Om din Google-kontoaktivitet

Den 1. juni 2021 træder de opdaterede produktpolitikker i kraft for:

Disse politikker påvirker Google-produkter, hvor du muligvis er inaktiv. Disse politikker håndhæves tidligst fra den 1. juni 2023.

Hvad der sker, når du er inaktiv

Når du har været inaktiv i Gmail, Google Drev (herunder filer fra Google Docs, Sheets, Slides, Tegninger, Analyse, Jamboard eller Sites) eller Google Fotos i 2 år, kan alt dit indhold muligvis fjernes fra det pågældende produkt. Men inden det sker, vil vi:

  • Vi giver dig besked via mail og notifikationer i Google-produkterne. Vi kontakter dig mindst tre måneder inden den dato, hvor indholdet bliver kvalificeret til sletning. 
  • Vi giver dig mulighed for at undgå sletning ved at være aktiv i produktet
  • Vi giver dig mulighed for at downloade dit indhold fra vores tjenester. Få flere oplysninger om, hvordan du downloader dine Google-data.

Hvis du er Google One-medlem uden udestående betalinger eller problemer med kvoter, anses du for at være aktiv.

Vigtigt! Hvis du f.eks. er inaktiv i 2 år i Fotos, men stadig er aktiv i Drev og Gmail, er det kun dit Google Fotos-indhold, der slettes. Indhold i Gmail og Google Drev (herunder filer fra Google Docs, Sheets, Slides, Tegninger, Analyse og Jamboard) slettes ikke, hvis du er aktiv i disse produkter.

Sådan forbliver du aktiv i disse produkter

Du kan let holde dine data aktive ved at åbne Gmail, Google Fotos og Google Drev (og/eller samarbejdsapps til oprettelse af indhold som f.eks. Google Docs, Sheets, Slides, Tegninger, Analyse, Jamboard og Sites) med jævne mellemrum på nettet eller via en Google-app. Sørg for, at du er logget ind og har forbindelse til internettet.

Bemærk, at du kan have konfigureret flere konti på din enhed. Det er aktivitet på kontoen og ikke på enheden, der tages i betragtning. Sørg for, at du bruger tjenesterne for alle de konti, som du vil forblive aktiv på.

Eksempler på aktivitet

Gmail

  • Aktivitet i Gmail-appen til Android eller iOS eller i Gmail-webappen, når du er logget ind og online. Det kan f.eks. være, at du bruger appen til at:
    • Se din indbakke
    • Åbne en mail 
    • Sende en mail  
    • Arkivere, slette, tilføje etiketter, markere som læst, stjernemarkere eller andre mailhandlinger
    • Synkronisere din indbakke i baggrunden ved hjælp af Gmail-appen til Android og iOS
  • Få adgang til mail via API eller en mailklient fra en tredjepart, som:
    • Indlæser mails
    • Sender en mail
    • Arkiverer, sletter, tilføjer etiketter, markerer som læst, stjernemarkerer eller udfører andre mailhandlinger.
  • Aktivere videresendelse af mail eller lade funktionen være aktiveret

Google Drev (herunder samarbejdsapps til oprettelse af indhold som f.eks. Google Docs, Sheets, Slides, Tegninger, Analyse, Jamboard og Sites)

  • Enhver autentificeret brug. Dette omfatter:
    • Indlæsning af Drev i Android, iOS eller på nettet 
    • Brug af en tilføjelse eller en tredjepartsapp sammen med Drev
    • Synkronisering af indhold fra en brugerenhed med en hvilken som helst synkroniseringsklient som f.eks. Drev Streaming eller Backup og synkronisering
    • Brug af Drev via en anden app (for at vedhæfte Drev-filer til mails, se forhåndsvisninger af filer i Drev osv.)
    • Enhver form for handling, der udføres på en fil, der er gemt i Drev, f.eks. oprettelse, redigering, visning, deling eller kommentering
    • Brug af samarbejdsapps til oprettelse af indhold som f.eks. Google Docs, Sheets, Slides, Tegninger, Analyse, Jamboard og Sites

Google Fotos

  • Aktivitet i Fotos-appen til Android eller Fotos-webappen, når du er logget ind og online. Det kan f.eks. være, at du bruger appen til at:
    • Se dit sikkerhedskopierede galleri
    • Dele et billede eller en video
    • Oprette et album eller en fotobog
  • Sikkerhedskopiere et billede eller en video

Ofte stillede spørgsmål

Gælder disse politikker for G Suite-/Workspace-konti og forbrugerkonti?
Nej. Disse politikker gælder ikke for G Suite- eller Google Workspace-konti.
Giver I mig besked, inden mine data slettes?
Hvis din konto er underlagt denne politikændring, varsler vi dig i god tid i forvejen (mindst tre måneder), før indholdet muligvis slettes. Vi forsøger at kontakte dig via din mailadresse og dine notifikationer.Få flere oplysninger om administration af mailadresser for din Google-konto.
Jeg ved ikke, om jeg kan være aktiv én gang hvert andet år. Hvad skal jeg gøre?

Vi er klar over, at nogle livsbegivenheder kan holde dig væk fra din telefon eller computer i en længere periode. Det er grunden til, at vi fastsætter en periode på 2 år, før du anses som inaktiv. 

Hvis du vil administrere dine data på en anden måde i tilfælde af, at du bliver inaktiv, kan du overveje at bruge Administration af inaktiv konto. Ud over at sende dig påmindelser om kontoen giver dette værktøj dig mulighed for at administrere, hvad der skal ske med din konto, når du ikke længere kan bruge den. Du kan også angive en betroet kontakt, som kan downloade dine data, hvis du stopper med at bruge din konto, selv før den bliver kvalificeret til sletning. 

Du kan desuden til enhver tid proaktivt downloade dine data for at sikkerhedskopiere dem.

Hvordan beholder jeg indhold fra en nærtstående person, hvis vedkommende går bort?

Vi ved, at mange mennesker går bort uden at efterlade klare instruktioner om, hvordan deres onlinekonti skal håndteres. Google kan samarbejde med de nærmeste familiemedlemmer og repræsentanter (under visse omstændigheder) om at udlevere indhold fra en afdød brugers konto. Få flere oplysninger om vores procedure for anmodninger om en afdød brugers data

Hvis du vil give os besked på forhånd om, hvad der skal gøres med dine data i tilfælde af død eller langvarig inaktivitet, kan du få flere oplysninger om Administration af inaktiv konto.    

  • Bemærk! Indstillingerne for Administration af inaktiv konto tilsidesætter ikke vores politikker for inaktive konti og konti, der overskrider kvoten.
Jeg har en konto, som jeg mener er inaktiv, og jeg har glemt adgangskoden. Hvordan logger jeg ind?
Hvis du ikke kan huske din adgangskode til en konto, som du sjældent bruger, kan du bekræfte din identitet og nulstille din adgangskode ved at gå til Gendannelse af Google-konti. Du kan få mere hjælp til at logge ind ved at gå til Tips til gendannelse af konto.
Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?
true
Visit the Learning Center

Using Google products, like Google Docs, at work or school? Try powerful tips, tutorials, and templates. Learn to work on Office files without installing Office, create dynamic project plans and team calendars, auto-organize your inbox, and more.

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Google-apps
Hovedmenu
Søg i Hjælp
true
35
false