Brug en skærmlæser sammen med Classroom på din computer (til elever)

Denne artikel er for elever.

Elever med nedsat syn kan bruge Classroom med en skærmlæser på deres computere og mobilenheder. Denne artikel fokuserer på skærmlæsere på computere, selvom skærmlæsere på mobiler også understøttes.

Denne artikel indeholder afsnit om anbefalede browsere til skærmlæsere, navigation i Classroom, udførelse af almindelige elevopgaver i Classroom og relaterede ressourcer. 

Hvis du vil gå til en bestemt opgave nedenfor, skal du klikke på en af valgmulighederne:

Anbefalede browsere og skærmlæsere

Afhængigt af din enhed anbefaler vi følgende skærmlæsere og browsere:

  • ChromeVox på ChromeOS-enheder
  • NVDA eller JAWS med Firefox- eller Chrome-browseren på Windows-enheder
  • VoiceOver med Chrome-browseren på Mac-enheder

Find rundt i Classroom

Når du åbner Classroom, kommer du til startsiden for Classroom, også kaldet siden Hold. Siden Hold har tre hovedområder:

  • Det primære navigationsområde: Find dine hold, din kalender og dine indstillinger for Classroom-notifikationer. Du kan også åbne det primære navigationsområde i et hold og gå tilbage til siden Hold.
  • Banner: Find generelle indstillinger og styringselementer, bl.a. Google-bjælken til at skifte til andre apps og brugerkonti.
  • En liste over dine hold: Find alle de hold, du er tilmeldt, og hold, som en underviser har inviteret dig til at deltage i. Alle hold har et holdkort med knapper og links. Når du har tilmeldt dig et hold, indeholder holdkortet linket Dine opgaver, et link til holdets Mappe og en menuknap med mulighed for at flytte holdkortet eller framelde sig holdet. 

På alle hold er der tre hovedområder:

  • Siden Strøm: Opslå beskeder til holdet, og find meddelelser fra underviseren.
    Bemærk! Hvorvidt eleverne har tilladelse til opslå indhold på siden Strøm, afhænger af underviserens indstillinger. 
  • Siden Lektier: Find arbejde, der er tildelt af din underviser, f.eks. hjemmeopgaver, spørgsmål eller testopgaver, og se det arbejde, du har indsendt. 
  • Siden Personer: Find holdets undervisere og en liste over dine holdkammerater. Alt efter hvordan din skole har konfigureret Classroom, kan du muligvis sende en mail til din underviser og dine holdkammerater på siden Personer. 

Fuldfør elevopgaver i Classroom med en skærmlæser

Tilmeld dig et hold

Du kan tilmelde dig et hold på to forskellige måder: Ved at angive en holdkode, som din underviser har delt, eller ved at acceptere en undervisers invitation til et hold på startsiden i Classroom. 

Sådan tilmelder du dig med en holdkode fra din underviser:

  1. Gå til classroom.google.com, og klik på Log ind.

    Log ind med din Google-konto. Det kan f.eks. være dig@dinskole.edu eller dig@gmail.comFå flere oplysninger.

  2. Sørg for at logge ind med den konto, du bruger i skolen. Hvis du allerede er logget ind og skal skifte konto, skal du gå til siden Hold på banneret, finde knappen Google-konto og trykke på Enter. Vælg eller tilføj derefter din konto.
  3. På siden Hold i Classroom-banneret skal du gå til knappen Tilmeld dig et hold og trykke på Enter for at åbne tekstfeltet Holdkode.
  4. Angiv din holdkode i tekstfeltet Holdkode, og tryk på Enter.
    Du kommer nu til holdet på fanesiden Strøm.

Sådan accepterer du en undervisers invitation til et hold uden at skulle angive en kode:

  1. Gå til classroom.google.com, og klik på Log ind.

    Log ind med din Google-konto. Det kan f.eks. være dig@dinskole.edu eller dig@gmail.comFå flere oplysninger.

  2. Sørg for at logge ind med den konto, du bruger i skolen. Hvis du allerede er logget ind og har brug for at skifte konto, skal du gå til siden Hold på banneret, finde knappen Google-konto, trykke på Enter og derefter vælge eller tilføje din konto.
  3. Du er nu på siden Hold med alle de hold, du er tilmeldt eller blevet inviteret til at deltage i. 
  4. Gå til knappen Tilmeld dig et hold for det hold, du vil deltage i, og tryk på Enter.
    Du kommer nu til holdet på fanesiden Strøm.

Gå til Tilmeld dig et hold for at få yderligere vejledning.

