Du kan formatere dine data på flere forskellige måder i Google Sheets, så dit regneark og dets indhold vises som ønsket.
Formatér tal, datoer og valutaer
Sådan formaterer eller ændrer du formatet på tal, datoer eller valutaer i et regneark:
- Åbn et regneark i Google Sheets på din computer.
- Vælg det celleområde, du vil formatere eller ændre.
- Klik på Formatér Tal.
- Vælg det format, der skal anvendes i celleområdet.
Tilpasset formatering af tal, datoer og valutaer
Du kan anvende tilpasset formatering af valutaer, datoer og tal. Du kan finde det format, der fungerer bedst i dit regneark, ved at søge i tekstfelterne i formateringsmenuerne for valutaer, datoer og tal. Hvis du ikke finder det, du leder efter, kan du nu oprette din egen tilpassede formatering i menuerne.
Tilpasset datoformateringSådan anvender du et tilpasset dato- eller tidsformat i dit regneark:
- Åbn et regneark i Google Sheets på din computer.
- Markér de data, du vil formatere.
- Klik på Formatér Tal.
- Klik på Tilpasset dato og klokkeslæt.
- Søg i tekstfeltet i menuen for at vælge et format. Du kan også tilføje dit eget tilpassede dato- eller tidsformat i tekstfeltet.
- Klik på Anvend.
De valgmuligheder, der vises for tid og dato, er som standard baseret på regnearkets landestandard.
Hvis du vil føje mere detaljerede tids- eller datoværdier til din formatering, f.eks. time eller minut, skal du klikke på den nedadvendte pil i højre hjørne af tekstfeltet i menuen og vælge en ekstra værdi. Du kan justere den specifikke formatering for disse værdier ved at klikke på pilene i værdien og vælge en mulighed. Hvis du vil slette en værdi fra din formatering, skal du klikke på værdien og vælge Slet.
Sådan anvender du et tilpasset valutaformat i dit regneark:
- Åbn et regneark i Google Sheets på din computer.
- Markér de data, du vil formatere.
- Klik på Formatér Tal.
- Klik på Tilpasset valuta.
- Søg i tekstfeltet i menuen for at vælge et format. Du kan også tilføje dit eget tilpassede valutaformat i tekstfeltet.
- Klik på Anvend.
Du kan også ændre nogle få egenskaber om valutaen (f.eks. hvor mange decimaler, der skal vises) ved at klikke på rullemenuen i højre hjørne af indtastningsfeltet og vælge en ønsket mulighed.
Sådan anvender du et tilpasset talformat i dit regneark:
- Åbn et regneark i Google Sheets på din computer.
- Markér de data, du vil formatere.
- Klik på Formatér Tal.
- Klik på Tilpasset talformat.
- Søg i tekstfeltet i menuen for at vælge et format. Du kan også tilføje dit eget tilpassede talformat i tekstfeltet.
- Klik på Anvend.
Når du opretter et tilpasset format, skal du være opmærksom på, at formateringen kan bestå af op til fire dele adskilt af semikolon: positiv; negativ; nul; ikke-numerisk. Finansielle formater understøttes også.
Du kan bruge farver i formateringen, f.eks. til at skelne mellem positive og negative tal, ved at tilføje en farve i parentes (f.eks. [Red]) lige hvor du vil i den ønskede del af formatet. Formateringsfarver skal angives på engelsk. De farver, der kan bruges, er:
- Black (sort)
- White (hvid)
- Red (rød)
- Blue (blå)
- Green (grøn)
- Magenta (magentarød)
- Yellow (gul)
- Cyan (grønblå)
- Farve# (hvor # erstattes af et tal mellem 1 og 56 for at vælge mellem forskellige farver)
Her er en liste over almindelige syntakstegn, der kan bruges til at oprette et tilpasset talformat:
Tegn | Beskrivelse |
---|---|
0 | Et ciffer i tallet. Et ubetydeligt 0 vises i resultaterne. |
# | Et ciffer i tallet. Et ubetydeligt 0 vises ikke i resultaterne. |
? | Et ciffer i tallet. Et ubetydeligt 0 vises som et mellemrum i resultaterne. |
$ | Formaterer tal som dollarværdier. |
.(punktum) |
Formaterer tal med decimaltegn.
|
,(komma) | Formaterer tal med en tusindtalsseparator. |
/ | Formaterer tal som brøker. |
% | Formaterer tal som procenter |
E | Formaterer tal som eksponenter. |
"tekst" | Føj tekst til formlen. Indsæt den ønskede tekst i anførselstegn for at få den vist. |
@ |
Vist tekst, der angives i en celle. |
* |
Gentager følgende tegn for at udfylde den resterende plads i cellen. |
_ (understregning) |
Tilføjer et mellemrum, der er svarer til bredden på det efterfølgende tegn. |