Overfør et domæne mellem Google Domains-konti

Hvis du har et domæne, der er registreret hos Google Domains, kan du overføre domænet mellem Google Domains-konti. Denne artikel indeholder vejledning til, hvordan du foretager overførslen.

Hvis domænet er registreret hos en anden registrator, kan du få oplysninger om, hvordan du overfører domænet til Google Domains.

Ved overførsel til en anden konto i Google Domains:

  • Du behøver ikke at vente 60 dage efter registrering for at overføre et domæne.
  • Du behøver ikke at købe et ekstra års registrering for at fuldføre overførslen.
  • Du kan beholde domænets web-, mail- og eventuelle G Suite-konfiguration.

Sådan overfører du et domæne

Følg disse trin for at overføre et domæne i Google Domains: 

  1. Log ind på Google Domains med den konto, du vil overføre domænet til.
  2. Klik på Overførsel ind i venstre navigationspanel.
  3. Indtast det domænenavn, du vil overføre, og klik på Fortsæt.
Hvis trin 1 beder dig om at gå til din nuværende registrator, skal du sørge for, at du har stavet navnet på dit domæne korrekt. Hvis du stadig bliver bedt om at gå til din nuværende registrator, er domænet ikke registreret hos Google Domains. Du bliver nødt til at overføre dit domæne fra en anden registrator til Google Domains.
  1. Du skal have en godkendelseskode for at overføre domænet.
    1. Vælg "Jeg har ikke nogen godkendelseskode endnu" for at få en godkendelseskode.
      • Hvis du ikke ejer domænet, skal du arbejde sammen med ejeren af domænet om at logge ind på Google Domains for at få en godkendelseskode.
    2. Klik på Log ind, og log ind på den konto, som domænet er registreret under. 
      • Hvis du ikke kan logge ind på kontoen, skal du følge disse trin i stedet for.
    3. Kopiér godkendelseskoden, og klik på Fortsæt til den anden konto.
      • Indsæt godkendelseskoden midlertidigt i et tekstvindue for at tjekke, om du har kopieret den korrekt. 
    4. Log ind igen med den konto, som du vil overføre domænet til.
    5. Vælg "Jeg har allerede en godkendelseskode".
    6. Indsæt godkendelseskoden, og klik på Acceptér og fortsæt.
  2. Hvis domænet var konfigureret til at forny registreringen automatisk, skal du vælge, om du fortsat vil have automatisk fornyelse.
    • Bemærk! Hvis du beslutter at forny automatisk, skal du accepterer automatiske betalinger. Du debiteres ikke, før domænet er klar til fornyelse. Fornyelsen finder sted på den oprindelige slutdato for domænets registrering. 
  3. Vælg, om du vil bevare domænets web-, mail- og eventuelle G Suite-konfiguration, eller nulstil alle dine domænekonfigurationer. Hvis du vælger at beholde dine indstillinger, kører dine websider og mails videre uden afbrydelse. 
  4. Klik på Overfør.
  5. Angiv eller rediger kontaktoplysningerne for domænet, og klik på Fortsæt.
  6. Bekræft ændringerne via de tilsendte bekræftelsesmails, hvis det er påkrævet.
  7. Efter få minutter kan det domæne, du overførte, ses på listen over Mine domæner.
     
Var denne artikel nyttig?
Hvordan kan vi forbedre siden?