Aktivér Chrome Direkte

Søg og gennemse hurtigere på nettet ved at bruge funktionen Chrome Direkte til at få vist dynamiske resultater, uanset om du søger fra adresselinjen øverst i browservinduet. Hvis du ikke kan se de ønskede resultater, skal du blot blive ved med at justere dine søgeord. Resultaterne opdateres hele tiden.

Aktivér eller deaktiver Chrome Direkte

Denne vejledning gælder for Google Chrome i Windows, Linux, Chrome OS og på Mac.

  1. Klik på Chrome-menuen Chrome menu på browserens værktøjslinje.
  2. Vælg Indstillinger.
  3. I sektionen "Søg" kan du aktivere eller deaktivere funktionen Direkte i afkrydsningsfeltet "Aktivér Direkte for hurtigere søgning".

Sådan bruger du Direkte

  1. Begynd at taste i adresselinjen. Indtast søgeudtryk i adresselinjen.
  2. Se søgeresultaterne i vinduet. Når du indtaster, vises elementer fra din browser- og søgehistorik, som stemmer overens med din indtastning, i menuen under adresselinjen. Hvis du bruger en forudsigelsestjeneste til adresselinjen, kan populære websites og søgninger, som ligner det, du indtaster, også vises.

    Når Direkte er aktiveret, indlæser browseren automatisk det første resultat i menuen i vinduet.

    Hvis Direkte er deaktiveret, vises resultatet ofte med grå tekst på adresselinjen. Hvis du har aktiveret Direkte, eller hvis det bedste resultat kommer fra din søgehistorik, indsættes resultatet dog automatisk i adresselinjen og fremhæves med blåt. Hvis du i stedet vil se resultater for den tekst, som du har indtastet, uden resultater, kan du trykke på tasten Tilbage for at fjerne den fremhævede udfyldelse eller vælge den rette indtastning på listen over udfyldelser.

Kan du ikke se nogen dynamiske resultater?

Der er flere mulige årsager til, at du ikke kan se dynamiske resultater, selvom Direkte er aktiveret:

  • Forbindelseshastighed: Hvis du har en meget langsom internetforbindelse, eller du er på et meget langsomt netværk, får du ikke vist dynamiske resultater, fordi vi vil sikre, at din søgeoplevelse er så hurtig som muligt.
  • Visse søgninger: Visse typer søgninger kan være upassende og udløser ikke automatisk visning af resultater.
  • Inkognitovinduer: Direkte er ikke tilgængelig i denne tilstand.

Udbydere af søgemaskiner: Se SearchBox API for at få flere oplysninger om, hvordan du kan integrere søgefunktionen Chrome Direkte i din søgemaskine (kun på engelsk).