Du kan ændre de oplysninger, du bruger til at logge ind på din Google Ads-konto, på flere måder. Den metode, du vælger, har betydning for den måde, som du logger ind på dine øvrige Google-produkter på.
Hvis du har problemer med at logge ind på din konto, kan du også prøve vores loginfejlfinding.
Ændring af din adgangskode
Hvis du ændrer din adgangskode til Google Ads, ændrer du samtidig den adgangskode, du bruger til at logge ind på alle øvrige Google-produkter.
Sådan ændrer du din adgangskode:
- Gå til https://accounts.google.com/EditPasswd, mens du er logget ind på din Google Ads-mailadresse.
- Angiv din nuværende adgangskode og den nye adgangskode, du vil bruge. Vi anbefaler, at du bruger en stærk adgangskode.
Sådan ændrer du din mailadresse eller dit brugernavn
Hvis du ændrer din mailadresse til Google Ads, ændrer du samtidig den mailadresse, du bruger til at logge ind på alle øvrige Google-produkter. Du kan derfor overveje at føje flere mailadresser til din konto eller knytte andre Google-konti til din Google Ads-konto, så du får større fleksibilitet.
Du har følgende muligheder vedrørende ændring af loginoplysninger:
- Skift mailadressen til din Google-konto
Dette ændrer den mailadresse, du bruger til at logge ind på alle Google-produkter, og er ikke tilgængeligt for Gmail-brugere. - Føj alternative mailadresser til din konto
Dette giver dig mulighed for at bruge flere mailadresser til at logge ind på alle Google-produkter. - Giv en anden mailadresse adgang til din Google Ads-konto
Dette giver to separate konti mulighed for at logge ind på, se og redigere din Google Ads-konto.
Hvis du ikke bruger Gmail, kan du ændre din kontos mailadresse. Denne ændring påvirker alle dine Google-produkter. Du modtager mailnotifikationer til den opdaterede mailadresse for at verificere dine logins med den nye kontoadresse. Før du ændrer din kontos mailadresse, skal du sikre dig, at du har adgang til den nye mailadresse og kan modtage verificeringsmails.
Sådan ændrer du mailadressen til din konto:
- Log ind på Min konto.
- Vælg Dine personlige oplysninger i sektionen "Personlige oplysninger og privatliv".
- Vælg sektionen Mail.
- Vælg sektionen Mail til Google-konto.
- Angiv din nye mailadresse.
- Klik på Gem mailadresse.
Når du har gemt dine ændringer, modtager du en bekræftelsesmeddelelse på den mailadresse, du lige har angivet. Ændringerne træder først i kraft, når du har klikket på bekræftelseslinket i denne meddelelse. Du modtager også en meddelelse på din gamle mailadresse med bekræftelse på, at du ikke længere bruger denne mailadresse til at logge ind.
Hvis du ikke modtager disse mails, og du allerede har tjekket din spammappe, skal du anmode om en ny mail.
Du kan tilføje en mailadresse, som ikke allerede er den primære mailadresse, på en anden Google-konto eller en Gmail-konto. Alternative mailadresser fungerer næsten på samme måde som din primære mailadresse – du kan bl.a. bruge alternative mailadresser til at logge ind og til at modtage underretninger.
Sådan føjer du en alternativ mailadresse til din Google-konto:
- Log ind på din Google Ads-konto på https://accounts.google.dk.
- Vælg Dine personlige oplysninger i sektionen "Personlige oplysninger og privatliv".
- Vælg Mail.
- Vælg Alternative mailadresser for at åbne fanen "Avanceret".
- Angiv en alternativ mailadresse, og klik på Tilføj.
Vi sender en mail med et bekræftelseslink til din alternative mailadresse. Du skal åbne mailen og klikke på linket, før du kan starte med at logge ind på din konto med den alternative mailadresse.
Kan du ikke finde vores bekræftelsesmai? Få flere oplysninger om, hvorfor dette kan være tilfældet
Hvis du ikke vil ændre mailadressen til din konto, kan du give andre Google-konti adgang til din Google Ads-konto. De muligheder, som kontoen med adgang har for at redigere eller få vist din konto, afhænger af det adgangsniveau, du giver den.
Find ud af, hvordan du giver brugerne adgang til din Google Ads-konto..
Næste trin
- Se tip til, hvordan du gør din konto mere sikker (kun tilgængelig på engelsk)
- Se, hvordan du kan føje kontogendannelsesindstillinger til din konto
- Læs om, hvordan du giver adgang til Google Ads-konti