ind.

Du kan bruge de angivne tal for rækkevidde til at få en fornemmelse af, hvor mange personer dine Google Ads-annoncer kan nå ud til inden for et geografisk område.

I denne artikel kan du læse mere om, hvordan annoncerækkevidden estimeres, og hvad der sker, når der kun er mulighed for at nå ud til et begrænset antal personer inden for et geografisk område.

Sådan fungerer det

Med rækkevidde kan du estimere, hvor mange kunder der kan se dine annoncer i København eller Aarhus, eller du kan sammenligne antallet af personer, der kan se din annonce i Horsens og Vejle. Du kan bruge disse estimater til at afgøre, om du har målrettet mod de rigtige områder, eller om du skal vælge andre områder, der kan give dig den rette eksponering.

Du opdager muligvis, at nogle områder har begrænset rækkevidde, hvilket betyder, at annoncer, der er målrettet mod disse, kan have en mere begrænset målgruppe.

Tip!

De estimerede rækkevidder bør kun bruges vejledende til at fastslå det relative antal brugere ved et geografisk område i forhold til andre geografiske områder.

Sådan estimeres den

Rækkevidde i Google Ads bygger på et estimat over antallet af personer på Google-tjenester inden for det angivne geografiske område. Du vil derfor muligvis opleve, at tal for rækkevidde i Google Ads adskiller sig væsentligt fra data om befolkningstal eller andre kilder som følge af en række faktorer, herunder:

  • Antallet af konti pr. person
  • Antallet af midlertidige besøgende på et geografisk område
  • Hvor længe hver person er på et website
  • Antallet af brugere, der er logget ind
  • Søgepartner- eller Google Displaynetværk-besøg, som ikke er inkluderet i de estimerede tal for rækkevidde

Tip!

Rækkevidde hjælper dig med at estimere det samlede antal personer, du potentielt kan nå ud til med dine annoncer, men det fortæller ikke noget om det samlede antal eksponeringer, du kan opnå med dine annoncer.

Steder med begrænset rækkevidde

Ved nogle steder vil du se advarslen "Begrænset rækkevidde" i Google Ads. Begrænset rækkevidde betyder, at vi ikke kan knytte personer til et valgt geografisk sted baseret på deres IP-adresser. Mulige årsager omfatter et lavt antal brugere på stedet eller kvaliteten af kortlægningen af IP-adresser på stedet.

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?