Getting started with Custom Search

Hvad er Tilpasset søgning?

Når du bruger Google Tilpasset søgning, kan du indsætte en søgemaskine på dit website, så de besøgende nemt kan finde de oplysninger, de søger. Tilpasset søgning er baseret på Googles kerneteknologi for søgning, og du kan derfor stole på, at brugerne får resultater, der er relevante og af høj kvalitet. Du kan tilpasse en masse i din søgemaskine, herunder:

  • Anvende dit websites udseende og funktionalitet på søgefeltet og resultatsiden
  • Bruge søgefunktioner som justeringer, autofuldførelse og oprykninger for at forbedre brugernes søgeoplevelse
  • Forstå brugernes adfærd ved at knytte din søgemaskine til Google Analytics
  • Tjene penge på din søgemaskine ved hjælp af Google AdSense

Hvordan er Tilpasset søgning forskellig fra Google Websøgning?

Du har mulighed for at angive, at den tilpassede søgemaskine søger på hele internettet på samme måde som en almindelig søgning på Google.dk. Der er dog visse forskelle. Din tilpassede søgemaskine:

  • Fremhæver dine resultater frem for alle andre resultater på internettet
  • Indeholder ikke alle funktionerne i Google Websøgning, f.eks. personlige resultater
  • Kan indeholde et undersæt af resultater fra Google-indekset, hvis du inkluderer mere end ti websites