Label assets that are AI edited or created
AI regulations in the European Union, India, and New York require that ads with certain AI-generated or edited assets include disclosures and/or labels that inform consumers that the ads were made with AI.
Add labels directly to your creatives or use the AI label setting, which will launch gradually throughout July in Google Ads, Display & Video 360, Campaign Manager 360, Merchant Center, and Ads Editor to add AI labels to your creatives. Learn more about how to Use AI content label settings to label your ads.
Notes
- These labels will not be in violation of Google policies prohibiting text overlays and watermarks.
- Use of the AI label setting in Google’s advertising products doesn't guarantee your compliance with specific regulations. Seek legal guidance and take measures as needed to ensure your ads and assets follow all local legal obligations and policies
Det kan være en udfordring at oprette en bred vifte af billedaktiver i høj kvalitet, men i Google Ads er det muligt at oprette nye billedaktiver på få sekunder ved hjælp af værktøjer med generativ AI.
Du kan bruge Google AI som hjælp til at realisere din vision for annoncemateriale i form af billeder ved selv at skrive prompter for at få oprettet nye billedaktiver, der er skræddersyet til lige netop din virksomhed og dit brand, og du kan også få foreslået generative billeder, som du kan gennemgå.
På denne side
- Sådan bruger du værktøjer til oprettelse af generative billeder i Google Ads
- Fremhæv dine egne produkter på generative billeder
- Kvalificering
- Brug af genererede billeder, der er oprettet i Google Ads
- Sikkerhed for genererede billeder i Google Ads
- Indholdsbegrænsninger
- Overfør billedstilen til genererede billeder
- Sådan giver du feedback
Sådan bruger du værktøjer til oprettelse af generative billeder i Google Ads
I Google Ads kan du finde værktøjer til oprettelse af billeder ved hjælp af generativ AI:
- Når du opretter og konfigurerer en kampagne
- Når du redigerer en annonce eller en aktivgruppe
- I Aktivsamling
- Under visse anbefalinger, f.eks. vedrørende et billedaktiv eller annoncekvalitet
Eksempler på prompter:
- "Elegant dogs on a color backdrop" (elegante hunde på en farvet baggrund)
- "A wedding ring with holiday themes in the background" (en vielsesring med juletemaer i baggrunden)
- "Vegetables spread across a wooden table with a white tablecloth" (grøntsager på et træbord med en hvid dug)
De automatisk genererede billeder genereres ud fra tekstaktiverne i din kampagne eller på din landingsside.
Du kan selv vælge, hvilke af de genererede billeder (eller de genererede billeder, der automatisk er blevet foreslået) der skal føjes til dine kampagner.
De billeder, der oprettes, bliver automatisk gemt i din aktivsamling i 14 dage. Hvis du vil beholde et billede i længere tid, kan du bruge det i en kampagne.
Fremhæv dine egne produkter på generative billeder
Upload et eller flere billeder af dit produkt for at bruge Google AI til at oprette fængende livsstilsbilleder, der er mere tro mod dit specifikke produkt. De produktbilleder, du angiver, behøver ikke at være perfekte – Google AI kan stadig hjælpe dig med at skabe fantastiske billeder.
Fordele
Når du udstyrer Google AI med billeder af dit fysiske produkt, får du følgende resultater:
- Der er større sandsynlighed for, at billederne er tro mod de produktbilleder, du angiver
- Billederne kan indeholde afbildninger af personer, der interagerer med eller er iført dine produkter
- Billederne kan vise dit produkt i forskellige retninger
Sådan genererer du produktbaserede billeder
- Gå til Asset Studio i menuen Værktøjer
.
- Gå til sektionen "Aktivér personlig tilpasning af dine billeder via Google AI" på fanen "Til dig", og vælg Opret produktbilleder.
- Vælg + Tilføj produktbilleder for at tilføje billeder af dit produkt, og vælg derefter Vælg for at bekræfte.
- Du får de bedste resultater ved at tilføje billeder af dit produkt fra forskellige vinkler.
- Undgå at vælge billeder, der viser mere end ét produkt.
- Du kan vælge produktbilleder fra aktivsamlingen, uploade nye billeder eller vælge produkter fra en tilknyttet Merchant Center-konto
- Brug tekstprompten til at tilpasse dine billeder. Inkluder oplysninger om motiv, farve, stil og baggrund.
- Det er valgfrit, om du vil angive en prompt, men det anbefales, hvis du har en bestemt vision for øje, eller hvis dit produkt ikke fremgår tydeligt af inputbilledet.
- Vælg Generér.
