Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Google-apps
Hovedmenu

Ryd browserdata

Du har kontrol over dine browserdata. Disse oplysninger omfatter bl.a. din browserhistorik, gemte formularposter og andre typer data.

Du kan slette alle dine data eller blot nogle data fra en bestemt periode.

Slet dine browserdata

  1. Åbn Chrome-appen Chrome-appen.
  2. Tryk på Mere Mere og dernæst Indstillinger.
  3. Tryk på Privatliv og dernæst Ryd browserdata under "Avanceret".
  4. Tryk på rullemenuen under "Ryd data fra" øverst.
  5. Vælg en tidsperiode, f.eks. den seneste time eller det seneste døgn. Vælg altid for at slette alt.
  6. Vælg de typer oplysninger, du vil fjerne.
  7. Tryk på Ryd data.

Forskellige typer data
  • Browserhistorik: Når du rydder din browserhistorik, slettes følgende:
    • Webadresser, som du har besøgt, fra siden Historik
    • Øjebliksbilleder af disse sider, der vises på siden Ny fane
    • Alle IP-adresser, der er forudhentet fra disse sider
  • Downloadhistorik: Listen over filer, som du har downloadet via Google Chrome, ryddes, men selve filerne fjernes ikke fra din computer.
  • Cookies, website- og plugindata:
  • Cachelagrede billeder og filer: Browsere gemmer dele af websider, så de kan indlæses hurtigere næste gang, du besøger dem. Tekst og billeder fra websider, du har besøgt i Google Chrome, fjernes.
  • Adgangskoder: Oplysninger om adgangskoder slettes.
  • AutoFyld-formularposter: Alle dine AufoFyld-data og oplysninger om tekst, du har indtastet i webformularer, slettes.
  • Data for hostede apps: Data fra de apps, du har føjet til Chrome fra Chrome Webshop, ryddes. Det kan f.eks. være det lokale lager, der anvendes af Gmail Offline.
  • Indholdslicenser: Forhindrer Flash Player i at afspille tidligere vist beskyttet indhold, f.eks. film eller musik, du har købt. Det anbefales, at du fjerner godkendelsen af indholdslicenser, før du sælger eller forærer din computer væk.

Slet specifikke elementer fra dine browserdata

I stedet for at slette hele kategorier af dine browserdata kan du vælge specifikke elementer, der skal slettes. 

Få yderligere vejledning:

Slet andre oplysninger

Følgende elementer kan ikke slettes via "Ryd browserdata".

Indstillinger for indhold
Dine indstillinger for indhold administrerer, hvordan websites kan gemme cookies, anvende din placering, anvende dit kamera og andre ting. Du kan slette disse indstillinger ved at administrere dine indstillinger for indhold.
Søgemaskiner og historik

Din standardsøgemaskine bruges, når du foretager en søgning via adresselinjen. Hvis du bruger specifikke søgeord i dine søgetermer, kan andre søgemaskiner blive anvendt. De websites, du besøger, kan også registrere sig selv som søgemaskiner og vise din browserhistorik. Du kan ændre eller slette en søgemaskine ved at administrere søgemaskiner.

Din søgehistorik, der gemmes på Google, slettes ikke, når du sletter din browserhistorik i Chrome. Du kan fjerne tidligere søgninger ved at slette din søgeaktivitet.

Udvidelser (kun på computere)
Udvidelser kan gemme data på din computer eller på din Google-konto. Du kan slette en udvidelse ved at afinstallere udvidelsen.
Google-aktivitet

Når du sletter browserdata, fjernes de datatyper, du vælger, fra Chrome, din Google-konto og dine synkroniserede enheder.

Andre former for browserdata, som f.eks. tidligere søgninger og aktivitet i andre Google-tjenester og produkter, gemmes på din Google-konto, hvis indstillingen Web- og appaktivitet er slået til. Denne aktivitet slettes ikke, når du rydder browserdata. Du kan se og kontrollere din gemte aktivitet ved at gå til Min aktivitet.

Hvad der sker, når indhold slettes

  • Hvis du synkroniserer data på flere enheder, slettes det indhold, du sletter på én enhed, også på alle de andre enheder, næste gang de synkroniseres. Du kan vælge, hvilke datatyper, der skal synkroniseres.
  • Indstillinger for gemte websites, som f.eks. mikrofon- eller placeringstilladelser, slettes ikke her. Du kan slette indstillinger for websites.
  • Hvis du sletter cookies, logges du ud af de fleste websites. Når du er logget ind på Chrome på en mobilenhed, logges du dog ikke ud af Google.