Ethernet-adapter til Chromecast Audio: Startguide

Hvis du vil tilslutte Chromecast Audio uden at bruge Wi-Fi, giver Ethernet-adapteren til Chromecast Audio dig mulighed for at slutte din Chromecast Audio direkte til din router via din Ethernet-kabelforbindelse.

Du skal bruge følgende til konfiguration af Ethernet-adapteren til Chromecast Audio:
  • En Chromecast Audio-enhed og et tilgængeligt højttalersystem med standard 3,5 mm indgang, RCA-indgang eller optisk digital indgang
  • En Android eller iOS-enhed
  • Et Ethernet-kabel, der er sluttet til en fungerende internetrouter
  • En standardkontakt i dit hjem eller en anden vekselstrømskilde
  • Ethernet-adapteren
Tilslut din Ethernet-adapter ved at følge den enkle vejledning nedenfor:
  1. Sæt lydkablet i din Chromecast Audio. Slut den anden ende af lydkablet til en hvilken som helst åben standardport på 3,5 mm. Bemærk! Du kan også bruge højttalersystemer med RCA-indgange og optiske digitale indgange, men kablerne til disse forbindelser sælges separat.
  2. Sæt Ethernet-adapterens kabel i mikro-USB-porten på din Chromecast Audio-enhed. Bemærk! Ethernet-adapteren leverer både strøm og internetforbindelse til din Chromecast Audio-enhed.
  3. Slut Ethernet-kablet til Ethernet-adapteren. Bemærk! Sørg for, at den anden ende af Ethernet-kablet er sluttet til en fungerende router, der har forbindelse til internettet. Ethernet-adapteren kan ikke give din Chromecast Audio internetadgang, medmindre den er tilsluttet en fungerende router med internetforbindelse.
  4. Slut Ethernet-adapteren til en vekselstrømskilde i nærheden af den skærm, du planlægger at slutte din Chromecast Audio til. Bemærk! Ledningen til Ethernet-adapteren er 1,98 meter lang, så du skal være sikker på, at afstanden fra strømkilden til din Chromecast Audio-enhed ikke overstiger denne længde.
  5. Åbn Chromecast-appen fra den enhed, du vil bruge til at konfigurere din Chromecast Audio, og følg konfigurationsvejledningen. Vigtigt! Når du konfigurerer Chromecast Audio med en Ethernet-adapter, kan du kun bruge en Android- eller iOS-enhed. Det er i øjeblikket ikke muligt at konfigurere din Chromecast Audio via Chromecast-appen i Windows (hverken via Wi-Fi eller fast kabelforbindelse).
  6. Du kan få flere oplysninger eller købe en Ethernet-adapter på vores side med Ethernet-adapteren.
Kan du ikke caste? Prøv disse fejlfindingstrin:

Har du problemer med at caste indhold med Ethernet-adapteren? Start med at kontrollere, at din Chromecast Audio fungerer korrekt. Hvis ét af trinene ikke løser problemet, kan du prøve det næste.

  1. Genstart din Chromecast Audio ved at tage stikket ud af strømkilden. Vent ca. ét minut, før du sætter strømstikket i igen.
  2. Genstart din router ved at koble den fra strømkilden. Vent ca. ét minut, før du sætter strømstikket i igen.
  3. Sørg for, at din mobilenhed eller computer er tilsluttet det samme Wi-Fi-netværk som din Chromecast Audio.
  4. Prøv at caste fra en anden enhed eller computer.
  5. Luk den app, du forsøger at caste fra, og åbn den igen.
Har du stadig problemer? Lad os kigge nærmere på Ethernet-adapteren.
  1. Fjern Ethernet-kablet fra Ethernet-adapteren (se trin 2 på billedet ovenfor). Vent ca. ét minut, før du tilslutter kablet igen.
  2. Sørg for, at Ethernet-kablet er sluttet til en ledig LAN-port på din Wi-Fi-router.
  3. Sørg for, at alle forbindelsespunkter er tilsluttet korrekt.

Bemærk!

  1. Ethernet-adapteren er udelukkende designet til brug med Chromecast Audio-enheder. Brug sammen med andre enheder kan skade enheden, din router og/eller din Ethernet-adapter.
  2. Ethernet-adapteren kan blive varm – det er helt normalt. Hvis den bliver varm, skal du tage Ethernet-adapterens kabel ud af din Chromecast Audio og lade Ethernet-adapteren køle af, før du kobler Ethernet-adapteren fra strømstikket eller genoptager brugen af den.
  3. Undgå at udsætte Ethernet-adapteren for vand eller ekstreme forhold (fugt, varme, kulde, støv), da det kan medføre funktionsfejl, eller at enheden helt holder op med at fungere.
  4. Prøv ikke på selv at skille Ethernet-adapteren ad eller reparere den. Hvis du gør dette, bortfalder den begrænsede garanti, og du risikerer at skade dig selv, din skærm, din router, din Ethernet-adapter og/eller din Chromecast Audio.
  5. Ethernet-adapteren er ikke designet, produceret eller beregnet til brug i risikable omgivelser, hvor funktionsfejl i Ethernet-adapteren kan medføre dødsfald, personskade eller alvorlig fysisk eller miljømæssig skade.
  6. Vær forsigtig ved håndtering af Ethernet-adapteren for at undgå elektrisk stød.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
94426844187518394
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
85561
false
false