Hvis du deltager i en præsentation på samme tid som andre, kan du følge en præsentationsvært eller en anden redaktør. Når du følger en samarbejdspartner, og vedkommende flytter til et nyt dias, flytter du også til det nye dias.
Vigtigt! Du kan kun følge en samarbejdspartner, hvis du bruger Google Slides på en computer.
Begynd at følge en samarbejdspartner
- Åbn en Google Slides-præsentation på din computer.
- Klik på samarbejdspartnerens avatar øverst til højre for at følge vedkommende.
Du springer til det dias, som samarbejdspartneren er i. Hvis vedkommende flytter til et andet dias, flytter du også til det pågældende dias.
Tip! Hvis du følger en samarbejdspartner, vises badget "Følger" under vedkommendes avatar øverst til højre.
Stop med at følge en samarbejdspartner
Klik på samarbejdspartnerens avatar øverst til højre for at stoppe med at følge vedkommende.
Du stopper også med at følge samarbejdspartner, hvis:
- Samarbejdspartneren opdaterer eller forlader præsentationen.
- Du redigerer præsentationen.
- Du tilføjer eller redigerer en kommentar.
- Du klikker på et andet dias.
- Du åbner tilstanden Diasshow.
- Du åbner versionshistorikken.
Problemer med at følge en samarbejdspartner
Du kan muligvis ikke følge en samarbejdspartner, hvis vedkommende:
- Bruger en enhed, der ikke understøttes.
- Er anonym.
- Ikke har redigeringstilladelse til præsentationen.
- Ikke har valgt et dias.