Tips og tricks til Chrome

Prøv nogle af følgende tips for at få mest muligt ud af Chrome.

1. Aktivér synkronisering i Google Chrome

Når du aktiverer synkronisering i Chrome-browseren, kan du gemme og synkronisere dine bogmærker, din historik, dine adgangskoder og andre indstillinger på din Google-konto. Derefter har du adgang til dem på alle enheder.

Se, hvordan du aktiverer synkronisering i Chrome.

2. Lav din egen profil

Du kan have flere Chrome-brugere på den samme enhed med hver deres indstillinger, bogmærker og temaer.

Hvis du har forskellige konti, f.eks. til arbejde og privat brug, kan du bruge Chrome-profiler til at holde dine bogmærker, udvidelser og indstillinger adskilt.

Se, hvordan du tilføjer en Chrome-profil.

3. Tilpas Chrome med udvidelser og temaer

Tilpas Chrome med udvidelser eller et sjovt tema. Du finder nye udvidelser og temaer i Chrome Webshop.

  • Udvidelser er ekstra funktioner, som du kan føje til Chrome.
  • Temaer udsmykker browserens ramme og viser en baggrund, når du åbner en ny fane.

Se, hvordan du tilpasser Chrome med temaer.

4. Åbn en bestemt side, eller fortsæt, hvor du slap

Konfigurer Chrome til at indlæse din foretrukne side, når du starter Chrome på din computer. Du kan også fortsætte, hvor du slap på de sider, der var åbne, sidste gang du brugte Chrome.

Se, hvordan du vælger dine egne opstartssider.

5. Brug internettet uden registrering, eller slet din historik

Hvis Google Chrome ikke skal registrere, hvilke sider du besøger, og hvad du downloader, kan du bruge internettet uden registrering i inkognitotilstand. Du kan også slette historik, cookies og andre oplysninger. Du kan fjerne det hele eller blot nogle data fra en bestemt periode.

Se, hvordan du bruger inkognitotilstand og sletter dine oplysninger.