- Når du har gennemgået de genererede billeder, kan du:
- Føje billederne til en annonce eller aktivgruppe
- Justere prompten for at generere et nyt sæt billeder
- Brug billedredigeringsværktøjet i Google Ads til at justere et bestemt billede
Hvis du opretter en ny Performance Max-kampagne med et tilknyttet Merchant Center-feed, kan du muligvis også se automatisk foreslåede billeder med produkter fra dit feed.
Du bestemmer, og du kan vælge, hvilke billeder du vil føje til dine kampagner. Sørg for, at de genererede billeder er korrekte, før du føjer dem til en kampagne.
Denne yderligere funktion udrulles nu til annoncører, der opfylder nedenstående kvalifikationskrav, og funktionen bliver først tilgængelig for annoncører, der bruger Google Ads-grænsefladen på engelsk. Du kan muligvis ikke se muligheden for at fremhæve dine produkter endnu.
Kvalificering
Google har indført begrænsninger for, hvilke annoncører der har adgang til generering af billeder via manuelle prompter. Hvis du ikke har mulighed for at få genereret billeder i Google Ads ved hjælp af dine egne prompter, skal du tjekke, at følgende krav vedrørende din konto er opfyldt:
- Google Ads-grænsefladen bruges på engelsk, fransk, italiensk, japansk, nederlandsk, portugisisk, spansk eller tysk
- Kontoen er aktiv, og der er kørt annoncer i mindst 30 dage
- Kontoen har en god historik med hensyn til overholdelse af politikker
- Processen til valgannonceverificering er ikke fuldført for kontoen
- Der annonceres ikke for produkter eller tjenester inden for en følsom kategori (f.eks. seksuelt eller politisk indhold)
Hvis din konto er blevet oprettet for nylig, får du muligvis vist automatisk foreslåede genererede billeder til gennemgang, når du opretter bestemte typer kampagner, selvom du ikke kan bruge dine egne prompter.
Disse funktioner til generering af billeder bliver udrullet gradvist for kvalificerede annoncører og er derfor muligvis ikke tilgængelige for dig endnu, selvom du opfylder kvalifikationskravene.
Du kan angive prompter på engelsk, fransk, italiensk, japansk, nederlandsk, portugisisk, spansk eller tysk.
Brug af genererede billeder, der er oprettet i Google Ads
Hos Google investerer i et åbent økosystem på nettet via nyttige teknologier, der tilbydes uden beregning, f.eks. generativ AI, og forudsat at vores politikker og vilkår er overholdt, begrænser vi ikke brugen af det indhold, der genereres ved hjælp af Googles AI-værktøjer, uden for vores økosystem.
Det er vigtigt at huske på, at samtlige generativ AI-værktøjer i Google Ads fungerer som en hjælp til optimering af dit marketing- og annoncemateriale med udgangspunkt i dine egne idéer, dit eget indhold og dine egne aktiver.
Vi har indført en række forskellige teknologiske tiltag i bestræbelserne på at sikre, at der genereres nyt og unikt indhold ved hjælp af værktøjerne til generering af generative billeder i Google Ads. Vi bruger desuden meget forskelligartede datasæt i høj kvalitet på ansvarlig vis for at sikre os, at der genereres nyttigt materiale via vores modeller, og det kan du læse mere om her.
Sikkerhed for genererede billeder i Google Ads
Vi sørger altid for at følge vores principper for ansvarlig udvikling og brug af generativ AI-teknologi med den højest mulige standard for sikkerhed og privatlivsbeskyttelse, og med dette for øje har vi indført en række foranstaltninger vedrørende generativ AI-værktøjerne i Google Ads.
Eksempelvis bliver der ikke automatisk foreslået genererede billeder til brug inden for følsomme kategorier såsom politiske annoncer eller annoncer for lægemidler via Google AI. Bemærk! Ud over begrænsningerne vedrørende brug af Google AI til politiske kampagner stilles der i henhold til Google Ads-politikken krav om visning af en erklæring vedrørende manipulerede medier, der er uploadet via tredjepartsværktøjer, når det gælder bestemte typer politiske annoncer.
Billeder, der viser træk ved voksne mennesker og ansigter, giver et bredere udvalg af livsstilsbilleder til dit produkt eller din tjeneste. Når du genererer specifikke tilhørsforhold, er der større sandsynlighed for, at du appellerer til en mangfoldig gruppe målgrupper. Generering af personer og ansigter er i øjeblikket begrænset til voksne. Generering af billeder inden for følsomme kategorier, f.eks. kendte personer og mindreårige eller børn, er ikke tilladt. Som annoncør har du altid kontrol over outputtet ved at bruge prompter til at styre AI'en.
