Din enhed skal være opdateret til den nyeste version af softwaren, før du kan få de nyeste og bedste funktioner, der er tilgængelige på Chromecast Audio. Opdateringen kan tage op til 10 minutter.
Gør følgende for at sikre, at opdateringen lykkes:
- Sørg for, at dine højttalere er tændt.
- Sørg for, at lydkablet er tilsluttet din Chromecast Audio og lydindgangen på din højttaler.
- Sørg for, at Chromecast Audio er korrekt tilsluttet strømforsyningen.
Brug LED-indikatoren på siden af Chromecast Audio til at tjekke status for opdateringen. Hvis LED-indikatoren efter 15 minutter gør følgende:
Lyser hvidt
Betyder det, at din Chromecast har netværksforbindelse og er klar til at caste indhold. Følg denne vejledning for at begynde at caste:
- Sørg for, at din mobilenhed eller tablet har forbindelse til det samme Wi-Fi-netværk som din Chromecast.
- Åbn Google Home-appen .
- Rul ned, og bekræft, at du kan se din enhed.
- Gå til en Chromecast-kompatibel app, og se, om Cast-ikonet er synligt.
- Tryk på Cast-ikonet for at caste indhold.
Blinker hvidt
- Åbn Google Home-appen .
- Konfigurer din enhed.
Blinker orange
- Genstart Chromecast Audio. Tag strømstikket ud af din Chromecast Audio, vent ca. 1 minut, og sæt det i igen.
- Genstart din router. Tag strømstikket ud af din router, vent ca. 1 minut, og sæt det i igen.
- Gendan enhedens fabriksindstillinger, og opret forbindelse til et 2,4 GHz-netværk, hvis det er tilgængeligt.
Meddelelsen "Downloader/henter opdatering" vises i lang tid
Hvis downloaden skrider langsomt frem, skal du vente 20-30 minutter, mens downloadprocessen afsluttes. Det er muligt, at din internethastighed er langsom. Hvis downloaden sidder fast ved en bestemt procentangivelse i meget lang tid, er der muligvis noget galt med dine routerindstillinger. Der er et kendt problem med visse routerkonfigurationer, som kan medføre langsomme downloads. Få flere oplysninger om disse routere.
Kontakt os