Deltag i et holdvideomøde

Hvis din underviser har aktiveret Meet for dit hold, kan du deltage i et videomøde direkte i Classroom. Du kan deltage i et videomøde på flere forskellige måder. Når du har klikket på et mødelink i Classroom, åbner Google Meet i en ny browserfane.

  1. Gå til classroom.google.com, og klik på Log ind.

    Log ind med din Google-konto. Det kan f.eks. være dig@dinskole.edu eller dig@gmail.comFå flere oplysninger.

  2. Sørg for at logge ind med din skolekonto.
  3. Gå hen til holdet på siden Hold, og tryk derefter på Enter.
    Du er nu tilmeldt holdet på siden Strøm.
  4. Vælg mellem følgende fanesider med menupunkter på holdet:
    • På siden Strøm skal du gå til linket Meet og trykke på Enter.
      Tip! Linket er valgmuligheden efter knappen Konto og før knappen Sektionen Om.
    • På siden Lektier skal du gå til linket Meet og trykke på Enter.
      Tip! Linket Meet er efter linket Dine opgaver.
    • Hvis din underviser har delt et opslag om videomødet, skal du finde linket til videomødet i opslaget på siden Strøm eller siden Lektier og trykke på Enter.
  5. Gå til knappen Deltag nu i Meet, og tryk på Enter.
    Bemærk! Hvis du har problemer med at deltage i mødet, skal du sørge for, at du er logget ind på Meet med din Classroom-konto. Hvis du allerede er logget ind på Meet og skal skifte konto, skal du gå til linket Skift konto, trykke på Enter og derefter vælge eller tilføje din konto. Elever kan ikke deltage i et videomøde, før underviseren starter det.

Hvis du vil forlade mødet, skal du gå til knappen Forlad opkald og trykke på Enter.

Gå til Deltag i et videomøde til uddannelse for at få yderligere vejledning.

Tjek dine kommende opgaver

Du kan se efter kommende opgaver på siden Dine opgaver. Kommende opgaver er markeret som Tildelt. Manglende opgaver er markeret som Mangler.

  1. Gå til classroom.google.com, og klik på Log ind.

    Log ind med din Google-konto. Det kan f.eks. være dig@dinskole.edu eller dig@gmail.comFå flere oplysninger.

  2. Sørg for at logge ind med den konto, du bruger i skolen.
  3. På siden Hold på holdkortet skal du gå til linket Dine opgaver og trykke på Enter
    Du er nu på holdet på siden Dine opgaver.
  4. (Valgfrit) Du kan filtrere dine opgaver ved at gå til menuen Filtrér opgaver og vælge Tildelt, Returneret med en karakter eller Mangler
  5. (Valgfrit) Du kan se mere om en opgave eller et spørgsmål ved at gå til elementet og trykke på Enter
    Hvis du vil gå til en opgave eller et spørgsmål, skal du klikke på knappen Se info på et udvidet element
Tip! For at gå til siden Dine opgaver på et hold skal du vælge en af følgende muligheder:
  • På siden Lektier kan du gå til linket Se dine opgaver og trykke på Enter
  • På siden Strøm kan du gå til linket Se alt arbejde og trykke på Enter.   

Gå til Se dine opgaver for et hold for at få yderligere vejledning.

Udfør en opgave eller besvar et spørgsmål

Du kan åbne en opgave eller et spørgsmål på siden Lektier. Som standard vises elementerne i en skjult visning. Hvis du filtrerer lektier efter emne, vises elementerne for emnet i en udvidet visning. 

Du kan se mere om testopgaver ved at gå til Aflever en test.

Åbn en opgave eller et spørgsmål

  1. Gå til classroom.google.com, og klik på Log ind.

    Log ind med din Google-konto. Det kan f.eks. være dig@dinskole.edu eller dig@gmail.comFå flere oplysninger.

  2. Sørg for at logge ind med den konto, du bruger i skolen.
  3. Gå til holdet på siden Hold, og tryk på Enter.
    Du kommer nu til holdet på fanesiden Strøm
  4. Gå til Lektier i holdets fanemenu, og tryk på Enter.
    Du er nu på siden Lektier.
  5. (Valgfrit) Hvis du vil filtrere dine lektier efter emne, skal du gå til faneelementet Alle emner og klikke på et emne på listen for at vælge det. Der vises nu kun elementer for det valgte emne på siden Lektier
    Tip! Du kan vende tilbage til den fulde visning af siden Lektier ved at klikke på faneelementet Alle emner.
  6. Gå til en opgave eller et spørgsmål, og vælg derefter en af mulighederne:
    • Hvis du vil åbne en opgave eller et spørgsmål fra en udvidet visning, skal du trykke på Enter på opgaven eller spørgsmålet. Du er nu i oplysningerne om opgaven eller spørgsmålet.
    • Hvis du vil åbne en opgave eller et spørgsmål fra en skjult visning, skal du vælge Enter og derefter Se vejledning på opgaven.

