Google Chrome kan blive opdateret automatisk, når en ny version af browseren er tilgængelig på din enhed, så du er beskyttet af de seneste sikkerhedsopdateringer. Med disse opdateringer kan din browser af og til få et andet udseende.
Få Chrome-opdateringer, når de er tilgængelige
Normalt kører opdateringerne i baggrunden, når du lukker og genåbner din browser på computeren. Hvis det er et stykke tid siden, at du har lukket din browser, får du dog muligvis vist en afventende opdatering:
- Åbn Chrome på din computer.
- Tjek Mere
øverst til højre.
- Hvis en opdatering er afventende, er ikonet farvet:
- Grøn: Der er udgivet en opdatering for mindre end to dage siden.
- Orange: Der er udgivet en opdatering for ca. fire dage siden.
- Rød: Der er udgivet en opdatering for mindst en uge siden.
Sådan opdaterer du Google Chrome:
- Åbn Chrome på din computer.
- Klik på Mere
øverst til højre.
- Klik på Hjælp
Om Google Chrome.
- Klik på Opdater Google Chrome.
- Vigtigt! Hvis du ikke kan finde denne knap, bruger du den nyeste version.
- Klik på Genstart.
Browseren gemmer dine åbne faner og vinduer og åbner dem automatisk igen, når den genstartes. Dine inkognitovinduer genåbnes ikke, når Chrome genstarter. Hvis du ikke vil genstarte med det samme, skal du klikke på Ikke nu. Næste gang du genstarter din browser, anvendes opdateringen.
Andre oplysninger om opdatering af Chrome
Få flere oplysninger om, hvornår du skal opdatere Chrome, samt gode tips til dit operativsystem.
Søg efter opdateringer og den aktuelle browserversion
- Åbn Chrome på din computer.
- Klik på Mere
øverst til højre.
- Klik på Hjælp
Om Google Chrome.
Det aktuelle versionsnummer er den række tal, der vises under overskriften "Google Chrome". Chrome søger efter opdateringer, når du er på denne side.
Klik på Genstart for at anvende tilgængelige opdateringer.
Flere oplysninger til Mac-, Linux- og Windows-brugere
- Mac-brugere: Du kan også konfigurere automatiske browseropdateringer for alle brugere af din computer, hvis Google Chrome er installeret i mappen Programmer. Gå til "Om Google Chrome", og klik på Opdater Chrome automatisk for alle brugere.
- Linux-brugere: Brug din pakkeadministrator til at opdatere Google Chrome.
- Windows-brugere: Luk alle Chrome-vinduer og -faner på skrivebordet, og genstart derefter Chrome for at anvende opdateringen.
Få designændringer og nye funktioner tidligere
Relaterede emner
- Har du problemer med at opdatere? Få flere oplysninger i vores vejledning til fejlfinding.
- Google Chrome anvender en proces kaldet Google Update til at søge efter opdateringer. Få flere oplysninger om, hvordan Google Update fungerer.
- Bruger du en Chrome-enhed på arbejdet eller i skolen? Din netværksadministrator bestemmer, om du skal kunne opdatere Chrome, så det er ikke sikkert, at du kan se en valgmulighed for opdatering af Chrome. Se, hvordan du bruger en administreret Chrome-enhed.