Konverteringssporing er et gratis værktøj, der viser dig, hvad der sker, efter at en kunde har interageret med dine annoncer – uanset om vedkommende har købt et produkt, tilmeldt sig dit nyhedsbrev, ringet til din virksomhed eller downloadet din app. Når en kunde fuldfører en handling, du har defineret som værdifuld, kaldes denne kundehandling for en konvertering.
I denne artikel kan du læse om følgende:
Du kan finde en konfigurationsvejledning under forskellige måder at spore konverteringer på.
Brug konverteringssporing til at måle dine Google Ads-resultater
ugyldig
Hvorfor er det en god idé at bruge konverteringssporing?
- Se, hvilke søgeord, annoncer, annoncegrupper og kampagner der er mest effektive til at generere værdifuld kundeaktivitet.
- Få større indsigt i dit investeringsafkast (ROI, return on investment) så du kan træffe mere velfunderede beslutninger i forhold til dine annonceudgifter.
- Brug Smart Bidding-strategier (f.eks. Maksimér antal konverteringer, Mål-CPA og Mål-ROAS), der automatisk optimerer dine kampagner i forhold til dine forretningsmål.
- Se, hvor mange kunder der interagerer med dine annoncer på én enhed eller i én browser og foretager en konvertering på en anden enhed eller i en anden browser. Du kan se data for konverteringer via anden enhed, anden browser og andre konverteringsdata i rapporteringskolonnen "Alle konverteringer".
Hvordan fungerer konverteringssporing?
Konverteringssporing begynder med, at du opretter en konverteringshandling på din Google Ads-konto. En konverteringshandling er en specifik kundeaktivitet, der er værdifuld for din virksomhed. Du kan bruge konverteringssporing til at spore følgende typer handlinger:
- Websitehandlinger: Køb, tilmeldinger og andre handlinger, som kunderne fuldfører på dit website. Få flere oplysninger om, hvordan Google Ads sporer websitekonverteringer.
- Telefonopkald: Opkald direkte fra dine annoncer, opkald til et telefonnummer på dit website og klik på et telefonnummer på dit mobilwebsite. Få flere oplysninger om sporing af opkaldskonverteringer.
- Appinstallationer og handlinger i appen: Installationer af dine Android- eller iOS-mobilapps og køb eller anden aktivitet i disse apps. Få flere oplysninger om sporing af mobilappkonverteringer.
- Import: Kundeaktivitet, der starter online og slutter offline, f.eks. når en kunde klikker på en annonce og sender en kontaktformular online og senere underskriver en kontrakt på dit kontor. Få flere oplysninger om import af offlinekonverteringer.
- Lokale handlinger: Handlinger, der tælles, når folk interagerer med en annonce, der er specifik for en fysisk lokation eller en fysisk butik. Få flere oplysninger om lokale konverteringshandlinger.
Processen for konverteringssporing fungerer lidt forskelligt alt efter konverteringskilde, men falder stort set inden for en af følgende kategorier, hvis der ses bort fra offlinekonverteringer:
- Du tilføjer et Google-tag eller et kodestykke i din website- eller mobilappkode. Når en kunde klikker på din annonce fra Google Søgning eller udvalgte websites på Google Displaynetværket, eller når en kunde ser din videoannonce, placeres der en midlertidig cookie på kundens computer eller mobilenhed. Når kunden fuldfører den definerede handling, genkender vores system cookien via det kodestykke, du har tilføjet, og vi registrerer en konvertering.
- Nogle typer konverteringssporing kræver ikke et tag. Hvis du f.eks. sporer telefonopkald fra aktiver til opkald eller opkaldsannoncer, bruger du et Google-viderestillingsnummer til at spore, hvornår opkaldet kom fra en af dine annoncer, og til at spore detaljer som opkaldsvarighed, start- og sluttidspunkt for opkaldet og områdenummer hos den, der ringer. Appdownloads og køb i appen fra Google Play samt lokale handlinger registreres desuden automatisk som konverteringer, og der er ikke brug for en sporingskode.
Når du har konfigureret konverteringssporing, kan du se data om konverteringer for dine kampagner, annoncegrupper, annoncer og søgeord. Visning af disse data i dine rapporter kan hjælpe dig med at finde ud af, hvordan din annoncering kan hjælpe dig med at nå vigtige mål for din virksomhed.
Sikkerhed og privatliv i forbindelse med appsporing
Googles sikkerhedsstandarder er særdeles omfattende. Google Ads indsamler kun data om de apps, hvor du har konfigureret sporing.
Sørg for klart og fyldestgørende at informere brugerne om, hvilke data du indsamler på dine apps, og for at indhente samtykke for indsamlingen, når loven kræver det.