Tips til brug af Chrome Webshop

Google Chrome Webshop har et bredt udvalg af nyttige apps, udvidelser og browsertemaer, du kan føje til Google Chrome. Her er nogle tips til, hvordan du får mest muligt ud af Chrome Webshop.

Vigtigt! Apps i Chrome Webshop understøttes kun på Chromebooks og fungerer ikke i Windows, Mac eller Linux efter december 2022.

Sådan gennemser du Chrome Webshop

Du kan gennemse Chrome Webshop på følgende måder:

  • Du kan søge efter en bestemt term ved at indtaste dit ord eller din sætning i søgefeltet øverst til venstre på siden.
  • Du kan indsnævre din søgning ved at klikke på kategorilinks til venstre på siden.
  • Du kan afgrænse din søgning yderligere ved at anvende filtre (varetype, funktioner, bedømmelser).
Find oplysninger om en vare
  • Klik på varen for at se flere oplysninger, f.eks. en beskrivelse eller relaterede varer.
  • Klik på Anmeldelser, når du har klikket dig frem til infosiden, for at læse anmeldelserne.
Om Chrome Webshop-badges

Du finder badgeikoner under navnet på en udvidelse i Chrome Webshop.

Badget "Udvalgt"

De udvalgte udvidelser er i overensstemmelse med vores optimale tekniske løsninger og har en brugeroplevelse og et design i høj kvalitet.

Inden en udvidelse kan modtage badget "Udvalgt", skal den gennemgås af Chrome Webshop-teamet. Teamet tjekker bl.a., at udvidelsen overholder de optimale løsninger for CWS, at den har en intuitiv brugeroplevelse, og at den anvender de nyeste platforms-API'er.

Badget "Etableret udgiver"

Badget "Etableret udgiver" indikerer, at udgiveren er bekræftet og overholder vores programpolitikker for udviklere. Dette badge gives til udgivere, der opfylder begge disse betingelser:

  • Udgiverens identitet er bekræftet.
  • Udgiveren har et godt omdømme i Google-tjenester.

Tip! Udgiverne kan ikke betale sig til at modtage badges i Chrome Webshop.

Hvis du er udgiver, kan du få flere oplysninger om Chrome Webshop-badges.

Angiv lokation og sprog

Du bør automatisk se de Chrome Webshop-varer, der er tilgængelige i dit land. Følg disse trin for at skifte placering eller sprog:

  1. Klik på Indstillinger Indstillinger øverst til højre.
  2. Klik på Sprog. Vælg dit sprog.
  3. Klik på Lokation. Vælg dit land.
Tilføj en bedømmelse eller anmeldelse

Du kan bedømme eller anmelde apps, udvidelser eller temaer, efter de er installeret.

Følg vejledningen nedenfor for at bedømme eller anmelde en vare:

  1. Vælg den vare, du vil anmelde.
  2. Klik på Anmeldelser.
  3. Giv varen 1-5 stjerner.
  4. Tilføj din anmeldelse i kommentarfeltet.

Retningslinjer for tilføjelse af anmeldelser

  • Hold dig til emnet. Kommentarer skal vedrøre den app, du anmelder.
  • Du må ikke inkludere mails eller links til websites eller andre apps i din anmeldelse.
  • Du må ikke indsende falske anmeldelser, der har til formål at forbedre eller forringe bedømmelser.
  • Du må ikke indsende seksuelt eksplicit eller krænkende indhold.
  • Du må ikke indsende groft, diskriminerende, truende eller chikanerende indhold.
  • Du må ikke foregive at være en anden eller påstå, at du har forbindelse til en person eller organisation, du ikke kender.
  • Sørg for, at din anmeldelse er nem at læse. Undgå overdreven brug af store bogstaver eller tegnsætning.

Hvis du ser en kommentar, der ikke følger disse retningslinjer, kan du klikke på Markér som spam eller misbrug ud for anmeldelsen.

Send feedback til udvikleren

Du kan også sende feedback direkte til udvikleren ved at følge vejledningen nedenfor:

  1. Vælg den vare, du vil anmelde.
  2. Klik på Support.
  3. Udfyld formularen, og klik på Udgiv.
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
13536900689554356829
true
Søg i Hjælp
true
true
true
false
false