Du kan til enhver tid gendanne dine browserindstillinger i Chrome. Det kan være nødvendigt at gøre dette, hvis de apps og udvidelser, du har installeret, har ændret dine indstillinger uden dit kendskab. Dine gemte bogmærker og adgangskoder bliver ikke ryddet eller ændret.
- Åbn Chrome på din computer.
- Øverst til højre skal du klikke på Mere
Indstillinger.
- Klik på Avanceret nederst.
- Chromebook, Linux og Mac: Under "Nulstil indstillinger" skal du klikke på Gendan indstillinger til deres oprindelige standardkonfiguration
Nulstil indstillinger.
- Windows: Under "Nulstil, og ryd op" skal du klikke på Nulstil indstillinger
Nulstil indstillinger.
- Chromebook, Linux og Mac: Under "Nulstil indstillinger" skal du klikke på Gendan indstillinger til deres oprindelige standardkonfiguration
Disse trin giver dig ikke en fuldstændig nulstilling. Nogle indstillinger, såsom skrifttype eller tilgængelighed, slettes f.eks. ikke. For at oprette en ny brugerprofil skal du tilføje en ny bruger i Chrome.
Hvad der ændres, når du gendanner dine indstillinger
På din Chrome-profil ændres følgende indstillinger til standardindstillingerne på alle enheder, hvor du er logget ind:
- Standardsøgemaskinen, som ændres tilbage til Google. Få oplysninger om, hvordan du vælger din standardsøgemaskine.
- Startside og faner. Få oplysninger om, hvordan du angiver din startside i Chrome, og hvordan du angiver dine standardopstartsfaner.
- Siden Ny fane. Få oplysninger om, hvordan du vælger den side, som skal vises, når en ny fane åbnes.
- Faner, du har fastgjort. Få oplysninger om, hvordan du fastgør faner.
- Indstillinger for indhold, hvor du f.eks. kan angive, om et website må vise dig pop op-vinduer eller bruge din mikrofon. Få oplysninger om, hvordan du ændrer dine indstillinger for indhold.
- Cookies og websitedata, f.eks. varer i en indkøbsvogn på nettet. Få flere oplysninger om cookies og websitedata.
- Udvidelser og temaer. Få flere oplysninger om udvidelser og temaer.
Find og ret problemer med nulstilling
Hvis menuen Indstillinger ikke åbnes eller ikke vises, er der muligvis et problem med Chrome. Du kan løse dette ved at afinstallere Chrome, downloade Chrome igen via google.com/chrome og derefter geninstallere browseren.
Hvis du stadig oplever problemer, har du muligvis installeret et program, der ændrer dine Google Chrome-indstillinger. Få flere oplysninger om programmer, der forårsager uønskede ændringer af indstillinger.
I nogle tilfælde kan programmer, du installerer, ændre dine Chrome-indstillinger, uden dit kendskab. Browseren kontrollerer, om dine indstillinger er blevet ændret, hver gang du starter Chrome, for at beskytte dig. Hvis Chrome opdager, at der er noget galt med dine indstillinger, går den automatisk tilbage til de oprindelige indstillinger.
Indstillinger, der muligvis nulstilles automatisk:
- Standardsøgemaskinen
- Startside
- Opstartssider
- Fastgjorte faner
- Udvidelser
Chrome nulstiller dine indstillinger, hvis du ikke er logget ind på Chrome. Dine sædvanlige indstillinger vises stadig, når du er logget ind på Chrome.