Brug siden Ny fane

Du har måske bemærket, at siden Ny fane er ændret. Alle de funktioner, du er kommet til at kende og elske, er stadig i denne nye version af Chrome, men vi har gjort søgningen enklere.

Søgning

Begynd at skrive din søgeforespørgsel i søgefeltet, og du vil se din forespørgsel blive vist i omnifeltet. Du kan også indtaste en webadresse for at navigere til en webside.

Vidste du, at du også kan søge direkte fra omnifeltet?

I din standardsøgemaskine har du mulighed for at tilpasse siden Ny fane. Hvis Google er din standardsøgemaskine, vil du se et logo og et søgefelt ligesom på www.google.com. Hvis din standardsøgemaskine ikke er Google, ser du muligvis et andet layout på siden Ny fane.

 Mest besøgte

Der vises miniaturebilleder af de websites, som du besøger ofte, under søgefeltet. Klik på et miniaturebillede for at gå til websitet.

Hvis du vil fjerne et website fra mest besøgte, skal du holde musemarkøren over en miniature og klikke på X-ikonet øverst til højre på miniaturebilledet.

 Apps

Windows, Mac og Linux

Du kan se de apps, du har installeret fra Chrome Webshop ved at klikke på bogmærket Apps på bogmærkelinjen. Når du er på siden Chrome Apps, skal du blot klikke på et ikon for at åbne appen. Hvis du ikke kan se bogmærket Apps, skal du højreklikke på bogmærkelinjen og klikke på Vis genvej til Apps.

Hvis du har installeret apps i Google Chrome på en anden computer, kan du logge ind på Chrome og aktivere synkronisering for automatisk at føje apps til siden med Chrome-apps på den computer, du bruger.

Hvis du vil ændre den måde, en app åbnes på, skal du højreklikke på appikonet og vælge "Åbn som en almindelig fane", "Åbn som en fastgjort fane", "Åbn som vindue" eller "Åbn i fuld skærm". Du kan se flere indstillinger ved at højreklikke på appen og vælge "Valgmuligheder".

Hvis du vil afinstallere en app i Chrome, skal du højreklikke på appen og vælge Fjern fra Chrome.

Chromebooks

Du kan få vist ikoner for de apps, du har installeret fra Chrome Webshop ved at klikke på starteren .

 Bogmærkelinje

Dine foretrukne websider vises som standard øverst på siden Ny fane.

 Genåbn en fane, der er lukket for nylig

Hvis du ved et uheld har lukket en fane, som du har brug for at få hurtigt tilbage, kan du bruge tastaturgenvejenCrtl+Shift+T (Mac: ⌘-Shift-T) eller følge denne vejledning:

  1. Klik på Chrome-menuen Chrome menu på browserens værktøjslinje.
  2. Vælg Seneste faner.
  3. Vælg den ønskede fane på listen under "Senest lukkede".

Gentag disse trin for at hente flere faner, der for nylig er blevet lukket.

Hvis du er logget ind på Chrome, kan du få adgang til hele din historik og alle åbne faner fra dine andre enheder, hvor du har logget ind på Chrome, ved at klikke på Seneste faner > Mere.