Managerkonti (MCC-konti): Overvåg effektiviteten på tværs af konti fra din managerkonto

Med en Google Ads-managerkonto kan du nemt se, hvor effektive alle dine kundekonti er.

I denne artikel kan du læse om de forskellige muligheder, som du har mht. overvågning af dine kontis effektivitet via forskellige sider på din managerkonto. Hvis du vil have flere oplysninger om rapporter vedrørende managerkonti, kan du læse Opret og planlæg effektivitetsrapporter fra din managerkonto.

Få vist data på siden Effektivitet

På siden Effektivitet på din managerkonto kan du se effektivitetsdata på kontoniveau for alle dine administrerede konti. Du kan f.eks. se, hvor mange klik en bestemt konto har opnået inden for et valgt datointerval, og sammenligne dette antal med det antal, som andre konti har opnået. 

Du kan også se omkostningsrelaterede oplysninger for konti, f.eks. gennemsnitlig CPC (cost-per-click, pris pr. klik) og gennemsnitlig pris. Nederst i tabellen kan du se det samlede forbrug for dine administrerede konti. Bemærk! Hvis du har administrerede konti, hvor omkostningsdata vises i en anden valuta end den, der benyttes på din managerkonto, kan du ikke se det samlede forbrug, medmindre du anvender laget "Konverteret valuta" på tabellen.

Få vist data på siden Kampagner

På siden Kampagner kan du se alle effektivitetsstatistikker for dine administrerede kontis kampagner inden for det valgte datointerval. Om ønsket kan du ændre visningen, så du kun får vist de konti, du er interesseret i.

Bemærk!

Hvis der er tale om meget store konti, er vi muligvis ikke i stand til at generere standardvisningen med data for samtlige konti. Dette kan også forekomme for filtrerede konti, hvis er stort antal konti er valgt. Hvis dette er tilfældet, bliver du bedt om at vælge færre konti.

Nyttige elementer og funktioner på siderne Effektivitet og Kampagner

Her er nogle elementer og funktioner, som du har adgang til på siderne Effektivitet og Kampagner, og som kan gøre det lettere at få vist effektivitetsdata på tværs af konti:

  • Kolonnen "Konto": I denne kolonne kan du se navnet på den administrerede konto, der er knyttet til de data, der vises.

  • Kolonnen "Direkte administrator": I denne kolonne kan du se, hvem der er direkte administrator for en bestemt konto.
  • Filtre og segmenter: Filtre eller segmenter giver dig mulighed for at indsnævre eller strukturere visningen af data i henhold til dine behov. 
  • Datointervalvælger: Med datointervalvælgeren kan du begrænse eller udvide visningen af data til et bestemt tidsrum.
  • Kontoetiketter: I kolonnen "Kontoetiketter" kan du se konti og sortere dem efter de tilpassede kontoetiketter, du har oprettet.
  • Laget Konverteret valuta: Hvis du har managerstyrede konti, hvor omkostningsdata vises i en anden valuta end den, der benyttes på din managerkonto, kan du anvende laget "Konverteret valuta" på disse data. Når du har anvendt laget, kan du se konverterede valutaværdier under de lokale valutaværdier i alle tabelkolonner med omkostningsdata. Du kan også sortere og filtrere ud fra disse konverterede valutaværdier og få vist samlede beløb for kolonner i managerkontoens valuta. 

Relaterede links

Siden om emnet Managerkonti (MCC)

Kontoadministration

Andet

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
3304581695773421807
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
73067
false
false
false