Upload filer og mapper til Google Drev


               

Vil du gerne have adgang til avancerede Google Workspace-funktioner i din virksomhed?

Prøv Google Workspace i dag.

Du kan uploade, åbne, dele og redigere filer med Google Drev. Når du uploader en fil til Google Drev, optager den plads i dit Drev, selvom du uploader den til en mappe, der ejes af en anden bruger.

Filtyper

  • Dokumenter
  • Billeder
  • Lyd
  • Video

Upload filer og mapper

På din computer kan du uploade fra drive.google.com eller fra dit skrivebord. Du kan uploade filer til private eller delte mapper.

  1. Gå til drive.google.com på din computer.
  2. Øverst til venstre skal du klikke på Ny og så  Filupload eller Mappeupload.
  3. Vælg den fil eller mappe, du vil uploade.

Træk filer til Google Drev

  1. Gå til drive.google.com på din computer.
  2. Åbn eller opret en mappe.
  3. Hvis du vil uploade filer og mapper, kan du trække dem til Google Drev-mappen.

Brug Drev til computer

  1. Installer programmet på din computer.
  2. På din computer kan du se en mappe med navnet "Google Drev".
  3. Træk filer eller mapper til denne mappe. Filerne eller mapperne uploades til Drev, og du kan se dem på drive.google.com.

Gem fra udskriftsvisning 

Vigtigt! Sørg for, at du har installeret udvidelsen Gem på Google Drev

  1. Åbn Chrome på din computer.
  2. Åbn den side, det billede eller den fil, du vil udskrive.
  3. Øverst på skærmen skal du klikke på Fil og så Udskriv.
  4. I vinduet skal du vælge Gem i Drev eller klikke på Se mere og så Gem i Drev. 
  5. Klik på Udskriv.

Konverter dokumenter til Google-formater

Hvis du vil uploade filer som f.eks. Microsoft Word-dokumenter, kan du ændre en indstilling for at konvertere filerne.

Vigtigt! Du kan kun ændre Google Drev-indstillinger via din computer.

  1. Gå til drive.google.com/drive/settings på en computer.
  2. Markér afkrydsningsfeltet ud for "Konverter uploads".

Upload filer med samme navn

Hvis du uploader en fil med samme navn, uploader Google Drev filen som en revision af den fil, der allerede findes i Google Drev.

Hvis du vil beholde begge filer:

  1. Gå til drive.google.com på din computer.
  2. Upload en fil.
  3. Klik på Behold som separat fil.
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
2936837201452371292
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
99950
false
false