Søg i inkognitotilstand

Du kan browse mere privat på internettet i inkognitotilstand.

Inkognito begrænser, hvad der gemmes på din enhed

Når du browser i inkognito, begrænser Chrome de oplysninger, der gemmes på din enhed. Dette kan f.eks. være nyttigt, når du bruger en delt computer eller køber en gave online.

Når du åbner et inkognitovindue, starter Chrome en separat browsersession. Din inkognitosession slutter, når du lukker alle inkognitovinduer.

Når du browser i inkognito:

  • Chrome logger dig ikke automatisk ind på din Google-konto eller andre websites: Dette ændrer ikke på, hvordan data indsamles af de websites, du besøger, og de tjenester, de bruger, herunder Google. Websites kan muligvis stadig indsamle oplysninger om dig, selv når du ikke er logget ind.
  • Når din inkognitosession er slut, gemmer Chrome ikke websitedata eller en oversigt over de websites, du har besøgt: Under din inkognitosession gemmer Chrome midlertidigt visse oplysninger, f.eks. cookies og websitedata, for at hjælpe websites med at fungere og understøtte navigation. Disse oplysninger fjernes, når inkognitosessionen afsluttes.
  • Chrome gemmer de bogmærker, du gemmer, og de filer, du downloader, når du afslutter inkognito: De bogmærker, du tilføjer, og de elementer på læselisten, du gemmer, vil være tilgængelige i dine almindelige browsersessioner. Filer, du downloader, forbliver på din enhed, indtil du sletter dem.

Inkognitotilstand kan hjælpe med at holde din internetaktivitet privat på din enhed, men den gør dig ikke usynlig. Websites, du besøger, herunder Google-websites, og organisationer, der administrerer dit netværk, f.eks. din skole, din arbejdsgiver eller din internetudbyder, kan muligvis se din aktivitet i inkognito. Websites, du besøger, som bruger Google-tjenester, deler også oplysninger om din aktivitet på deres websites med Google, herunder til annonceringsformål, som beskrevet i privatlivspolitikken.

Åbn inkognitotilstand

Sådan starter du en inkognitosession:

  1. Åbn Chrome Chrome på din Android-enhed.
  2. Du kan åbne en ny inkognitofane ved at trykke på Mere Mere og derefter Ny inkognitofane.
    • Der åbnes et nyt vindue.
    • Du kan skifte mellem inkognitofaner og almindelige Chrome-faner.

Tredjepartscookies er som standard blokeret i inkognitotilstand. Hvis et website, der anvender tredjepartscookies, ikke fungerer som forventet, kan du prøve midlertidigt at tillade disse cookies for det pågældende website. Se, hvordan du midlertidigt tillader tredjepartscookies for et bestemt website.

Lås inkognitofaner

Alle, der bruger din enhed, kan tilgå inkognitofaner, som du lader være åbne. Hvis du vil holde dine inkognitofaner åbne, men vil skjule dem for andre brugere af enheden, kan du låse dine inkognitofaner.

Vigtigt! På Pixel-telefoner fungerer nogle af disse trin kun i Android 11 og nyere. Se, hvordan du tjekker din Android-version.

  1. Åbn Chrome Chrome på din Android-enhed.
  2. Tryk på Mere og derefter Indstillinger og derefter Privatliv og sikkerhed.
  3. Aktivér Lås inkognitofaner, når du lukker Chrome.

Afslut inkognitotilstand

Hvis du åbner en anden fane i inkognitotilstand, fortsætter din inkognitosession på den nye fane. Du skal lukke alle inkognitofaner for at afslutte inkognitotilstand.

  1. Åbn Chrome Chrome på din Android-enhed.
  2. Tryk på Skift fane Skift fane øverst til højre.
  3. Tryk på Inkognitofaner Inkognito øverst.
  4. Tryk på Luk Luk øverst til højre på en inkognitofane.
    • Du kan også lukke alle inkognitofaner ved at trykke på Mere og derefter Luk alle inkognitofaner.

Relaterede ressourcer

Har du brug for mere hjælp?

Prøv følgende næste trin:

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Google-apps
Hovedmenu
7366666144144350024
true
Søg i Hjælp
false
true
true
true
true
true
237
false
false
false
false