Alt annonceindhold (uanset oprettelsesmetode) er underlagt Google Ads-politikken, og indhold, der er genereret ved hjælp af generativ AI, skal leve op til og bliver gennemgået i henhold til de samme standarder som alt andet indhold og er genstand for den samme håndhævelse i tilfælde af politikovertrædelser, eksempelvis i form af upassende indhold og angivelse af urigtige oplysninger.
Alle billeder, som genereres via Google Ads, indeholder mekanismer, der gør det muligt at identificere dem som genererede billeder, f.eks. i form af åben standard-opmærkning, der vises i værktøjer såsom Google-funktionen billedsøgning, og et såkaldt SynthID, som er et usynligt, digitalt vandmærke, der forhindrer billedændringer, f.eks. ved brug af screenshots, filtre og komprimering. Du kan tjekke, om et billede har et SynthID-vandmærke, ved at gå til labs.google/synthid.
Vi tager privatlivsbeskyttelse og sikkerhed meget alvorligt, og alle oplysninger, du giver Google adgang til med henblik på oprettelse af annoncer, heriblandt oplysninger, der er genereret ved hjælp af generativ AI, behandles i henhold til vilkårene og betingelserne for Google Ads og vores privatlivspolitik.
Bemærk! Generativ AI er en eksperimentel teknologi, hvilket betyder, at der kan blive vist forkert eller stødende indhold, som ikke afspejler Googles holdninger. Det indhold, der genereres ved hjælp af generativ AI-funktionerne i Google Ads, må ikke betragtes som en erstatning for faglig rådgivning (eksempelvis lægefaglig, juridisk eller økonomisk rådgivning). Vi evaluerer og forbedrer løbende vores tilgang til sikkerhed i takt med den teknologiske udvikling.
Indholdsbegrænsninger
Med værktøjerne med generativ AI i Google Ads er oprettelse af visse typer indhold automatisk underlagt begrænsninger, heriblandt følgende indholdstyper:
- Børn og tydelige ligheder
- Brandede varer og logoer, der ikke er angivet som input
- Billeder, som muligvis overtræder Google Ads-politikken eller vores politik vedrørende brug af generativ AI
Hvis en prompt, du har angivet, ikke fører til oprettelse af billeder, kan du prøve at omformulere prompten for at undgå indhold, som ikke må oprettes i Google Ads. Prompter kan angives på engelsk, fransk, italiensk, japansk, nederlandsk, portugisisk, spansk eller tysk.
Der er ingen garanti for, at aktiver, der er oprettet af generativ AI, godkendes af annoncepolitikken. Det kan f.eks. være, at aktiver bliver afvist sammen med andre aktiver eller på grund af lokale forordninger.
Som annoncør bør man gennemgå alle genererede eller foreslåede aktiver for at sikre sig, at de er korrekte, at de ikke er vildledende, og at de ikke overtræder Googles annonceringspolitikker eller gældende love, inden de offentliggøres.
Overfør billedstilen til genererede billeder
Stilreferencebilleder hjælper Google AI med et visuelt eksempel på den stil, du vil opnå. Dette er en værdifuld mulighed for annoncører, der har en bestemt stil, de vil bevare på tværs af deres aktiver til annoncemateriale.
Tips til brug af stilreferencebilleder
- Brug et referencebillede med brandets udseende, stil og stemning.
- Brug et billede af høj kvalitet, der er godt belyst og har en god komposition.
- Brug tydelige prompter.
Upload et stilreferencebillede
- Vælg fanen Genereret i medievælgeren.
- Angiv din prompt i feltet "Beskriv den ønskede billedtype".
- Vælg Tilføj billeder under Stilreferencebilleder i rullemenuen "Flere valgmuligheder".
- Du kan vælge op til 5 referencebilleder pr. generering.
- Vælg Generér for at se de genererede billeder.
Tilpasning af stilen ved hjælp af referencebilleder og prompter giver mere kontrol over stilen for de genererede billeder. Du kan bruge det til at oprette annoncer, der passer bedre til dit brand.
Sådan giver du feedback
Du kan give feedback vedrørende et genereret billede for at forbedre Google AI. Du kan give feedback om et billede ved at holde markøren over billedet, vælge ikonet med tre prikker og vælge "Giv feedback" i panelet til højre.
Du kan også vælge at skjule genererede billeder. Hvis du vil skjule et genereret billede, skal du holde markøren over billedet, klikke på ikonet med tre prikker og vælge "Skjul". Bemærk! Når du har brugt et billede i en kampagne, har du ikke længere mulighed for at skjule det eller give feedback vedrørende det.