Aflever en opgave

  1. Vær opmærksom på eventuelle instruktioner fra din underviser i oplysningerne om opgaven.
    Hvis du er i tvivl om, hvordan du åbner oplysningerne om opgaven, skal du gå til Åbn en opgave eller et spørgsmål ovenfor.
  2. (Valgfrit) Hvis din underviser har vedhæftet en fil med dit navn på, f.eks. et regneark, er dette din personlige kopi, som du skal arbejde i. Følg denne vejledning:
    1. Gå til den vedhæftede fil med dit navn på, og tryk på Enter for at åbne den. Din personlige kopi af den vedhæftede fil åbnes i en ny fane. 
      Bemærk! Den vedhæftede fil har også knappen Fjern . Hvis du klikker på Fjern, skal du huske at klikke på Lav en kopi for at få en anden kopi, du kan arbejde i. 
    2. Færdiggør din personlige kopi af opgaven 
    3. Gå til knappen Aflever i din kopi af opgaven, og tryk på Enter. Du kan også gå tilbage til oplysningerne om opgaven og klikke på Aflever.
  3. (Valgfrit) Hvis du vil føje vedhæftede filer til opgaven, skal du gå til menupunktet Tilføj eller opret i oplysningerne om opgaven og trykke på Enter. Derefter skal du vedhæfte eller oprette dine filer og klikke på Aflever.
    Gå til Aflever en opgave for at få yderligere vejledning i, hvordan du tilføjer vedhæftede filer.
  4. (Valgfrit) Hvis du ikke har brug for at vedhæfte noget, skal du gå til knappen Markér som udført i oplysningerne om opgaven og trykke på Enter

Gå til Aflever en opgave for at få yderligere vejledning.

Aflever et spørgsmål

Din underviser kan tildele et spørgsmål med kort svar eller med flere svarmuligheder. Ved spørgsmål med kort svar skal du skrive dit svar. Ved spørgsmål med flere valgmuligheder skal du vælge en af mulighederne. Alt efter hvordan din underviser har oprettet spørgsmålet, kan du muligvis åbne en oversigt, der viser, hvad dine holdkammerater har svaret.
  1. Vær opmærksom på eventuelle instruktioner fra din underviser i oplysningerne om spørgsmålet.
    Hvis du er i tvivl om, hvordan du åbner oplysningerne om spørgsmålet, skal du gå til Åbn en opgave eller et spørgsmål ovenfor.
  2. (Valgfrit) Du kan besvare et spørgsmål med kort svar ved at gå til tekstfeltet Skriv dit svar i oplysningerne om spørgsmålet, indtaste dit svar og derefter klikke på knappen Aflever.
  3. (Valgfrit) Du kan besvare et spørgsmål med flere svarmuligheder ved at gå til alternativknappen for dit svar i oplysningerne om spørgsmålet, trykke på Enter og derefter klikke på knappen Aflever.
    Tip!Lyt efter, om din valgmulighed bliver valgt.

Gå til Besvar et spørgsmål for at få yderligere vejledning.

Kommuniker med din underviser eller dit hold

Du kan sende private kommentarer til din underviser i en opgave eller et spørgsmål. Og hvis din skole tillader mails i Classroom, kan du sende en mail til din underviser eller dine holdkammerater på siden Personer.

  1. Gå til classroom.google.com, og klik på Log ind.

    Log ind med din Google-konto. Det kan f.eks. være dig@dinskole.edu eller dig@gmail.comFå flere oplysninger.

