Slut din Chromebook til en skærm

Du kan slutte din Chromebook til en skærm eller et fjernsyn med en HDMI-, DVI-, VGA- eller USB-C-port eller en DisplayPort.

Se Chromebook-skærmen på en ekstern skærm

  1. Vælg klokkeslættet nederst til højre.
  2. Vælg Indstillinger .
  3. Gå til "Enhed", og vælg Skærme.
  4. Vælg Spejl indbygget skærm.
    • Denne valgmulighed vises, når din skærm er tilsluttet.

Tip! Hvis du kun vil se Chromebook-skærmen på din skærm, skal du holde Dæmp lysstyrken nede.

Juster dine skærme

  1. Vælg klokkeslættet nederst til højre.
  2. Vælg Indstillinger .
  3. Gå til "Enhed", og vælg Skærme.
  4. Vælg Indbygget skærm for at justere din Chromebook-skærm. Vælg navnet på din skærm for at justere skærmen.
    • Gør elementer på skærmen, bl.a. tekst, mindre eller større: Vælg en mulighed under "Skærm- og tekststørrelse".
    • Roter skærmen: Vælg en mulighed under "Retning".

Tips!

  • Du kan hurtigt flytte vinduer eller apps fra én skærm til en anden via dit tastatur ved at trykke på søgetasten + Alt + m eller applisten + Alt + m.
  • På skærmens fane kan du også gøre følgende:
    • Justere skærmens skarphed: Vælg en mulighed under "Opløsning".
    • Skifte frekvensen for skærmopdateringer: Vælg en højere opdateringsfrekvens for at opdatere indholdet på skærmen hurtigere.

Brug en adapter til at slutte din Chromebook til en skærm

I nogle tilfælde skal du bruge et adapterkabel til at slutte din Chromebook til en skærm. Tjek den vejledning, der fulgte med din Chromebook, for at se, hvilken type kabel du skal bruge.

  1. Find udgangs- og indgangsportene for skærmen på din Chromebook (hvis du ikke er sikker på, hvilke porte du skal bruge, fulgte der en vejledning med din Chromebook).
  2. Brug disse to porte til at finde den rigtige adapter (f.eks. DisplayPort til HDMI).
  3. Sæt adapteren i skærmen og derefter i din Chromebook.

Brug et display eller en skærm med HDR

Visse Chromebooks har HDR-skærme (High Dynamic Range) eller understøtter HDR via eksterne HDR-kompatible skærme. Hvis din Chromebook eller eksterne skærm ikke understøtter HDR, afspilles videoer i SDR (Standard Dynamic Range).

Brug en dockingstation

Afhængigt af din Chromebook-model kan du tilslutte op til 1-3 eksterne skærme. Find dockingstationer, der er certificeret med "Works with Chromebook".

Fejlfinding af forbindelsesproblemer

Hvis du bruger et USB-C-kabel til at slutte din Chromebook til en skærm eller en dockingstation, skal kablets hastighed være hurtigt nok til at understøtte forbindelsen. Hvis du forsøger at oprette forbindelse med et USB-C-kabel, og skærmen ikke svarer, eller hvis du får vist meddelelsen "Kablet understøtter muligvis ikke skærme", kan du prøve at følge denne vejledning.

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
4804829437563379805
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
208
false
false