Link mellem Google Analytics- og Google Ads-konti

Hvis du linker en Google Analytics-ejendom til din Google Ads-konto, får du lettere ved at analysere kundeaktiviteten på dit website efter et annonceklik eller en eksponering.

I denne artikel forklarer vi, hvordan du linker Analytics-ejendomme til din Google Ads-konto, og hvordan du redigerer eller fjerner linkede ejendomme. Du kan få flere baggrundsoplysninger ved at læse Om linkning af Google Analytics og Google Ads.

Før du begynder

Hvis du vil linke Google Ads og Google Analytics, skal du have administratoradgang til en Google Ads-konto og "redigeringstilladelse" til en Google Analytics-konto. Hvis du vil fjerne eller redigere et eksisterende link fra Google Ads, er det kun nødvendigt med administratoradgang på Google Ads-kontoen.

Hvis der opstår problemer, når du linker disse konti, kan du bruge vores fejlfinding.

Vejledning

Link en Google Analytics-ejendom (Universal Analytics) til Google Ads

  1. Log ind på din Google Ads-konto.
  2. Klik på værktøjsikonet øverst til højre på din konto.
  3. Klik på Linkede konti under "Konfiguration".
  4. Klik på Info under "Google Analytics (UA)".
  5. Du får vist en liste over Universal Analytics-ejendomme, som du har adgang til. Kolonnen "Status" viser, om en ejendom er linket til Google Ads. Hvis du ikke kan se ejendommen, skal du sørge for, at du har redigeringstilladelse til den pågældende ejendom.
  6. Find kolonnen "Handlinger", og klik på Link ud for de ejendomme, du vil linke til Google Ads. Du kan linke så mange ejendomme, du vil.
  7. Importér websitemetrics eller linkvisninger fra Analytics til Google Ads:
    • Hvis den ejendom, du har valgt, kun har én visning, vises navnet på den pågældende visning. Vælg Importér websitemetrics for at se Analytics-data i Google Ads-rapporter.
    • Hvis ejendommen har flere visninger, får du vist en liste med visninger, du kan linke. For hver visning kan du gøre følgende:
      • Link: Dermed bliver klik- og omkostningsdata fra Google Ads tilgængelige i Analytics, og Analytics-mål samt -transaktioner kan importeres i Google Ads. Du kan linke så mange visninger, som du vil. 
      • Importér websitemetrics: (Anbefales) Vælg én visning, hvorfra du vil importere metrics for websiteengagement. Denne visning bliver brugt til visning af metrics for websiteengagement i Google Analytics-rapporteringskolonnerne på din konto. Bemærk! Du skal føje Analytics-kolonner til dine Google Ads-rapporter. I de fleste tilfælde tager det under en time at importere Analytics-data, men hvis der er tale om større konti, kan processen tage længere tid. Når dataene er importeret, kan du føje Analytics-kolonner til dine Google Ads-rapporter.
  8. Klik på Gem.

Fjern linket til en Google Analytics-ejendom (Universal Analytics) fra Google Ads

  1. Log ind på din Google Ads-konto.
  2. Klik på værktøjsikonet øverst til højre på din konto.
  3. Klik på Linkede konti under "Konfiguration".
  4. Klik på Detaljer under "Google Analytics". 
  5. Du får vist en liste over Analytics-ejendomme, som du har adgang til. 
    • Klik på blyantikonet Rediger ud for dataene i kolonnen "Visninger" for at ændre, hvilke visninger der er linket, eller hvilken visning der importeres websitemetrics fra. Klik på Gem for at gemme dine ændringer.
    • Klik på Fjern link i kolonnen "Handlinger" for at fjerne linket til en ejendom fra din Google Ads-konto.

Der sker følgende, når du har fjernet linket til en Analytics-ejendom:

  • Sessionsdata for Google Ads (f.eks. klik, eksponeringer, CPC osv.) er stadig tilgængelige i Google Ads-rapporter, men nye sessioner, der skyldes klik på Google Ads-konti, efter at du har fjernet ejendommen, vises som "(ikke angivet)" i rapporter. 
  • Remarketinglister, der er baseret på linket, bliver lukket.
  • Mål eller transaktioner bliver ikke længere importeret fra Analytics til Google Ads.

Har du problemer?

Løs et problem med linkning

Kontakt os, hvis du har brug for yderligere hjælp vedrørende Google Analytics i Google Ads.

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?

Har du brug for mere hjælp?

Log ind for at se yderligere supportmuligheder, så du hurtigt kan løse problemet