  2. Sørg for at logge ind med den konto, du bruger i skolen.
  3. Gå til et hold på siden Hold, og tryk på Enter.
    Du er på holdet på siden Strøm.
  4. (Valgfrit) Du kan sende en mail til din underviser ved at gå til fanesiden Personer og trykke på Enter
    Du er nu på siden Personer.
    1. Gå til linket med din undervisers mailadresse, og tryk på Enter. Der åbnes en ny browserfane til din mail, hvor din undervisers mailadresse er angivet. 
      Bemærk! Hvis du ikke har links til mails på siden Personer , er mails ikke tilladt på dit hold.
    2. Skriv et emne for din maiI i tekstfeltet Emne .
    3. Skriv din meddelelse i tekstfeltet Meddelelsestekst.
    4. Gå til knappen Send, og tryk på Enter
      Meddelelsen sendes, og Gmail-fanen lukker.
      Bemærk! Du kan ikke modtage mails i Classroom. Hvis din skole tillader mails, kan du læse dine mails ved at klikke på knappen Google-apps i Classroom-banneret og vælge Gmail.
  5. (Valgfrit) Sådan sender du en privat kommentar til din underviser:
    1. Gå til den opgave eller det spørgsmål, du har et spørgsmål til, og åbn oplysningerne om opgaven eller spørgsmålet.
      Hvis du er i tvivl om, hvordan du åbner en opgave eller et spørgsmål, skal du gå til Åbn en opgave eller et spørgsmål ovenfor.
    2. Gå til tekstfeltet Tilføj privat kommentar i oplysningerne om opgaven eller spørgsmålet.
    3. Skriv din kommentar, og gå derefter til knappen Send, og tryk på Enter.
Gå til Opret opslag på siden Strøm for at læse mere om, hvordan du kommunikerer med dit hold.

Tjek dine karakterer

Du kan tjekke dine karakterer for returnerede opgaver på siden Dine opgaver. Du kan muligvis også tjekke din samlede karakter for det pågældende hold, hvis din underviser deler den.

  1. Gå til classroom.google.com, og klik på Log ind.

    Log ind med din Google-konto. Det kan f.eks. være dig@dinskole.edu eller dig@gmail.comFå flere oplysninger.

  2. Sørg for at logge ind med den konto, du bruger i skolen.
  3. På et holdkort på siden Hold skal du gå til linket Åbn dine opgaver for holdet og trykke på Enter.
    Du er nu på holdet på siden Dine opgaver.
  4. (Valgfrit) Hvis du vil tjekke din samlede karakter, skal du gå til siden Dine opgaver og gå knappen for din samlede karakter.
    Tip! Hvis din underviser deler din samlede karakter, kan du høre den efter Google-konto og før menupunktet Filtrér opgaver.
  5. Hvis du vil tjekke karakterer for dine returnerede opgaver, skal du gå til menupunktet Filtrér opgaver og vælge Returneret med en karakter
    Siden Dine opgaver er nu filtreret til kun at vise returnerede opgaver. 
  6. Gå til et element på listen. Du hører elementets titel og din karakter.
    Tip! Hvis du vil gå til oplysningerne om opgaven eller spørgsmålet, kan du udvide elementet og derefter klikke på Se info.
Gå til Se din samlede karakter for at få yderligere vejledning.

Tag en test i låst tilstand

Hvis du skal tage en test på en Chromebook, der administreres af din skole, er testen muligvis i låst tilstand. Undervisere bruger låst tilstand, så eleverne ikke kan åbne andre browserfaner under en test. I en test med låst tilstand bør følgende hjælpefunktioner stadig fungere som normalt:
  • ChromeVox (oplæsning)
  • Tilstand med høj kontrast
  • Forstørrelse af fuld skærm
  • Fastgjort lupvindue
Hvis der er en hjælpefunktion, du ikke kan finde, kan du bruge en genvej. Få flere oplysninger om genveje til hjælpefunktioner.
Gå til Hjælp til hjælpefunktioner i Chromebook for at få flere oplysninger om, hvordan du aktiverer hjælpefunktionerne i Chromebook.

Aktivér hjælpefunktioner til øvelsessæt i Google Classroom

  1. Gå til classroom.google.com.
  2. Klik på holdet og derefter Ressourcer.
  3. Åbn det øvelsessæt, du vil bruge.
  4. Du kan bevæge dig rundt på siden ved at holde søgetasten nede og derefter trykke på højrepil .
  5. Stop ved knappen "Aktivér hjælpefunktioner". Øverst til venstre kan du se en tom markør i et rektangel.
  6. Aktivér knappen "Aktivér hjælpefunktioner".

Relaterede ressourcer

Chrome-udvidelser

Se følgende anbefalede Chrome-udvidelser fra vores partnere.

  • Snap&Read: En tekstlæser (TTS), der forenkler ordvalg, oversætter tekst, læser utilgængelig tekst (OCR) og registrerer og citerer kilder. 
  • Co:Writer: Et diktationsværktøj med ordforslag, der tager højde for grammatik og er opmærksom på alternative stavemåder.
  • EquatIO: Et værktøj til at oprette matematiske udtryk ved at taste, skrive eller tale.
  • Read&Write for Google Chrome: Et personligt tilpasset supportværktøj, der hjælper med at gøre dokumenter, websider og almindelige filtyper i Google Drev (herunder Google Docs, PDF og ePub) mere tilgængelige.

Videoer og artikler

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
17882499885644253094
true
Søg i Hjælp
true
true
true
false
false