Bloker eller tillad pop op-vinduer i Chrome

Google Chrome blokerer som standard automatiske pop op-vinduer på din skærm. Når et pop op-vindue blokeres, markeres adresselinjen med Pop op-vinduer er blokeret Pop op-vindue blokeret. Du kan også vælge at tillade pop op-vinduer.

Hvis du fortsat får vist pop op-vinduer, efter du har deaktiveret dem, har du muligvis malware på computeren. Se, hvordan du slipper af med malware.

Aktivér eller deaktiver pop op-vinduer

  1. Åbn Chrome-appen Chrome på din Android-telefon eller -tablet.
  2. Til højre for adresselinjen skal du trykke på Mere Mere og så Indstillinger.
  3. Tryk på Indstillinger for website og så Pop op-vinduer og omdirigeringer.
  4. Vælg indstillingen Tilladt eller Blokeret for Pop op-vinduer og omdirigeringer.

Tillad pop op-vinduer for et bestemt website

Det er ikke alle pop op-vinduer, der er annoncer eller spam. Visse pålidelige websites viser webindhold i pop op-vinduer.

  1. Åbn Chrome-appen Chrome på din Android-telefon eller -tablet.
  2. Gå til en side, der blokerer pop op-vinduer.
  3. Tryk på Vis altid nederst på siden.

Pop op-vinduerne på mit website blokeres

Chrome blokerer pop op-vinduer, som brugerne muligvis ikke finder nyttige.

Hvis et website, du ejer, blokerer pop up-vinduer, kan du gå til rapporten for vildledende adfærd. I denne rapport kan du se, om der er blevet registreret nogen problemer med dit website, som du kan løse.