Om AI Max-eksperimenter

AI Max til søgekampagner (eller bare "AI Max") er en omfattende pakke med målretnings- og annoncematerialerelaterede forbedringer til søgekampagner. Der bruges Google AI i forbindelse med to af de vigtigste funktioner, søgetermsmatchning og aktivoptimering, for at optimere dine annoncer i realtid og skræddersy dit kreative budskab med henblik på at nå ud til relevante kunder og sikre din virksomhed større værdi.

I denne artikel kan du læse om, hvordan AI Max til eksperimenter med søgekampagner fungerer. Formålet med denne type eksperimenter er at opnå resultater hurtigere og undgå nogle af de mest almindelige fejl i forbindelse med eksperimenter via omdirigering af trafikken og omfordeling af budgettet i den allerede oprettede kampagne (i stedet for at oprette en kampagnekopi til eksperimentets behandlingsgren).

På denne side:

Fordele

Med den nye eksperimenttype opnås der adskillige fordele (i forhold til tilpassede AI Max-eksperimenter):

  • Hurtigere opnåelse af resultater: Når der kun bruges én kampagne, kan der sandsynligvis opnås resultater og indsigt hurtigere.
  • Mindre risiko for konfigurationsfejl: Da ændringerne både anvendes på kontrolgrenen og behandlingsgrenen (eftersom de er inkluderet i én og samme kampagne), er der mindre risiko for konfigurationsfejl og synkroniseringsproblemer.
  • Kortere indlæringsperiode: Med denne eksperimenttype forkortes indlæringsperioden sandsynligvis, da trafikken er begrænset til én kampagne.

Sådan fungerer det

Eksperimenter med søgeannoncefunktioner er udviklet med det formål at gøre det nemt for annoncører at teste vigtige søgeannoncefunktioner såsom bredt matchende søgeord og AI Max-indstillinger.

  • Kontrolgren: AI Max-kontakten er deaktiveret for en bestemt procentdel af trafikken til den allerede oprettede søgekampagne.
  • Testgren: AI Max-kontakten er aktiveret for den resterende procentdel af trafikken til den allerede oprettede søgekampagne.

Når et eksperiment er fuldført, kan man som annoncør evaluere effektiviteten og vælge, om man vil "anvende eksperimentet", så AI Max-indstillingen aktiveres for kampagnen.


Implementeringsvejledning

Opret og konfigurer AI Max-eksperimenter ved at vælge på siden Eksperimenter.

  1. Klik på plusknappen , og vælg Kampagnerelaterede funktioner og indstillinger.
  2. Vælg AI Max til søgekampagner.

Under eksperimentet er begge AI Max-funktioner, søgetermsmatchning og aktivoptimering, som standard aktiveret på kampagneniveau. Om ønsket kan du dog vælge at deaktivere søgetermsmatchning på annoncegruppeniveau og aktivoptimering på kampagneniveau. De valgte indstillinger anvendes kun på eksperimentets behandlingsgren.

Du kan også selv bestemme, om du vil bruge andre af de funktioner, der er tilgængelige med AI Max, f.eks. tilføjelse af ekskludering af webadresser på kampagneniveau og inkludering af webadresser på annoncegruppeniveau.

Bemærk! Du kan fortsat oprette og konfigurere AI Max-eksperimenter i form af tilpassede eksperimenter, hvis du foretrækker dette, eller hvis der er behov for en eksperimentkonfiguration med både en kontrolkampagne og en behandlingskampagne (via kampagnekopiering).

Konfigurationsrelaterede begrænsninger

I følgende tilfælde kan denne metode ikke benyttes til oprettelse af et AI Max-eksperiment:

  • Hvis gamle funktioner såsom teksttilpasning (som tidligere blev betegnet automatisk oprettede aktiver), brandinklusioner og -ekskluderinger eller lokationsmålretning på annoncegruppeniveau er aktiveret i kampagnen
  • Hvis kampagnen er målrettet mod Displaynetværket
  • Hvis kampagnen er omfattet af en porteføljebudstrategi
  • Hvis der bruges delte budgetter til kampagnen
  • Hvis der bruges udforskningsbaseret budgivning til kampagnen
  • Kampagnen har aktive eksperimenter
Bemærk! De nævnte begrænsninger (med undtagelse af "målretning mod Displaynetværket") gælder også for AI Max-eksperimenter, der er konfigureret som tilpassede eksperimenter.

Rapportering

Eksperimentresultaterne kan ses på fanen "Eksperimenter", og du får en udvidet visning af siden "Eksperimentoversigt", når du vælger eksperimentkampagnen.


Sådan anvendes funktionen

Når resultaterne skal anvendes, har du flere valgmuligheder:

  • Når du opretter eksperimentet, er der mulighed for at vælge "Anvend eksperimentændringerne, hvis resultaterne er positive". Du kan vælge dette i forbindelse med konfigurationen, hvis ændringerne skal anvendes automatisk i tilfælde af positive resultater, når eksperimentet er slut.
  • Når eksperimentet er slut, kan du vælge "Anvend" i tabellen Eksperimenter.
  • Når eksperimentet er slut, kan du aktivere AI Max på siden Kampagnerelaterede indstillinger.

Forskellene på nye AI Max-eksperimenter og tilpassede AI Max-eksperimenter

 

Nye AI Max-eksperimenter

Tilpassede AI Max-eksperimenter

Konfiguration

Automatisk Manuel

Tilgængelige til søgekampagner, der er målrettet mod Displaynetværket

Nej

Ja

Rapporteringsplatforme

  • Platformen Eksperimenter
  • Siden Søgeord
  • Siden Annoncer
  • Platformen Eksperimenter
  • Siden Kampagner
  • Rapporter genereret via værktøjet til rapportredigering
  • Siden Søgeord
  • Siden Annoncer

Indkøringsperiode

Kortere indkøringsperiode, så der kan opnås resultater hurtigere

Der kan være behov for en indkøringsperiode for testkampagnen, og eksperimentet skal derfor muligvis køres i længere tid

Relaterede links

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Google-apps
Hovedmenu
13383046074758002027
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
true
73067
false
false
true
true
false