Google Chrome kan blive opdateret automatisk, når en ny version af browseren er tilgængelig på din enhed, så du er beskyttet af de seneste sikkerhedsopdateringer. Med disse opdateringer kan din browser af og til få et andet udseende.
Få Chrome-opdateringer, når de er tilgængelige
Normalt kører opdateringerne i baggrunden, når du lukker og genåbner din browser på computeren. Hvis det er et stykke tid siden, at du har lukket din browser, får du dog muligvis vist en afventende opdatering:
- Åbn Chrome på din computer.
- Vælg Mere øverst til højre.
- Hvis en opdatering afventer, får du vist følgende:
- "Genstart for at opdatere"
- "Afslut opdatering"
- "En ny Chrome-opdatering er tilgængelig"
Sådan opdaterer du Google Chrome:
- Åbn Chrome på din computer.
- Klik på Mere øverst til højre.
- Klik på Hjælp Om Google Chrome.
- Klik på Opdater Google Chrome.
- Vigtigt! Hvis du ikke kan finde denne knap, bruger du den nyeste version.
- Klik på Genstart.
Browseren gemmer dine åbne faner og vinduer og åbner dem automatisk igen, når den genstartes. Dine inkognitovinduer genåbnes ikke, når Chrome genstarter. Hvis du ikke vil genstarte med det samme, skal du klikke på Ikke nu. Næste gang du genstarter din browser, anvendes opdateringen.
Andre oplysninger om opdatering af Chrome
Få flere oplysninger om, hvornår du skal opdatere Chrome, samt gode tips til dit operativsystem.
- Åbn Chrome på din computer.
- Klik på Mere øverst til højre.
- Klik på Hjælp Om Google Chrome.
Det aktuelle versionsnummer er den række tal, der vises under overskriften "Google Chrome". Chrome søger efter opdateringer, når du er på denne side.
Klik på Genstart for at anvende tilgængelige opdateringer.
- Mac-brugere: Du kan også konfigurere automatiske browseropdateringer for alle brugere af din computer, hvis Google Chrome er installeret i mappen Programmer. Gå til "Om Google Chrome", og klik på Opdater Chrome automatisk for alle brugere.
- Linux-brugere: Brug din pakkeadministrator til at opdatere Google Chrome.
- Windows-brugere: Luk alle Chrome-vinduer og -faner på skrivebordet, og genstart derefter Chrome for at anvende opdateringen.