På din mobilenhed kan du skrive tekst ved hjælp af stemmen på de fleste steder, hvor du kan skrive ved hjælp af et tastatur.
Bemærk! Nogle af disse trin virker kun i Android 7.0 og nyere. Se, hvordan du tjekker, hvilken Android-version du har.
Bemærk! Transskription fungerer ikke på alle sprog.
Tal for at skrive
- Installer Gboard på din Android-telefon eller -tablet.
- Åbn en app, du kan skrive med, f.eks. Gmail eller Keep.
- Tryk på et område, hvor du kan indtaste tekst.
- Øverst på tastaturet skal du holde fingeren nede på ikonet for mikrofonen .
- Når du ser "Tal nu", kan du sige det, du vil skrive.
Tip! På nogle Pixel-enheder kan du også bruge Assistent til at skrive ved hjælp af din stemme.
Tilføj tegnsætning
Du kan bruge forskellige kommandoer til at føje tegnsætning til din tekst. Der kan være sprog, hvor det ikke er muligt at tilføje tegnsætning.
Du kan f.eks. bruge følgende kommandoer:
- Punktum
- Komma
- Udråbstegn
- Spørgsmålstegn
- Ny linje
- Nyt afsnit
Udskift et ord
- Åbn dokumentet eller beskeden med det ord, du vil ændre, på din Android-telefon eller -tablet.
- Tryk på ordet, og hold fingeren nede.
- Tryk på ikonet for mikrofonen øverst på tastaturet.
- Når du ser "Tal nu", kan du sige det nye ord.