Ethernet-adapter til Chromecast: Startguide

Hvis vil tilslutte Chromecast uden at bruge Wi-Fi, giver Ethernet-adapteren til Chromecast dig mulighed for at slutte din Chromecast direkte til din router via din Ethernet-kabelforbindelse.

For at konfigurere din Ethernet-adapter til Chromecast skal du bruge:
  • En Chromecast-enhed og en skærm med en ledig HDMI-port
  • En mobilenhed
  • Et Ethernet-kabel, der er sluttet til en fungerende internetrouter
  • En standardkontakt i dit hjem eller en anden vekselstrømskilde
  • Ethernet-adapteren


Tilslut din Ethernet-adapter ved at følge denne vejledning:
  1. Slut din Chromecast til en ledig HDMI-indgang på din skærm. Slut derefter Ethernet-adapterens kabel til Chromecast-enhedens mikro-USB-port.
    Bemærk! Ethernet-adapteren leverer både strøm og internetforbindelse til din Chromecast-enhed.
  2. Slut Ethernet-kablet til Ethernet-adapteren.
    Bemærk! Sørg for, at den anden ende af dit Ethernet-kabel er tilsluttet en fungerende router, der har forbindelse til internettet. Ethernet-adapteren kan ikke give din Chromecast internetadgang, medmindre den er tilsluttet en fungerende router med internetforbindelse.
  3. Slut Ethernet-adapteren til en vekselstrømskilde i nærheden af den skærm, du planlægger at slutte din Chromecast til. Bemærk! Ledningen til Ethernet-adapteren er 1,98 meter lang, så du skal være sikker på, at afstanden fra strømkilden til din Chromecast-enhed ikke overstiger denne længde.
  4. Åbn Google Home-appen på den enhed, du vil bruge til at konfigurere din Chromecast, og følg konfigurationsvejledningen.
    Bemærk! Når du konfigurerer Chromecast via en Ethernet-adapter, kan du kun bruge en Android- eller iOS-enhed. Det er i øjeblikket ikke muligt at konfigurere din Chromecast ved hjælp af Google Home-appen i Windows (hverken via Wi-Fi eller fast kabelforbindelse).

    Du kan få flere oplysninger eller købe en Ethernet-adapter på vores side med Ethernet-adapteren.

Vigtigt!

  • Der kræves Wi-Fi under konfigurationen, da din Chromecast skal konfigureres ved hjælp af Google Home-appen.
  • Ethernet-adapteren er udelukkende designet til brug med Chromecast-enheder. Brug sammen med andre enheder kan skade enheden, din router og/eller din Ethernet-adapter.
  • Ethernet-adapteren kan blive varm – det er helt normalt. Hvis den bliver varm, skal du tage Ethernet-adapterens kabel ud af din Chromecast og lade Ethernet-adapteren køle af, før du kobler Ethernet-adapteren fra strømstikket eller genoptager brugen af den.
  • Undgå at udsætte Ethernet-adapteren for vand eller ekstreme forhold (fugt, varme, kulde, støv), da det kan medføre funktionsfejl, eller at enheden helt holder op med at fungere.
  • Prøv ikke på selv at skille Ethernet-adapteren ad eller reparere den. Hvis du gør dette, bortfalder den begrænsede garanti, og du risikerer at skade dig selv, din skærm, din router, din Ethernet-adapter og/eller din Chromecast.
  • Ethernet-adapteren er ikke designet, produceret eller beregnet til brug i risikable omgivelser, hvor funktionsfejl i Ethernet-adapteren kan medføre dødsfald, personskade eller alvorlig fysisk eller miljømæssig skade.
  • Vær forsigtig ved håndtering af Ethernet-adapteren for at undgå elektrisk stød.
Kan du ikke caste? Prøv disse fejlfindingstrin

Har du problemer med at caste indhold med Ethernet-adapteren? Start med at kontrollere, at din Chromecast fungerer korrekt. Hvis ét af trinene ikke løser problemet, kan du prøve det næste.

  1. Genstart din Chromecast ved at tage stikket ud af strømkilden. Vent ét minut, før du sætter strømstikket i igen.
  2. Genstart din router ved at koble den fra strømkilden. Vent ét minut, før du sætter strømstikket i igen.
  3. Sørg for, at din mobilenhed eller computer har forbindelse til det samme Wi-Fi-netværk som Chromecast-enheden.
  4. Prøv at caste fra en anden enhed eller computer.
  5. Luk den app, du forsøger at caste fra, og åbn den igen.
Har du stadig problemer? Lad os kigge nærmere på Ethernet-adapteren.
  1. Fjern Ethernet-kablet fra Ethernet-adapteren (se trin 2 på billedet ovenfor). Vent ét minut, før du tilslutter kablet igen.
  2. Sørg for, at Ethernet-kablet er sluttet til en ledig LAN-port på din Wi-Fi-router.
  3. Sørg for, at alle forbindelsespunkter er tilsluttet korrekt (sørg f.eks. for, at dit Ethernet-kabel er korrekt sluttet til Ethernet-porten, og at din Chromecast er korrekt sluttet til HDMI-porten).

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
1269851155614461126
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
85561
false
false