Retningslinjer for brugerprofilers indhold
Alle brugerprofiler skal overholde indholdspolitikkerne vedrørende Google Maps. Dette omfatter profilnavnet, profilbilledet, eventuelle beskrivelser af profilen og indhold, der uploades via profilen. Hvis der registreres indhold, som overtræder vores politikker, i profilnavne, -billeder eller -beskrivelser, kan det medføre, at de pågældende profilnavne, -billeder eller -beskrivelser bliver fjernet, underlagt begrænsninger eller deaktiveret. Hvis en bruger overtræder vores indholdspolitikker, bliver vedkommendes adgang til funktioner på Google Maps-platformen muligvis underlagt begrænsninger.
Bemærk! Ud over de politikker, der henvises til i denne artikel, er alle profilnavne og -billeder samt tilhørende beskrivelser underlagt Google-politikkerne vedrørende oplysninger i sektionen "Om mig".
Sørg for at sætte dig ind i vores indholdspolitikker. Her er nogle politikker, du skal være opmærksom på, når du opretter din profil:
- Stødende indhold: Du må ikke oprette profilnavne, -billeder eller -beskrivelser med stødende indhold.
- Personlige oplysninger: Du må ikke oprette profilnavne, -billeder eller -beskrivelser, som indeholder kontaktoplysninger – hverken dine egne eller andres. Du må dog gerne bruge dit eget fulde navn som vist navn på din profil. Der kan også være undtagelser for sælgere med en registreret virksomhedsfortegnelse på kortet.
- Falsk engagement og/eller urigtige oplysninger: Du må ikke udvise uærlig eller vildledende adfærd via din brugerprofil.
- Personefterligning: Du må ikke oprette profilnavne eller -billeder, der har til formål at efterligne enkeltpersoner, grupper eller organisationer, hvis du ikke har tilladelse til det. Du må gerne benytte et pseudonym som brugernavn, men du må ikke udgive dig for at være en anden.
- Uanstændigt indhold og ukvemsord: Du må ikke oprette profilnavne eller -billeder med uanstændigt indhold eller ukvemsord.
- Eksplicit seksuelt indhold eller indhold for voksne: Du må ikke oprette profilnavne eller -billeder med indhold for voksne eller eksplicit seksuelt indhold.
- Ulovligt indhold og/eller varer, der er underlagt begrænsninger: Du må ikke oprette profilnavne eller -billeder eller bruge din profil på en måde, der henviser til eller har til formål at blive brugt til ulovlige aktiviteter eller køb eller salg af eller handel med ulovlige varer eller tjenester eller varer eller tjenester, der er underlagt begrænsninger. Der kan være undtagelser med hensyn til varer og tjenester, der er underlagt krav fra tilsynsmyndigheder eller andre begrænsninger, for sælgere med en registreret virksomhedsfortegnelse i Google Maps.
Profiler for brugere, som bidrager med falske oplysninger, uploader stødende indhold eller udfører andre krænkende handlinger, der overtræder Googles indholdspolitikker, kan rapporteres til gennemgang. Følg nedenstående vejledning for at rapportere brugerprofiler, der bidrager med indhold, der overtræder politikker, på Google Maps.
Vigtigt! Rapportér kun brugerprofiler, der bidrager med indhold, som overtræder Googles politikker. Undgå at rapportere brugere, der bidrager med indhold, du ikke synes om, men som er faktuelt nøjagtigt og relevant. Inden du rapporterer brugerprofiler, skal du læse politikken.
Hav tålmodighed. Det kan tage flere dage at vurdere en profil.
Rapportér upassende brugerprofilerAndroid
Sådan rapporterer du en brugerprofil med Android-appen til Google Maps:
- Åbn Google Maps-appen til Android.
- Find et bidrag fra den profil, du vil rapportere.
- Tryk på profilens brugernavn.
- Tryk på Mere Rapportér profil.
iOS
Sådan rapporterer du en brugerprofil med Google Maps-appen til iOS:
- Åbn Google Maps-appen til iOS.
- Find et bidrag fra den profil, du vil rapportere.
- Tryk på profilens brugernavn.
- Tryk på Mere Rapportér.